• Poolen ud til floden på hotel The Siam i Bangkok
  • Frodigheden følger jer helt til værelset på hotel The Siam i Bangkok
  • Soldækket over floden på hotel The Siam i Bangkok
  • Badeværelse i poolvilla på hotel The Siam i Bangkok
  • Poolbar på hotel The Siam i Bangkok

The Siam, Bangkok, Thailand

Aldeles unikt boutiquehotel i frodig oase ved Chao Praya-floden

Poolen ud til floden på hotel The Siam i Bangkok
Læs mere

The Siam er ikke bare endnu et luksushotel i Bangkok. Det er et hotel i en klasse for sig i alt fra arkitektur og indretning til de overdådige suiter. I bor lige ud til Chao Praya-flodens liv omfavnet af frodighed og fred - både inde og ude.

Lobbyen på hotel The Siam i BangkokThe Siam i Bangkok er i virkeligheden en totaloplevelse. Kunst og antikviteter fylder jer med sanseindtryk, og hele stemningen balancerer perfekt mellem det autentiske Thailand, moderne komfort og kolonitidens sans for skønhed og detaljer. 

Skal vi sætte en mærkat på stilen, er art deco den mest oplagte, men The Siam er på alle måder sin egen. Al kunst er samlet af ejeren selv, og hvert enkelt antikvitet og kunstværk fortæller sin egen historie. 

Den engelske have på hotel The Siam i Bangkok

Et grønt resort inde i storbyen

The Siams beliggenhed er unik for et hotel i Bangkok. Stemningen er som på et grønt resort, for The Siam er anlagt i en 12.000 m2 tropisk have ud til Chao Praya-floden. Frodigheden omfavner restauranter og terrasser og følger med inden for f.eks. i den imponerende atriumgård med kæmpe bananpalmer og vandhaver. Junglestemning lige uden for værelserne.

Poolen ud til floden på hotel The Siam i BangkokI haven er et dejligt poolområde, hvorfra I kan skue ud over flodens liv, og når det er tid til en sundowner, kan vi stærkt anbefale træterrassen bygget ud over floden. 

Gratis shuttlebåd til centrum

The Siam ligger i lokalområdet Khet Dusit kendt for mange skoler, universiteter og det gamle kongepalads i Dusit Palace Park. Kun få minutters gang bringer jer til gadekøkkener og restauranter.

Soldækket over floden på hotel The Siam i BangkokHvert 90. minut er der gratis shuttlebåd fra hotellets landgangsbro til Bangkoks gamle bydel. Sejlturen helt til Taksin-broen tager 1½ time, men I kan stige af undervejs ved f.eks. Grand Palace og Chinatown.

Gastronomi og barer på The Siam

Man glæder sig til at blive sulten på The Siam. I har nemlig flere skønne muligheder for at nyde gastronomiske oplevelser.

Udendørs servering på restaurant Chon Thai på hotel The Siam i BangkokRestaurant Chon Thai i historiske villaer

Restaurant Chon Thai er klar til at forkæle jeres smagsløg med det bedste fra det thailandske køkken. Chon Thai er samtidig meget mere end bare en restaurant. Chon Thai er skabt i tre historiske teakvillaer, hvor I kan spise ude med udsigt til floden og inde med overraskende indretning omkring jer. 

Deco Bar & Bistro på hotel The Siam i BangkokDeco Bar & Bistro

Afslappet og tjekket. Lyst og lækkert. Stilen er forfriskende art deco. Et brass band har efterladt alle instrumenter hængende ned fra loftet, og plakatkunstnere sørger for farve og glæde. Sæt god tid af til både at byde mad og indretning.

Café Cha på hotel The Siam i BangkokCafé Cha

Café Cha byder på friskbrygget kaffe og te evt. ledsaget af dagens tilbud fra konditoren. Nyd udsigten til det grønne og de mange sjove elementer i indretningen.

Bathers Bar

Bathers Bar er den stilfulde poolbar med drinks, cocktails og snacks, som serveres med udsigt til haven og floden.

Opium Spa på hotel The Siam i BangkokSpa og fitness i særklasse

Skal krop og sjæl forkæles, sker det også i ren overdådighed. Spaen er så smukt indrettet, og behandlingerne lever selvfølgelig op til den unikke stil. Og fitness-centret er også meget mere end bare nogle maskiner. Her er f.eks. bokseringe klar, hvis I vil prøve kræfter med den lokale thai-boksning. 

Siam Suite på hotel The Siam i BangkokSuiter og poolvillaer på The Siam

Poolvilla og hotel i Bangkok? Det lyder som to uforenelige størrelser, men ikke på The Siam i Bangkok. Her er nemlig både almindelige værelser og villaer. Fik vi sagt ”almindelige”. Det betyder i givet fald her overdådige suiter på minimum 80 m2!

  • Siam Suite. 80 m2 med soveafdeling, opholdsafdeling og badeværelse med badekar stort nok til 2. 
  • Mae nam Suite. 90 utroligt smukt indrettede kvadratmeter. Lyst og lækkert. 
  • Riverview Suite. 110 m2 med gulv til loft vinduer og flot udsigt over floden. 

Pool/jacuzzi i poolvilla på hotel The Siam i BangkokHør også om 130 m2 store poolvillaer med egen gårdhave med jacuzzi, spindeltrappe til egen terrasse med solsenge og intet mindre end vidunderligt badeværelse. Eller hvad med den ikoniske silkehandler Jim Thompsons historiske villa, der nu kan blive jeres værelse på The Siam?

Maja Nielsen, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.