• USA visum
  • Monument Valley, Arizona
  • Gadeperformer i Battery Park, New York

Indrejsekrav til USA - ESTA

Visum godkendelse

Alle danske statsborgere rejsende til USA uden visum skal søge om forhåndsgodkendelse på indrejse til USA.

De amerikanske myndigheder kræver at nedenstående information skal være afgivet i god tid inden afrejse. Kravene er gældende for alle personer med indrejse eller transit i USA, inkl. Dansk Vestindien, Puerto Rico og Hawaii.

esta

Danske statsborgere, som har et pas der er gyldigt 6 måneder fra indrejsedatoen i USA, skal for at kunne få lov til at rejse ind i USA, søge om forhåndsgodkendelse via online ansøgningssystemet ESTA. Børn skal have eget pas, og der skal også søges om forhåndsgodkendelse for dem. 

I skal rejse med et godkendt flyselskab og have en gyldig returbillet eller en billet videre til et land uden for Nordamerika og Caribien. Godkendelsen er gyldig for indrejser i 2 år, dog skal I søge om ny godkendelse, hvis I udskifter passet, skifter navn o.a.

Forhåndsgodkendelsen

Proceduren er enkel og kan foretages på dansk via ESTAs officielle hjemmeside. Undgå uofficielle kopisider ved at benytte dette korrekte link til ESTA - klik her.

Danske statsborgere der har besøgt Syrien, Irak, Iran eller Sudan inden for de sidste 5 år skal kontakte den amerikanske ambassade i København før de ansøger om ESTA godkendelse.

Det koster 14 USD pr. person at søge om eller forny sin ESTA godkendelse. Betalingen foregår med kreditkort (p.t. kun MasterCard, VISA, American Express og Discover). I skal søge om forhåndsgodkendelsen senest 72 timer før afrejse. Vær opmærksom på at svartiden kan være op til 72 timer, derfor anbefaler vi at søge i så god tid som overhovedet muligt.

Forhåndsgodkendelsen er en forudsætning for, at I kan mellemlande på vej til andre destinationer eller rejse ind og opholde jer i USA uden visum i op til 90 dage.

Danske statsborgere, som har visum skal ikke udfylde forhåndsgodkendelse.

Secure Flight Passenger Data

De amerikanske myndigheder - TSA (Transportation Security Administration) har desuden et krav om informationer om flypassageren såsom: Navn, fødselsdato og køn, som det fremgår af passet. Disse informationer sørger Nyhavn Rejser for at viderebringe i forbindelse med bestilling af rejsen.

Nyhavn Rejser påtager sig ikke ansvaret for rigtigheden af de modtagne oplysninger fra kunden samt evt. manglende godkendelse fra TSA.

Bemærk

Vær desuden opmærksom på de generelle regler omkring passets gyldighed, væsker i håndbagagen mm. som står på jeres rejseplan og på tilsendte rejsetips til USA. Nyhavn Rejser tager ikke ansvar for regelændringer. I kan altid tjekke de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside

Det er udelukkende den rejsendes ansvar, at alle oplysninger er korrekte samt udfyldes fyldestgørende og korrekt. Selv om det hedder forhåndsgodkendelse, er den videre procedure i lufthavnen den samme som hidtil med vurdering i paskontrollen (immigration), hvor I også skal afgive fingeraftryk og have taget et billede.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.