• Den smukke udsigt på Six Senses Yao Noi, Thailand

Magi og balance på Koh Yao Noi

Six Senses Yao Noi er privatliv og romantik. Og en himmelsk udsigt.

Billeder siger mere end 1000 ord. Men billeder kan udsættes for meget i en computer. Og en øde strand kan være fotograferet kl. 5 om morgenen. Derfor er man spændt, når man ankommer til Six Senses Yao Noi. Er det virkelig sådan, som man drømmer om? Som på billederne? Nej. Det er faktisk bedre.

Oplevet af Claus Eriksen, Nyhavn Rejser

Main pool på Six Senses Yao Noi, Thailand Himlen ned på jorden

At sidde på Six Senses Yao Noi og se solnedgangen indhylle kalkstensøerne i gyldent lys er ubeskriveligt smukt. Gør du det oppe på ”The Hilltop”, har du også spejlingerne fra himlen med i poolen. Du sidder bare og kigger. Og kigger. Og kigger. Krop og sjæl aflades og oplades på samme tid. Hvert sekund er en fryd.

2-bedroom hideaway pool villa

Som en tidligere gæst udtrykker det på TripAdvisor: ”Du er i himlen og kigger ned på jorden”. ”Perfekt”, ”Fredfyldt”, ”Nærmest surrealistisk” er andre ord, der helt fortjent knyttes til resortet på TripAdvisor fra gæster, der har været her.

Har du en villa med udsigt mod øerne, vil du opleve det samme dagen igennem. Du falder i staver. Blikket drages mod øerne og hypnotiserer dig.

De økologiske haver på Six Senses Yao Noi i ThailandEn landsby i junglen

Six Senses Yao Noi ligger på Koh Yao en halv time i speedbåd fra Phuket. Resortet ligger som en landsby i junglen. Smukke villaer skabt af materialer hentet i junglen ligger spredt ud i den tætte vegetation. Ind i mellem ligger landsbyens marker i form af Six Senses’ økologiske haver.

Her dyrkes chili. Dér dyrkes agurker. Ved svampehytten kan du sidde og tænke over livet. Og en kok midt i et bed er ude for at hente den salat, det græskar, de asparges, det krydderi, der måske havner på netop din tallerken og forkæler dine smagsløg i aften.

Six Senses Yao Noi er et af Thailands suverænt bedste og smukkest beliggende resorts

En sjælden balance

Alle kan bygge en villa af træ med tage af flettede palmeblade. Men hele konceptet bag er unikt for Six Senses. Det kommer fra hjertet. Og det er et fyrtårn, alle efterlever. Her er ingen bling-bling. Ingen partybar. Ingen oppustet fortolkning af begrebet luksus. Luksus er ikke guldvandhaner og svulstig indretning. Luksus er at være i balance. At hvile i sig selv. Og at føle, at både den indre og den ydre horisont udvider sig.

”Jeg tror på, at alt har en energi”, fortæller resortets general manager. ”Der er også energi i en sten. Det handler om at finde energierne og om at bruge energierne til at berige mennesker og skabe lykkeligere mennesker”.

Six Senses Yao Noi, ThailandPrivacy & Romance

”Privacy & Romance” er nøgleordene for resortet. En meget stor andel af gæsterne på Six Senses Yao Noi er da også honeymooners. Han oplever samme forløb for mange gæster. De første dage holder mange sig for sig selv. De kommer ned i gear og nyder den smukke villa, den private pool, udsigten, freden og hinanden. Måske afbrudt af et besøg i spaen.

Brød, kager, chokolade og hjemmelavet is, Six Senses Yao Noi Herefter udvides deres verden langsomt. Man bevæger sig mere rundt. Tager på nogle af de mange udflugter. Lader sig berige med nye indtryk. Udflugtsmulighederne er da også mange. Fra snorkelture over sunsetcruises til en stille cykeltur på egen hånd gennem gummiplantager og fiskerlandsbyer.

Gå også en tur i mangroven, som Six Senses Yao Noi har genskabt i samarbejde med de lokale, der havde overhøstet den. Boardwalks og lærerige skilte leder dig igennem plante- og dyreliv. Bed eventuelt om en rundvisning.

Restauranten The Dining Room er omgivet af tropisk vegetationSpaen - en verden for sig midt i landsbyen

Spaen er en fredfyldt verden for sig. Igen med huse spredt ud i frodigheden. I det ene ligger du og lytter til et lille vandfald, mens du lader en terapeut give dig en velgørende behandling. Og i langhuset kan et par lade sig føre sammen fra rum til rum til nye behandlinger og nye sanseindtryk. Restauranterne forkæler dig, og overalt mødes du af smil og hjælpsomhed, som kommer fra hjertet.

Ocean Panorama pool villa, Six Senses Yao NoiUmuligt at beskrive med ord

Man kunne blive ved med at skrive om Six Senses Yao Noi. Samtidig er det næsten en umulig opgave at sætte ord på, for følelsen af velvære og balance er så individuel. Som at trække i sin gamle sweater foran brændeovnen på en vinterdag? Som at gå hånd i hånd i solnedgangen? Som at elske i måneskin eller ønske ved et stjerneskud? Som at svæve eller genfinde sin gamle bamse? Nej, du må selv vælge din metafor.

Badeværelse på en Ocean panorama pool villa, Yao NoiTilbage på toppen

Men lad os slutte, hvor vi begyndte. På The Hilltop. Området var oprindeligt en gigantisk ”villa” på alt i alt 1.473 m2 og lukket for alle andre end de få, der boede her. I dag er The Hilltop fælles for alle gæster. Du kan spise frokost og aftensmad her. Her er solsenge og den kæmpe pool. Og så er her den magiske udsigt. Sørg for at være her oppe, så du får hele solnedgangen med.

Solnedgang ved poolenNyd en drink imens, hvis du har tid for alle de fotos, du tager – det kan også være en af de mange skønne juices eller smoothies. Og læn dig så tilbage i de bløde puder, mens de skønne retter kommer til dig og nattens stjerner tager over.

Et par gange om ugen kommer Hollywoods stjerner også på besøg, når området ud på aftenen omdannes til Cinema Paradiso. Men hvor klichéfyldt det end måtte lyde, så er det i den sidste ende dig, der er stjernen på Six Senses Yao Noi. Du er på toppen. Nyd det.

Læs mere om Six Senses Yao Noi >>>

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.