• Poolen på Tamarand Village i Chiang Mai i Nordthailand
  • Værelse på Tamarand Village i Chiang Mai i Nordthailand
  • The Spa Suite på Tamarind Village, Chiang Mai

Tamarind Village, Chiang Mai, Thailand

Et eksklusivt boutique-hotel indrettet med dyb respekt for den lokale kultur og historie.

Poolen på Tamarand Village i Chiang Mai i Nordthailand
Læs mere

I bor midt i Chiang Mais gamle bydel i fredfyldte og æstetiske omgivelser. Tamarind Village er en stilfuld indrettet oase med charmerende lave bygninger i kolonistil, en lille swimmingpool og grønt til øjet.

Aften atmosfære på Tamarand Village i Chiang Mai i NordthailandNavngivet efter et 200-årigt træ

Tamarind Village er et unikt og charmerende boutique-hotel i hjertet af det historiske Chiang Mai. Omgivet af gamle templer og hyggelige shoppinggader har det taget sit navn efter det store og over 200 år gamle tamarindtræ, der stolt knejser midt i hotellets smukke have.

Phra That Doi Suthep templet i Chiang MaiBeliggenhed betyder alt

Chiang Mais gamler bydel er fuld af liv og atmosfære. På næsten hvert et gadehjørne finder man et af byens mange templer, hvor de orangeklædte munkes chanten lyder i de tidlige morgentimer. Her er også et væld af hyggelige kaffebarer og lokale restauranter på både hovedgaderne og de mange små hyggelige baggader.

I weekenden omdannes dele af bydelen til et stort marked uden biler. På gaden foran Tamarind Village kan man her opleve et summende gadeliv med rygende gadekøkkener og kunsthåndværk ad libitum. Men når man så om aftenen slentrer ned ad den fakkeloplyste og bambusklædte indkørsel til hotellet forsvinder man ind i en anden verden af ro og atmosfære igen.

Poolen på Tamarand Village i Chiang Mai i NordthailandStilfuldt, fredfyldt og etnisk indrettet oase

De 42 værelser og 3 suiter afspejler den rige, etniske mangfoldighed, som man finder i det nordlige Thailand. De flotte, farverige stoffer og livlige mønstre er hentet fra forskellige stammer i regionen.

Intim atmosfære, fredfyldt og afslappende er nogle af hotellets kendetegn. Her har I det perfekte udgangspunkt til at udforske Chiang Mai og omegn.

Og når I er mættet af de mange indtryk, kan I bade i hotellets indbydende pool eller finde skygge under de frodige træer.

Tamarind Village tilbyder også gratis internetadgang, butik, Concierge service, roomservice og mulighed for børnepasning.

Ruen Restaurant på Tamarind Village, Chiang MaiAutentisk køkken med velsmagende retter

I hotellets restaurant kan I nyde en bred vifte af velsmagende thailandske og internationale retter i stilfulde omgivelser. Spis indendørs eller udendørs på terrassen, hvor der er en betagende udsigt til poolen.

På den udendørs terrasse kan I nyde en kølig drink eller smage på udvalget af lokalt dyrket fair trade-te og -kaffe sammen med en lækker dessert.

Lobbyen ved spaen på Tamarind Village, Chiang MaiThe Village Spa - forkælelse, balance og harmoni

The Village Spa er et smukt fristed, hvor I kan slappe af og blive forkælet i fredelige omgivelser. Ved brug af de fineste urtepræparater og olier vil de højt uddannede terapeuter gøre alt for at genoprette jeres balance og harmoni og efterlade jer med en vidunderlig følelse af sundhed, vitalitet og velvære.

Lanna Deluxe værelse på Tamarind Village, Chiang MaiTamarind Villages værelser og suiter

Moderne værelser og suiter, enkelt og elegant dekoreret med bl.a. kunst, farverige tæpper og puder fra lokalområdet.

Alle værelser har plads til maks. 3 personer. Suiterne har mulighed for connecting doors og er dermed velegnet til familier.

Alle værelser har desuden som minimum: Balkon/terrasse, udsigt til gårdhaven, TV, telefon, radio, deponeringsboks, gratis trådløst internetadgang, aircondition, morgenkåbe/tøfler, hårtørrer, kaffe- og te faciliteter, minibar og køleskab. Desuden et moderne badeværelse med bruser og toiletartikler. Aftæpning for natten, daglig rengøring og mulighed for barneseng.

Udsigt fra et Lanna Deluxe værelse i stueetagen på Tamarind Village, Chiang Mai

Vælg mellem følgende værelsestyper på Tamarind Village:

  • Lanna Room (20 m2) og Lanna Deluxe Room (25 m2) ligger på 1. eller 2. sal og har udsigt til gårdhaven.
  • Tamarind Suite (52 m2) ligger på 1. eller 2. sal med udsigt til gårdhaven. Desuden karbad, DVD-afspiller og siddekrog.
  • The Spa Suite (60 m2) ligger på 2. sal med privat trappeopgang. Desuden DVD-afspiller, sofaområde, stor solterrasse med liggestole, marmorbadekar og udendørs bruser.
Mette Nielsen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.