• Besøg i privat hjem ved Chiang Mai i Nordthailand
  • Besøg i privat hjem ved Chiang Mai i Nordthailand

I køkkenet hjemme hos Prabat

Kokkeskole og historie ved Chiang Mai

Læs mere

I en forstad til Chiang Mai bor den tidligere turguide Prapat. Se hans typiske Lanna-hjem og prøv kræfter med det nordthailandske køkken, mens I hører lidt om historie og traditioner.

Den mest direkte vej til den lokale kultur går ofte gennem maden. Der ligger ikke blot en masse traditioner i madlavning, det er også et fortrinligt udgangspunkt for en lærerig hyggesnak at stå sammen over gryderne midt i den herlige duft af citrongræs, karrypasta, kaffir limeblade og meget mere. 

Besøg i privat hjem ved Chiang Mai i NordthailandKokkeskole i Lanna-hjem

I bliver hentet på jeres hotel og kørt til en forstad til Chiang Mai ca. 20 minutter væk. Her bor Prabat og hans familie. De lever på mange måder i overensstemmelse med traditionerne i den nordthailandske Lanna-kultur. Ikke for turisternes skyld, men fordi de ønsker at bevare deres oprindelige kultur og historie.

Prabat er gammel turguide, men har nu etableret en lille kokkeskole, hvor I samtidig kan få et kig ind i hans hjem og nyde den hyggelige have.

Besøg i privat hjem ved Chiang Mai i NordthailandSmag på Nordthailand 

I bliver budt velkommen og får så en lille kogestation, opskrifter og friske råvarer, og så er det bare om at komme i gang. Der kan være andre end jer, men det hele er meget nærværende og afslappet.

Mens duftene spreder sig, får I gode og praktiske råd om det nordthailandske køkken, og undervejs hører I også om den lokale kultur og historie, ligesom I kan stille alle de spørgsmål, I vil. Det er afslappet, i øjenhøjde og yderst velegnet til børnefamilier.

Friske krydderurter til det nordthailandske køkkenNår maden er klar, nyder I den sammen. Her aftaler mange allerede, at det skal prøves igen derhjemme. At lave mad sammen er nemlig super hyggeligt. Især, når resultatet er som her, for få køkkener præsterer så velsmagende mad. Og det skader jo ikke, at andre tager opvasken. 

Efter frokosten bliver I kørt tilbage til jeres hotel mætte og tilfredse. 

Frank Hansen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.