• Oplev de eventyrlige kalkstensklipper ved Phang Nga-bugten
  • Jordbærmarker ved Chiang Mai i Thailand
  • Kør på eventyr fra Chiang Mai til Pai i egen tuk tuk
  • Poolen på The Vijitt Resort på Phuket i Thailand
  • Smag på Thailands gadekøkken

Nyhavns store Thailandeventyr

17 dage spækket med oplevelser inkl. 3 dage i tuk tuk fra 25.500 kr.

Glæd jer til:

Bangkoks bedste gadekøkkener med guide

Cykeltur bag facaderne i Bangkok

Charmerende Chiang Mai med kokkeskole i Lanna-hjem

3 dages kør selv-eventyr i tuk tuk

Strandvilla og kajaktur blandt kalkstensklipper ved Phuket

Læs mere

Dette er den ultimative Thailand-rejse til jer, der vil om bag facaderne til det autentiske Thailand og langt ud i den smukke natur. I vil nyde enestående oplevelser fra kør selv-dage i tuk tuk til afslapning ved stranden. Rejsen er også en stor oplevelse for de større børn i familien.

Nøgleordet for denne rejse er det autentiske Thailand. Det, som I nok ikke ville finde selv, men som vores håndplukkede guider kender hver en krog af. I skal om bag facaderne, tæt på det lokale liv og ud på forrygende oplevelser i naturen. 

BANGKOK MED CYKEL OG ALLE SANSER

I Bangkok skal I på guidet aftentur til Chinatown, hvor markeder, gadekøkkener og små butikker skaber en af byens mest farverige bydele. I smager jer gennem de bedste gadekøkkener og lokale restauranter.

I skal også på en fascinerende cykeltur væk fra det hele. Ned ad smalle stræder, ind gennem ukendte markeder og ud i de gamle, grønne plantageområder på den anden side af Chao Praya-floden. I ser sider af Bangkok, meget få oplever. 

KOKKESKOLE I CHIANG MAI

Fra Bangkok går jeres Thailand-rejse videre til Chiang Mai, der førhen mest var kendt for sine flere end 300 templer, men nu også byder på en vidunderlig atmosfære fyldt med cafeer og kreative værksteder. Nyd at slentre omkring i byen og glæd jer til at komme på kokkeskole i et hjem uden for Chiang Mai. 

3 DAGE I TUK TUK

Nu bliver det for alvor sjov. Fra Chiang Mai kører I på 3 dages kør selv-eventyr i egen tuk tuk med en guide foran. Ud i naturen, ud i de små landsbyer og langt væk fra alfarvej. Vi sagde, at nøgleordet er det autentisk Thailand! Glæd jer.

BADEFERIE PÅ PHUKET 

Det store Thailand-eventyr slutter ved stranden på Phuket med udsigt over Phang Nga-bugten. I nøjes ikke med at se ud over vandet, men kommer på en smuk oplevelse, hvor I sejler med båd og kajak blandt dramatiske kalkstensklipper.

HÅNDPLUKKEDE HOTELLER I THAILAND

Alle hoteller på denne rejse til Thailand er håndplukket for stemning og beliggenhed. I Bangkok bor I lige ud til Chao Praya-flodens liv. I Chiang Mai nyder I freden i en oase med pool inde i den gamle bydel. Og på Phuket har I jeres egen villa på et resort væk fra den store turisme, men tæt på de bedste oplevelser. 

SKRÆDDERSYET REJSE TIL THAILAND

Rejsen kan skræddersys efter jeres ønsker og behov i alt fra hotelstandard til oplevelser. Tal med jeres rejserådgiver om jeres ønsker til den ultimative rejse til Thailand for jer. 

Det skal I opleve

Program

Dag 1-2
Afrejse og ankomst i Bangkok

Soveværelse med flodudsigt på Hotel Chatrium Riverside i BangkokI rejser fra Danmark og ankommer tidlige morgen lokal tid i Bangkok Lufthavn på dag 2. Her står vores lokale repræsentant klar til at byde jer velkommen og sørge for transporten ind til jeres hotel.

Chatrium Riverside Hotel 4*, Bangkok

I skal bo med udsigt over Chao Praya-floden på Chatrium Riverside Hotel. Her har I god tid til at slappe af, komme jer oven på flyrejsen og måske hoppe en tur i poolen inden eftermiddagens og aftenens program..

Åbent gadekøkken i færd med at lave dumplings, Bangkoks Chinatown Smag på bangkok by night

En god måde at komme ind i døgnrytmen på er at opleve en masse med de lokale. Sidst på eftermiddagen bliver I derfor hentet på jeres hotel. Aftenen står på solnedgang over Chao Praya-floden, hvorefter I sammen med en lokal guide skal smage jer vej gennem Bangkoks bedste gadekøkkener og lokale restauranter i Chinatown.

I kommer tæt på byens stemning, farver og mange sanseindtryk, og når dagen er omme, har I oplevet det autentiske Bangkok. Jeres store Thailand-eventyr kunne ikke starte bedre. 

Dag 3
På cykel gennem Bangkok

På cykeltur i BangkokPå denne rejse til Thailand skal I om bag facaden og tæt på de lokale. Det er også temaet for denne dag, hvor I oplever ukendte sider af Bangkok ... på cykel!

Oplev lokale templer langt fra turistsporet med cykel gennem BangkokBANGKOKS MARKEDER, TEMPLER OG PLANTAGER

Cykelturen i Bangkok går fra centrums højhuse forbi lokale kvarterer ad smalle stræder, ind gennem markeder, forbi små templer og så over Chao Praya-floden med båd. Cyklerne er med! 

Tag på cykeltur i Bangkok til de gamle plantageområder på den anden side af Chao Praya flodenPå den anden side af floden udforsker I de gamle plantageområder i Bangkoks frodige baghave. I cykler på hævede stier omgivet af afgrøder og fredfyldt vildnis.

Når I kører på cykel gennem Bangkoks ukendte kvarterer, får I alle hverdagens dufte og lyde med. I kommer steder, I aldrig ville finde selv. Og I har guide med, så I nok skal finde hjem igen. Nyd freden, smilene, opdagelserne og ikke mindst kontrasterne.

Dag 4
I rejser til Chiang Mai

Phra That Doi Suthep templet i Chiang MaiJeres ferie i Thailand går nu videre mod nye eventyr. I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Bangkok. Efter en kort flyvetur mod nord bliver I budt velkommen i skønne Chiang Mai. 

VELKOMMEN TIL CHIANG MAI

Chiang Mai har indtil nu været kendt som templernes by. Der er da også flere end 300 templer i og omkring byen. Men Chiang Mai er meget mere end templer. Det syder og sprudler med aktivitet i et kreativt miljø, der tiltrækker kunstnere, håndværkere og iværksættere fra Bangkok. 

Der er en vidunderlig afslappet stemning med masser af gadekøkkener, grønne pladser, butikker, kaffebarer og restauranter.

Oplev sølvsmede i arbejde på rejser til Chiang mai i Thailand

OPLEV MARKEDER OG GADEKØKKENEr

Det livlige natmarked syder af aktivitet. Her handles, spises og masseres i et stort sammensurium. En slentretur rundt afslører billigt tøj, tasker, sko, hatte og smykker i næsten uanede mængder, mens duften spreder sig fra gadekøkkenerne.

Poolen på Tamarand Village i Chiang Mai i NordthailandTAMARIND VILLAGE 4*

I skal i første omgang bo 2 nætter på Tamarind Village, der er et virkelig smukt boutique-hotel inde i den gamle bydel. I finder ikke bedre beliggenhed. 

Tamarind Village ligger som en grøn oase omgivet af byens liv. I kan trække jer tilbage og nyde poolen, freden og måske en tur i spaen mellem dagens oplevelser i Chiang Mai. I weekenden er weekendmarkedet lige uden for indgangen.

Dag 5
Kokkeskole i Chiang Mai

Også i Chiang Mai skal I tæt på de lokale og møde Nordthailands Lanna-kultur. I skal nemlig på kokkeskole hjemme hos den tidligere turguide Prabat. Den mest direkte vej til den lokale kultur går nemlig ofte gennem maden og traditionerne i det lokale køkken.

Besøg i privat hjem ved Chiang Mai i NordthailandI KØKKENET HJEMME HOS PRABAT

Prabat bor i en forstad til Chiang Mai. Her har han nu skabt en lille kokkeskole, hvor I skal prøve kræfter med det nordthailandske køkken. I kan se hans typiske Lanna-hjem og høre lidt om historie og traditioner.

Dag 6-8
På eventyr i egen tuk tuk

Kør på eventyr fra Chiang Mai til Pai i egen tuk tukNu bringer jeres rejse til Thailand jer for alvor væk fra alfarvej, langt ud på landet og tæt på det ægte Thailand. At det så samtidig sker på en måde, I nok aldrig har prøvet før, fuldender bare eventyret. 

I kører langt væk fra alfarvej til små landsbyer med egen tuk tuk3 DAGES KØR SELV TUR I TUK TUK!

I skal på 3 dages kør selv-tur i tuk tuk! Ruten går ad landeveje, bagveje og bjergveje fra en landsby uden for Chiang Mai til bjergbyen Pai længere mod nord. I skal nok lære at håndtere en tuk tuk først, og I har guide foran jer hele vejen. 

Jordbærmarker ved Chiang Mai i ThailandI kører gennem frodig og smuk natur, forbi templer og markeder og gennem små landsbyer, hvor sulten bliver stillet på lokale restauranter. Der er selvfølgelig rig mulighed for at stoppe undervejs for at tage billeder og nyde udsigten. 

Swimming poolen på Phu Pai Art Resort i NordthailandFørste nat overnatter I i en landsby, anden nat på Phu Pai Art Resort i særdeles komfortable omgivelser. Dag 3 bliver I kørt tilbage til Chiang Mai mange oplevelser og smil rigere. Her har I endnu en nat på Tamarind Village, hvor jeres store kufferter har ventet på jer.

Dag 9
Gåtur i Chiang Mai og videre til stranden

De tre kongers monument i Chiang MaiDagen starter med en hyggelig gåtur sammen med personale fra Tamarind Village. De vil gerne vise jer deres personlige favoritsteder i byen, hvor I kommer om ad de mere ukendte bagveje.

Gåturen tager en times tid, og I ser smukke templer og historiske monumenter i hotellets nabolag. I får også mulighed for at donere mad til de lokale munke.

En traditionel paraply bliver til på værksted i  Chiang Mai i ThailandI REJSER TIL PHUKET

Om eftermiddagen tager I hul på et nyt kapitel i jeres Thailand-eventyr. I rejser fra templernes by Chiang Mai til en skøn villa på Phuket. 

I bliver hentet på hotellet i Chiang Mai og kørt i lufthavnen, hvorfra I flyver 2 timer til Phuket. Velkommen til strand, pool, afslapning – og en stor naturoplevelse. 

Deluxe Seaview Villa på The Vijitt på Phuket i ThailandTHE VIJITT 4*, PHUKET

I lufthavnen på Phuket står en chauffør klar til at køre jer til Thailand-rejsens sidste stop – en villa med havudsigt på det charmerende resort The Vijitt. Resortet ligger i et stort, grønt område ud til vandet på Phukets sydøstkyst, hvor I bl.a. kan nyde udsigten til Phang Nga-bugtens øhav.

Dag 10-15
Afslapning og kalkstensøer i Phang Nga-bugten

Poolen på The Vijitt, PhuketThe Vijitt ligger i det område af Phuket, der hedder Rawai. Her har I fred og ro og ingen barer og restauranter i baghaven, men I kan hurtigt komme til nogle af Phukets mest interessante områder.

De farverige sino-portugisiske huse i Phuket Old TownFRISKE FISK HOS PHUKETS HAVSIGØJNERE

I er blot 10 minutter fra Phukets sydspids, hvor øens sidste havsigøjnere holder til i en lille landsby. Køb frisk fisk i deres boder og få det tilberedt på de lokale restauranter. Vil I udforske Phukets køkken endnu mere, kan vi arrangere en spændende udflugt til gadekøkkenerne i Phuket Old Town.

Nai Harn Beach på PhuketStranden ved The Vijitt er påvirket af tidevandet og forsvinder næsten ved højvande. Derfor har The Vijitt gratis transport til og fra den smukke Nai Harn-strand kun 15 minutters kørsel væk. 

Oplev de eventyrlige kalkstensklipper ved Phang Nga-bugtenKOM TÆT PÅ PHANG NGA-BUGTENS KALKSTENSKLIPPER

Phang Nga-bugten er en eventyrlig verden af grotter, dramatiske kalkstensklipper og fredfyldte laguner. Dag 12 skal I opleve det hele på en heldagstur med privat guide. I sejler tæt på klipperne med longtailbåd og kajak og nyder en skøn frokost på stranden.

Dag 16-17
Hjem fra rejse til Thailand

Udsigt fra The Vijitt og Friendship BeachJeres Thailand-rejse nærmer sig desværre sin afslutning. Det er blevet tid til at pakke kufferten for sidste gang.

I bliver kørt i lufthavnen, og fra Phuket flyver I til Bangkok, hvor der er et kort skift, inden flyet letter mod København, hvor I ankommer på dag 17. Velkommen hjem fra Nyhavns store Thailand-eventyr. 

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Nyhavns store Thailandeventyr
RejseperiodeDobbelt
23.11.18 ‑ 17.12.1828.000‑32.000
18.12.18 ‑ 20.12.1832.000‑34.000
21.12.18 ‑ 10.01.1936.000‑41.000
11.01.19 ‑ 31.10.1925.000‑29.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Rejser I med større børn?
Rejsen byder også på store oplevelser for børn over 7 år. Kontakt os for pris og yderligere information.
 

Rasmus Købgaard

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Europæiske rejseforsikring
  • Måltider, udflugter og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
  • Evt. tilslutningsfly fra provinsen

Bemærk

  • Der bygges på nabogrunden til Chatrium Hotel Riverside, og dette kan give nogle støjgener fra maskiner osv. mellem 8.00-19.00. Samtidig renoveres værelserne på hotellet, og der kan være minimale støjgener fra dette.