Xl Thailand Koh Kham Island Aerial View
Oplevelse i Thailand

Øhop fra Koh Chang til Koh Kood

Opdag hemmelige paradisøer i det østlige Thailand, inkl. frokost

I kunne skære gennem bølgerne i ét væk på jeres tur fra Koh Chang til Koh Kood, men hvorfor, når I nu er på ferie og har mulighed for at gøre stop, snorkle og slappe af på smukke småøer på vejen?

Øhop med skønne stop på vejen

Solbriller på og snorkler på panden. Tid til at dyppe fødderne i vandet. Og lade dem tørre igen. Igen og igen. Og til at hoppe helt i vandet og spejde efter fiske og dyr i koralrevet. Og nyde synet af lokale fiskere gøre det, de gør allerbedst.

Og spise frokost på en lille afsidesliggende ø, når man bliver lidt sulten. Det er sådan, det skal gøres, når man sejler fra Koh Chang til Koh Kood i det østllige Thailand.

Xl Thailand Koh Kham Island Beach Pier
Xl Thailand Koh Wai Island Beach
Xl Thailand Koh Mak Island Beach

Afgang fra fiskerlandsbyen Bang Bao

I bliver hentet på jeres hotel efter morgenmad og kørt til fiskerlandsbyen Bang Bao i den sydlige del af Koh Chang. Bang Bao er i sig selv et specielt sted. En lille landsby på vandet, som er vokset på en mole, der fungerer som hovedstrøg med butikker, cafeer og lokale hjem i pælehuse. 

For enden af molen ligger fiskerbåde, speedbåde og turistbåde fortøjet. En af speedbådene venter på jer. I hopper om bord på jeres båd, og sætter kurs mod Koh Kood med stop ved de små paradisøer Koh Wai, Koh Kham og Koh Mak. I har tid til at plaske i vandet, sole jer og snorkle dagen igennem.

Det østlige Thailands skjulte skatte

Jeres første stop er på Koh Wai, en lille ø uden strøm, som kun er 2 km lang og 1 km bred. Men hvilken ø. Man forstår godt, at den med sine kridhvide strande og turkisblå vande er et yndet romantisk tilflugtssted for lokale thailandske turister. 

Xl Thailand Koh Chang Ban Bang Bao Houses
Xl Thailand Koh Wai Island Beach Palms
Xl Thailand Koh Chang Bang Bao Pier Lighthouse

Paradise lost på Koh Kham

Det samme gælder jeres næste stop, Koh Kham, som har fået tilnavnet ”paradise lost”. Hvorfor, forstår man når man første gang sætter fødderne i det bløde sand. Ikke bare er her paradisisk smukt, her er også et halvfærdigt resort, som naturen på forunderligvis tager tilbage og giver grønt liv til det menneskeskabte.

På Koh Kham kan I snorkle, bade og gå en tur op til toppen af en bakke med fabelagtige udsigter over øen og Thailandsbugten, inden I nyder en frokost i skyggen et sted.

Smukt som et postkort

Dagens øhop slutter på den lille postkortsmukke ø Koh Mak, som de senere år er gået fra at være en ukendt perle til et populær, men stadig stille, ferieø med strande i absolut topklasse. Ja, der er meget at vælge imellem i skønne Thailand. Fra Koh Mak, bliver I sejlet til jeres resort på Koh Kood – endnu en gudesmuk ø i Thailandsbugten, som I nu kender en hel del bedre!

Turen kan laves i begge retninger og er især optimal at som en del af rejsen Eventyr og øhop i Koh Chang Marine Park. Snak gerne med en af vores Thailand-eksperter.

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Thailand

Alt på denne rejse til Thailand kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Thailand.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.