• Pige fra Akha stammen i det bjergrige Nordthailand
  • Bjergstamme landsby i Chiang Dao området, Nordthailand
  • Stammefolket i Chiang Dao dyrker bl.a. majs

Mød bjergstammerne ved Chiang Dao

Nordthailands etniske minoriteter og trekking i smuk natur

Pige fra Akha stammen i det bjergrige Nordthailand
Læs mere

Oplev et autentisk møde med Nordthailands bjergstammer og kom ud i smuk natur på vandretur og tømmerflåde.

Nyd flora og fauna i det nordthailandske Chiang Dao områdeMødet med Nordthailands bjergstammer har nogle steder udviklet sig til turistfælder. På denne udflugt får I den autentiske oplevelse i deres afsides landsbyer og en skøn naturoplevelse oveni. 

Hils på bjergstammerne i Chiang Dao områdetBjergstammerne ved Chiang Dao

I bliver hentet på jeres hotel typisk i Chiang Mai. Herfra kører I 90 km nordpå gennem frodigt landbrugsland omkranset af bakkedrag, der rejser sig mere og mere, efterhånden som I kommer frem.

Lidt øst for byen Chiang Dao får I det første møde med de lokale stammefolk. Her lever Akha, Lisu, Lahu, Palong og Karen stammerne primært af landbrug med bl.a. ris og majs, og her er samtidig mange frugttræer med alt fra papaya til mango og javaæbler. 

Lokalt marked i ThailandKom en tur på markedet

I stopper i den lille by Mae Malai, hvor I skal på markedet med jeres guide. I hører om grøntsager og urter, der bruges i det thailandske køkken, og der vil nok også være fødevarer på markedet, som I måske lige skal overtales til at sætte tænderne i. Det er jo en del af oplevelsen, når man rejser. 

På bambusflåde i Chiang Dao området i NordthailandBambusflåde på floden

Nu skal I på en af de klassiske oplevelser på rejser til Thailand, rafting på en bambusflåde. Det er ikke bare afslappende at glide af sted ad en stille flod, men også smukt i disse omgivelser i Nordthailand. Nyd solen, naturen og fuglelivet. Bliver man lidt våd, er man hurtigt tør igen, så det kan tages med et smil. 

Bjergstamme landsby i Chiang Dao området, NordthailandAkha-stammens landsby ved Chiang Dao

Turen går nu videre i bil ud på de små sideveje til en landsby beboet af Akha-bjergstammen. I bliver vist rundt i landsbyen, møder de lokale i deres traditionelle beklædning og hører om deres historie. 

Kvinde fra bjergstamme i Chiang Dao området i NordthailandGåtur til Lisu- og Daeng Nai-stammerne

Nu snører I vandreskoene for at gå til en landsby beboet af Lisu-folket. I mange generationer har de dyrket opium, men nu har de (heldigvis) slået sig på kunsthåndværk. Turen går videre gennem skovområder til en Palong-landsby. Guiden fortæller om flora og fauna, og der er frokost på vejen. 

Jeres gåtur slutter i endnu en afsides landsby, denne gang beboet af Daeng Nai-stammen. Også her bliver I vist rundt og hører om udviklingsprojekter i området for at støtte de lokale stammer og udnytte ressourcerne optimalt. 

Hør om flora og fauna under turen i Chiang Dao områdetTo ruter – den flade og den kuperede

Gåturen kan gennemføres ad to ruter med forskellig sværhedsgrad. En nem og familievenlig rute langs markerne, og en sværere og mere kuperet rute, som vi kun vil anbefale til voksne i almindelig god form. 

I er tilbage i Chiang Mai sidst på eftermiddagen. Sig til jeres guide, hvis I vil stoppe på en orkidefarm på vejen.

Margit Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.