
Khao Lak på cykel
På to hjul gennem plantager og jungle med velfortjent badetur i vandfald
Khao Lak er primært en perlerække af skønne strande, men Khao Lak er også meget mere end det. Oplev en smuk bid af det på en guidet cykeltur. Vil I krydre turen med en ekstra tur i kano?
Pause fra stranden og ind i junglen
For de solhungrende rejsende er Khao Lak helt naturligt lig med skønne strande uden det vilde liv, man kan finde andre steder på rejser i Thailand. Men selv om sandet lokker, så er det altid skønt at udforske baglandet, hvor man er, og at lære den lokale kultur og natur at kende.
Gør I det på cykel, får I alle dufte og lyde med, I mærker solens varme og skovens frodige favn, og ikke mindst kan I stoppe, hvor I vil.



Gennem regskov og plantager
I bliver hentet på jeres hotel kl. 8.00 om morgenen. I vælger den cykel, der passer jer bedst, og får en kort briefing. Og så er det ellers af sted på to hjul med kurs mod landsbyen Bang Niang 5 km syd for Khao Lak.
Cykelturen tager jer først gennem de frodige skove omkring Khao Lak, inden I også besøger både gummi- og palmeolieplantager i området. Her får I virkelig en fornemmelse af livet, som det leves i Sydthailand og nogle af de slags landbrug, som så mange thailændere lever af.
En velfortjent badetur
Ved 11-tiden stiller I cyklerne og går en kort tur gennem regnskoven. Pludselig kan I høre lyden af et brusende vandfald i skovens dyb.
Og den er god nok. Nu kan I endelig hoppe i vandet og køle ned. I har god tid her til at hvile musklerne og nyde den skønne oase, inden I cirka 12.30 cykler tilbage til Khao Lak, hvor I er fremme cirka 13.30.
Praktisk information om cykeltur på Khao Lak
Selve cykelturen varer fra 8.30 til 13.30, og alle kan være med. For børn mellem 2 og 6 år, kan I få et barnesæde til jeres cykler, mens børn fra 7 år og opefter kan vælge mellem forskellige cykler i børnestørrelse.
Der er maks. 8 deltagere. En god grund til at bestille i god tid. Jeres guide har en flaske vand med til jer.

Skræddersyet rejse til Thailand
Alt på denne rejse til Thailand kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Thailand.