• Trekking i junglen i Umphang i Thailand
  • Thee Lor Sue (også kaldet Thi Lo Su) vandfaldet i Thailand
  • Oplev naturen til fods under ferien i Thailand

Trekking i Thailands ægte og tætte jungle

6 dages autentisk jungletur – moderat tempo og sværhedsgrad

Thee Lor Sue (også kaldet Thi Lo Su) vandfaldet i Thailand
Læs mere

Oplev moderat rafting og trekking gennem Thailands tætte jungle i Umphang. Bad i gigantisk vandfald. Overnat i teltlejr og i autentisk landsby. Og kom tæt på Karen-stammens dagligdag. 

Udforsk Thailands tætte jungle i UmphangFor mange er Thailand lig med vidunderlige strande, men Thailand er så meget mere end det. Blandt andet en fantastisk natur med tæt jungle, store vandfald og brede floder skabt til rafting. Det skal I opleve på denne udflugt: 6 dages jungletur med trekking, sejltur i gummibåd eller på bambusflåde og besøg i landsbyer. På denne tur kommer I væk fra alfavej og de normale turiststeder og får en oplevelse ud over det sædvanlige!

Trekking gennem Thailands jungleOgså for større børn

Familier med børn fra ca. 10 år har gennemført denne tur med stor succes, men det afhænger selvfølgelig af det enkelte barn. Der er forholdsvis lange køreture ad bjergveje og vandreture på op til 4 timer. I overnatter også i telt en nat i junglen. 

Tal med jeres rejserådgiver om sværhedsgrad af trekking m.m. Og husk det rigtige fodtøj, myggebalsam, solhat m.m., så alle kommer glade frem!

Dag 1: Fly til Mae Sot og velkomstmiddag

I flyver til byen Mae Sot i det nordvestlige Thailand tæt på grænsen til Burma. Her bliver I hjulpet til jeres hotel, og senere venter der en velkomstmiddag, før det går løs i naturen i morgen. Overnatning på Centara Mae Sot Hill resort 3* i Mae Sot. 

Trekking i junglen i Umphang i ThailandDag 2: Gennem bjergene til Umphang

Efter morgenmad på hotellet besøger I et lokalt marked i byen for så at stige om bord i en komfortabel minivan. Turen går ad snoede veje gennem de frodige bjerge ned i dalen og mod Umphang.

I passerer landsbyer beboet af Karen- og Hmong-folkene, og I stopper undervejs bl.a. ved et vandfald. Fremme i Umphang-dalen venter en velfortjent frokost, før I tjekker ind på Umphang Hill Resort. Dagens rejse er på 236 km og tager lidt under 6 timer inkl. stop. 

Overnatning i simple hytter med eget bad og toilet på Umphang Hill Resort inkl. aftensmad og morgenmad.

Oplev naturen til fods under ferien i ThailandDag 3: Rafting og trekking i junglen

Efter morgenmaden er det tid at starte den egentlige junglefærd. Først smuk rafting ned ad Maeklong-floden i ca. 3 timer. Nogle steder glider I stille af sted, andre steder sørger mindre strømme for at give lidt sug i maven. Alt afhængig af årstiden sker det på en bambusflåde eller i en gummibåd.  

På vejen gennem junglen passerer I varme kilder, Thee Lor Jor-vandfaldet og rå klipper langs flodbredderne. I får frokost undervejs. 

Trekking gennem Thailands jungle

Om eftermiddagen venter en fascinerende vandretur på ca. 4 timer til en teltlejr i Umphang Wild Sanctuary, hvor I skal overnatte.  Der er middag i lejren og hygge omkring lejrbålet. I sover 2 personer i hvert telt.

Dag 4: Bade i vandfald og vandre i junglen

Efter en god nats søvn i teltet venter jeres morgenmad i lejren og dernæst 30 minutters gåtur til vandfaldet Thee Lor Su. Det er det største vandfald i Sydøstasien og det 6. største i verden. 

Tag badetøj på hjemmefra, for I skal da prøve at bade i det kæmpe vandfald, især hvis I er her i vintermånederne, mens regntiden nogle gange kan medføre lidt for meget vand – hvilket blot er spektakulært på anden vis! Maj til november er regntid. December til marts er tørt. Alt afhængig af årstiden kan I nyde mange smukke blomster på vejen dertil. 

Te Lor Su vandfaldet i Thailands jungle i UmphangEfter frokost i teltlejren, starter I igen trekking i junglen for ca. 3 timer senere at ankomme til Kohtha, en landsby beboet af Karen-stammen. 

I skal overnatte i et simpelt traditionelt hus på pæle i landsbyen. Nyd at komme helt tæt på dagligdagen og at få et indblik i den autentiske kultur, som en almindelig badeferie i Thailand aldrig kan give jer. Her er ikke strøm, så efter aftensmaden samles I omkring bålet for så at gå tidligt i seng. Mon ikke det er tiltrængt?

Dag 5: Til fods i regnskoven

Efter morgenmaden går turen videre gennem den fantastiske natur. 3 timer senere er I fremme en ny landsby, hvorfra I bliver kørt tilbage til Umphang. I får frokost i Umphang, og herefter går turen samme vej tilbage i minibus til Mae Sot. 

Et rigtigt hotel venter på at give jer aftensmad, hvorefter I igen skal sove i en rigtig seng ufatteligt mange minder rigere. Overnatning på  Centara Mae Sot Hill resort 3* i Mae Sot. 

Dag 6: Mod flere eventyr i Thailand

Efter morgenmaden  bliver I hentet på jeres hotel og hvorfra turen går til Chiang Mai og hvor nye eventyr venter.

 

Charlotte Frost

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.