• Solopgang ved Santiburi Koh Samui, Thailand
  • Hængekøje og Deluxe beachfront villa på Santiburi, Koh Samui
  • Poolen på Santiburi Koh Samui, Thailand
  • Stranden foran Santiburi

Santiburi Koh Samui, Koh Samui, Thailand

Store villaer og klassisk luksus ud til 300 m dejlig sandstrand

Stranden foran Santiburi
Læs mere

Nyd luksus og masser af plads – i den lækre villa, i den store have og på den lange strand. Santiburi Koh Samui 4+* på Koh Samui er familievenlig luksus med en service, der går lige i hjertet. 

Laid back strand atmosfære på Santiburi Koh Samui, ThailandSantiburi Koh Samui ved Mae Nam på det nordlige Koh Samui er perfekt til familier, der drømmer om at slappe af ved en thailandsk strand. Den er der nemlig 300 m af flankeret af skyggegivende palmer! 

Poolen på Santiburi Koh Samui, Thailand

I modsætning til strandene på Koh Samuis østkyst, der ofte oplever stærke strømforhold i vinterhalvåret, kan I svømme fra Mae Nam året rundt. Rejser I med helt små børn, skal I dog være opmærksom på, at nok er stranden børnevenlig, men der bliver relativt hurtigt dybt.

Oveni er her Koh Samuis største pool og 23 hektar have at boltre sig i. Den gode plads giver en behagelig og rolig atmosfære, selv når her er fyldt og masser børn.

Den hyggelige strandrestaurant Rim Talay på Santiburi Resort & Spa på Koh Samui, ThailandRestaurant i sandet

Restauranten Rim Talay byder på et varieret udvalg, så alle nok skal blive mætte. Her er en dejlig stemning og sand mellem tæerne. Lad bare børnene løbe lidt omkring, mens I nyder det sidste glas vin. Uden for resortet er der flere små restauranter langs stranden og på hovedgaden. Og der er blot 5 minutters kørsel til hyggelige Fisherman Village.

Hoby cats på stranden ved Santiburi Koh Samui, ThailandGolf, spa og masser af leg 

Santiburi Koh Samui ejer en af Thailands smukkeste golfbaner blot 5 minutters kørsel væk. Spaen er en af de bedste, vi har besøgt i Thailand. Og børnene vil elske den lille legeplads, bordfodbold, bordtennis, trampolinen, hønsene og kaninerne og selvfølgelig den enorme pool. På stranden er der masser af vandsport, ligesom resortet også har tennis og fitnessrum.

Den økologiske urtehave på Santiburi Koh Samui, ThailandCertificeret "I harmoni med omgivelserne"

I samarbejde med de Thailandske myndigheder har Santiburi arbejdet målrettet for at blive et CO2-neutralt hotel. Her er ingen brug af engangsplastik, affald sorteres og håndteres, der genbruges så vidt muligt og dyrkes økologiske grøntsager. Og så begrænses brugen af energi og vand renses - selvfølgelig, fristes man til at sige, men det er ikke altid givent i Thailand.

For sin indsats har Santiburi modtaget et officielt certificat for at være i harmoni med sine omgivelser.

Hængekøje og Deluxe beachfront villa på Santiburi, Koh SamuiStor og lækker villa

Santiburi Koh Samui har store og lækre villaer i flere kategorier – nogle med flere soveværelser og nogle med privat pool, hvis I vil forkæle jer selv endnu mere. Tal med jeres rejserådgiver om den rigtige villa til jer. 

Deluxe garden villa på Santiburi Koh Samui, ThailandNyd f.eks. en garden villa på 60 m2. Soveværelse og stue er integreret i et stort rum. I nogle villaer gør en foldedør det muligt at splitte det op, så stuen konverteres til et børnesoveværelse om natten. Alle villaer og suiter kan med Nyhavn Rejser have to ekstra senge og nogle af dem 3 ekstra senge.

Maja Nielsen, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.