• Bay Pool Suite på COMO Point Yamu, Phuket, Thailand
  • Tag på snorkel eventyr i longtail båd fra COMO Point Yamu, Phuket, Thailand
  • Poolen på COMO Point Yamu, Phuket, Thailand
  • Børnene vil elske COMO Beach Club, som er en del af COMO Point Yamu, Phuket, Thailand

COMO Point Yamu, Phuket, Thailand

Kompromisløst designhotel med sublime udsigter

Verandah Pool med skøn udsigt på COMO Point Yamu, Phuket, Thailand
Læs mere

Moderne kant, kompromisløs design og en sublim beliggenhed placerer COMO Point Yamu i en klasse for sig på Phukets østkyst, hvor udsigten over Phang Nga-bugtens forrevne kalkstensbjerge bedst kan beskrives som guddommelig.

Udsigt til Phang Nga Bay fra COMO Point Yamu, Phuket, ThailandOphøjet ro på kanten af Phang Nga-bugten

COMO Point Yamu er først og fremmest et dristigt hotel. Og det er en dristighed, som bliver belønnet til fulde, og som I bare skal glæde jer til at opleve. Det fremsynede designhotel er i mere end en forstand gået sine helt egne veje her i et stille hjørne af Phuket. 

Tag longtail båd til Phang Nga Bay under ferien på COMO Point Yamu, Phuket, ThailandHer oplever I et koncept, der kompromisløst er ført ud i livet og lykkedes så godt, at resultatet er større end summen af de enkelte dele. Det er ophøjet ro med betagende udsigter over Phang Nga-bugten. Og så er det en stilrenhed, der er som taget ud af en James Bond-film. Ja, faktisk kan den ikoniske James Bond Island endda ses fra hotellet på en klar dag. Men det er næsten det mindste af det.  

COMO Beach Club, COMO Point Yamu, Phuket, ThailandBeach Club og 100 m. lang panorama-pool

COMO Point Yamu har været så frække at lave et strandhotel uden en badestrand – til gengæld har hotellet sin egen strand og atmosfærefyldte strandklub på en lille ø ude i bugten, som I kan tage til dagligt.

Her venter liggestole, pools og bambuspavilloner på en bjergskråning ud til en skøn strand. Og bliver I sultne kan beach club’en friste med autentiske thai-retter, forfriskende frugtjuice og meget mere.

Poolen på COMO Point Yamu, Phuket, ThailandTilbage på hotellet, finder I en suveræn pool, som er 100 m lang med panoramaudsigt af en anden verden. Poolen er opdelt i flere sektioner, så der er plads til både par og familier.

Forkælelse i COMO Shambhala, COMO Point Yamu, Phuket, ThailandShambhala Wellness koncept

Og så venter COMO's anerkendte spa-koncept, Shambhala Retreat, med et stort udvalg af kropsterapier, massager og meditative behandlinger, som alle sigter på en ting: At genoplade, hele og forkæle sind og krop. 

Smuk solopgang i vente ved COMO Point Yamu, Phuket, ThailandModerne kant og naturlig varme

COMO Point Yamu's modernistiske bygninger kombinerer store, upolerede betonflader, blanke vandflader, marmor, rene linjer og store glaspartier med få, varme detaljer som liggestole og skranker hugget af store træer, lakerede thailandske rundborde, rattan-nicher og rustikke lamper, lavet af traditionelle hummerfælder.

Selv lamperne i lobbyen er et kunstværk i sig selv på COMO Point Yamu, Phuket, ThailandArkitekturen skaber ro og harmoni, mens de små kreative detaljer puster liv, fantasi og sjæl ind i de skønne rammer. Det oplever I allerede, når I ankommer i lobbyen – og det fortsætter bare i hotellets restauranter, korridorer og værelser, som alle steder er omkranset af luftige, hvide terrasser, minimalistiske haver og fabelagtige udsigter.   

Restauranten Nahmyaa, COMO Point Yamu, Phuket, ThailandItaliensk sommermad og sydthailandsk gastronomi

Hotellets italienske restaurant La Sirena har åbent hele dagen og lægger ud med en morgenmadsbuffet, som kan få selv den dygtigste syvsover ud af sengen. 

Resten af dagen står på sommerlige italienske specialiteter i de skønne omgivelser, mens I om aftenen også kan gå på opdagelse i det sydthailandske køkken på restauranten Nahmyaa.   

Lækker dessert fra COMO Shambhala Cuisine, COMO Point Yamu, Phuket, ThailandOg så skal vi også huske at nævne, at Shambhala-spaens økologiske superfood-menu altid er åben. Hele dagen lang. Og vil I hellere forkæle krop og sind med snacks og drinks, byder hotellets Aqua Bar på et stort udvalg af cocktails og meget andet godt. Den er heldigvis også åben hele dagen.    

Nyd den smukke udsigt fra en Bay Pool Suite på COMO Point Yamu, Phuket, ThailandSkønne værelser, suites og villaer

COMO Point Yamu har i alt 79 værelser og 27 villaer, der ligger spredt ud på Yamu-pyntens bjergside. Mange har egen pool og store terrasser, mens de alle har spa-lignende badeværelser, og større eller mindre udsigter til Phang Nga-bugten. 

Badeværelset i en Verandah Pool Suite, COMO Point Yamu, Phuket, ThailandVærelserne er stilfuldt og enkelt indrettet med hvide vægge, lyse træelementer og luksuriøse møbler i grønne og turkisblå nuancer, som matcher de små fliser i pool og badeværelse. Det hele emmer bare af ro, sammenhæng og raffineret enkelhed. Det er feriestemning, som det er bedst.

Bay Pool Suite på COMO Point Yamu, Phuket, ThailandBay Pool Suite

Hotellets Bay Pool Suite (123 m2) er godt valg, hvis I vil forkæle jer selv – her har I privat pool, 2 x tv, WiFi, separate sove- og opholdsrum, minibar – og helt fantastiske udsigter. 

Verandah Pool Suite, COMO Point Yamu, Phuket, ThailandVERANDAH POOL SUITE

Verandah Pool Suite (156 m2) er lige Bay Pool Suiten, bare endnu bedre pga. det store udendørs område. Det er dermed et oplagt valg for par og familier med op til to børn – her har I privat pool og stor terasse, 2 x tv, WiFi, separate sove- og opholdsrum og minibar. Og stadig en ganske fantastisk udsigt. 

Verandah Pool på COMO Point Yamu, Phuket, ThailandVerandah Room with Pool

Er I f.eks. et par afsted, kan vi også anbefale en mere intim Verandah Room with Pool (97 m2), hvor I bor i et sammenhægende stort rum, som åbner sig ud til en privat terrasse med pool og betagende udsigter over bugten. Også her har I selvfølgelig WiFi, minibar og tv. 

Verandah værelse, COMO Point Yamu, Phuket, ThailandVerandah Rooms

Skal værelset være uden de store dikkedarer er Verandah Rooms aldeles fine værelser på 60 kvm med en lille terrasse og udsigt over bugten. Her er god plads til tosomhed og det store badeværelse med kar indbyder til fordybelse og selvforkælelse.

Hør med jeres rejserådgiver, hvilke værelsestype, som passer jer bedst.

Maria Andkær Øien

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.