• Smukke Six Senses Kocatas i Istanbul, Tyrkiet
  • Imponerende Hagia Sophis i Istanbul, Tyrkiet
  • Six Senses Kocatas i Istanbul, Tyrkiet ligger lige ud til Bosporusstrædet
  • Deluxe Room på Six Senses Kocatas i Istanbul, Tyrkiet

Six Senses Kocatas Mansions, Istanbul, Tyrkiet

Sublim spa og gastronomi i herskabelige palæer ud til Bosporusstrædet.

Smukke Six Senses Kocatas i Istanbul, Tyrkiet
Læs mere

Ud til Bosporusstrædet i den europæiske del af Istanbul har Six Senses Resorts & Spas skabt en urban oase i to smukke osmanske palæer, der emmer af historie og elegance. Indenfor venter service og gastronomi samt Six Senses Spa.

Six Senses Kocatas i Istanbul, Tyrkiet ligger lige ud til BosporusstrædetNår I ankommer til Six Senses Kocatas Mansions i Istanbul sladrer den smukke arkitektur med det samme om, hvilken skønhed der venter i de historiske palæer, der tidligere var ejet af den osmanske justitsminister Necmettin Molla Kocataş. 

Osmanske palæer ved Bosporusstrædet

Indenfor bliver I mødt af en autentisk stil og stemning, der bringer jer tilbage til Osmanner-rigets storhedstid. Indretningen er Belle Époque med al den skønhed og udstråling af overskud og livsnydelse, det giver. De store sale og det smukke trappeløb er et palads værdigt. 

Receptionen på Six Senses Kocatas i Istanbul, TyrkietSamtidig har Six Senses Kocatas Mansions alle moderne faciliteter fra Wi-Fi til fitnesscenter. Et godt eksempel på, hvordan Six Senses Resorts & Spas er i stand til både at forny og bevare med respekt for lokal kulturarv. Den smukke gårdhave bag hotellet er et fredfyldt åndehul til en kop tyrkisk kaffe eller en drink.

Deluxe Room på Six Senses Kocatas i Istanbul, TyrkietUnikt Six Senses resort 

Midt i al denne skønhed mærker I den unikke Six Senses-stemning med eksklusive materialer, sans for detaljer og service, gastronomiske oplevelser og adgang til spa i særklasse med bl.a. indendørs pool, sauna, hammam, dampbad, Kneipp-terapi og naturligvis en stor serie af velgørende behandlinger. Pools og spa er færdige i maj-juni 2020.

Loungen The Kahve på Six Senses Kocatas i Istanbul, TyrkietGastronomi på Six Senses Kocatas Mansions

Six Senses Kocatas Mansions har 2 restauranter med hvert deres tema, men med Six Senses’ oprigtige fokus på sundhed og friske råvarer som fællesnævner.

  • Toro Latin Gastro Bar. Det bedste fra Asien møder det bedste fra Latinamerika
  • The Restaurant. Kreative menuer med fokus på sundhed og sansefuldhed

Skal den søde tand forkæles et øjeblik, så læg vejen omkring loungen Kahve i en overdådig sal med turkish delight og kager. 

Bosphorus Deluxe Room på Six Senses Kocatas i Istanbul, TyrkietVærelser på Six Senses Kocatas Mansions

Six Senses Kocatas Mansions har 45 værelser, der alle er indrettet efter samme høje og smukke standarder som resten af hotellet. Skønhed og historie tilsat et touch af Six Senses. Nyhavn Rejser kan især anbefale følgende af de 9 værelseskategorier:

  • Deluxe Room. 30-45 m2, udsigt til gårdhaven, maks. 2 personer. 
  • Junior Suite. 45-57 m2, udsigt til gårdhaven, maks. 3 personer.
  • Courtyard Suite. 55-57 m2, udsigt til gårdhave, separat soveværelse, maks. 3 personer. 
  • Bosphorus Deluxe Room, 30-53 m2, udsigt til Bosporusstrædet, maks. 3 personer.
  • Bosphorus Junior Suite. 55-63 m2. Udsigt til Bosporusstrædet. Maks. 3 personer.

Træd indenfor i Den Blå Moske i Istanbul og husk at kigge op!Med båd til Istanbuls attraktioner

Six Senses Kocataş Mansions ligger 35 minutter fra Istanbuls lufthavn. Fra hotellet har I udsigt til livet på Bosporus-strædet, hvor der altid er skibe og både på vej i alle retninger. Gå endelig en tur ad promenaden og nyd sceneriet. På den anden side af vandet begynder Asien. I kan sejle derover på et øjeblik. 

Market i Istanbul, TyrkietEn halv times kørsel bringer jer til Taksim-pladsen og Istanbuls mest sprudlende bydel, Beyoglu. Lige efter den kommer Det Gyldne Horn og den gamle bydel. Det er i dette område, I finder attraktioner som Den Blå Moske, Grand Bazar, Hagia Sophia og Topkapi-paladset.

Solnedgang over Den Blå Moske i Istanbul, TyrkietI kan vælge at sejle 50 min til den gamle bydel med hotellets egen gratis båd. Turen ned ad floden med Europa til styrbord og Asien til bagbord er smuk og afslappende med udsigt til paladser og lokalliv på bredderne.

Hjemme igen kan I nyde en kop stærk tyrkisk kaffe i den smukke gårdhave, gå tur i hotellets 10.000 m2 store haveanlæg og udforske nærområdet, Sarıyer-kvarteret, med mange basarer, restauranter, cafeer og butikker.

Annett Løve Jensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.