• Banyan Tree Samui, Thailand
  • Deluxe pool villa på Banyan Tree Samui i Thailand
  • Massage på Banyan Tree Samui, Thailand
  • Banyan Tree Samuis store fælles pool

Vidunderlige poolvillaer på Banyan Tree Samui

Luksuriøs ferie i afslappet hjørne af Koh Samui, Thailand. 10 dage, fra 20.000 kr., børn fra 6.000 kr.

Glæd jer til:

En stor villa med privat pool

Privat paradisstrand med snorkling

Den fantastiske havudsigt fra resortet

Personlig service og sublim mad

Aktiviteter for børn og forkælelse for voksne

Læs mere

Lad stilfulde villaer med privat pool danne rammen om en fredfyldt familieferie i Thailand. Banyan Tree Samui 5* er en luksuriøs verden skabt på frodige bakkedrag ned mod en paradisstrand på det sydlige Koh Samui.

Luksus i et med naturen

Når I træder ind i jeres luksusvilla på Banyan Tree Samui, mærker I, hvordan resortet er omfavnet af frodig natur. Villaen står på pæle mellem palmerne, og de store glasarealer skaber tæt kontakt med det grønne.

Øjeblikket efter vil I med stor sandsynlighed blive afbrudt af børnenes begejstrede spørgsmål om, hvornår I skal prøve den private pool. Og hvorfor ikke lige nu?

Golfbiler, fiskebåde og vidunderlige udsigter

Fra resortet kan I nyde en utrolig udsigt. Om dagen fortæller villaernes fine tage i thaistil om resortets udbredelse i bugten. Om aftenen spreder lysene sig i villaerne, og ude på havet svarer fiskebådene igen, når ligger som perler på en snor i den mørke nat.

Skal I rundt på resortet, kan I selvfølgelig nemt gå rundt mellem de mange niveauer, men det er tilladt at have ferieben, der gerne vil køre i golfbil. I ringer bare til jeres butler fra den mobil, I får udleveret.

Paradisstrand med god snorkling

Stranden ved Banyan Tree Samui er børnevenlig og en af Samuis bedste. Som noget unikt gemmer bugten tilmed på god snorkling direkte fra stranden. I har gratis adgang til diverse ikke-motoriserede vandsportsaktiviteter; fx snorkeludstyr, kajakker, buggy boards og meget mere.

Stor villa med privat pool på Banyan Tree Samui

I skal bo i en 130 m2 stor deluxe poolvilla med dagligstue, soveværelse og badeværelse. Udenfor er terrasser, solstole og pool. Har I børn med, er dagligstuen stor nok til 2 ekstra opredninger, og poolen har et lille lavt område, som er perfekt at plaske i.

I kan opgradere til en villa med havudsigt. Jo højere op i det kuperede terræn desto bedre udsigt. Vælger I en Royal Banyan Pool Villa på 155 m2 med udendørs lounge og vild havudsigt, kan I ikke gøre mere for jeres rejse til Koh Samui. 

Børnevenlig elegance – og parvenlig!

På Banyan Tree Samui mærker I Østens elegance overalt med fine tekstiler og rene linjer. Banyan Tree Samui er dog lige så meget for børnefamilier som for par. Stemningen er nemlig helt afslappet, så børnene ikke behøver være vandkæmmede dydsmønstre.

Forældre og par, der rejser uden børn, får tanket op på den romantiske konto. Og børnene nyder bare hvert sekund, uanset om de er i den private pool, i hotellets store pool, på stranden eller i børneklubben. Eller bare får læst højt af mor og far, der endelig har masser af tid.

Gastronomi på Banyan Tree Samui 

Nu vi er ved maden … Banyan Tree Samui har et bredt udvalg af gastronomiske eventyr for enhver smag til rimelige priser. Ja, op til to børn spiser endda gratis middag fra børnemenuen! 

The Edge serverer retter fra det internationale køkken, mens Saffron byder på en innovativ fortolkning thaikøkkenet. I kan også nyde en BBQ på Sands eller få alt serveret i villaen eller på stranden omgivet af fakler.

Hvis I vil prøve andre restauranter, er I ved Lamai-strandens mange restauranter på 10 minutter. På 15 minutter er I midt i livlige Chaweng.

Spa, fitness og hydroterapi

Skal kalorierne brændes af igen, kan I træne i fitnesscentret. Prøv også Banyan Tree Samuis velgørende behandlinger i spaen, yoga, vandsport og den unikke ”Rainforest”, der er et en komplet hydroterapeutisk oplevelse, der kombinerer det bedste af europæisk spa og asiatisk wellness. Nyd det.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

voksenpris

Vidunderlige poolvillaer på Banyan Tree Samui, 9 dage, voksne
RejseperiodeDobbelt
26.05.18 ‑ 14.07.1819.000‑22.000
15.07.18 ‑ 31.08.1823.000‑25.000
01.09.18 ‑ 21.09.1819.000‑21.000
22.09.18 ‑ 10.10.1822.000‑24.000
11.10.18 ‑ 25.10.1819.000‑21.000
26.10.18 ‑ 31.10.1825.000‑27.000
01.11.18 ‑ 14.12.1821.000‑23.000
15.12.1824.000‑26.000
16.12.18 ‑ 10.01.1948.000‑52.000
11.01.19 ‑ 15.04.1926.000‑28.000
16.04.19 ‑ 30.09.1923.000‑27.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

børnepris (2-11 år)

Vidunderlige poolvillaer på Banyan Tree Samui, 9 dage, børnepriser (2-11 år)
Rejseperiode1. barn2. barn
26.05.18 ‑ 14.12.186.000‑8.0006.000‑8.000
15.12.18 ‑ 23.12.189.000‑11.0009.000‑11.000
24.12.187.000‑9.0007.000‑9.000
25.12.18 ‑ 31.12.189.000‑11.0009.000‑11.000
01.01.19 ‑ 30.09.196.000‑8.0006.000‑8.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Charlotte Frost

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

  • Fly København-Koh Samui t/r
  • Lufthavnsskatter
  • Transport fra Koh Samui lufthavn til hotellet t/r
  • 7 nætter på Banyan Tree Samui 5* i deluxe poolvilla inkl. morgenmad
  • Børn mellem 0-11 år spiser gratis fra børnemenuen

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda Rejseforsikring