• Cannon beach, i Ecola State Park i Oregon, USA
  • Vingård i Napa Valley, Californien
  • Seattle skyline

Rejsebrev fra Kæmpernes Kyst

3 uger i Californien og oregon

Kirsten og Henrik fra København har været på Kæmpernes Kyst, det storslåede kystområde i Oregon og Californien. Da vi spurgte, hvordan rejsen var gået, sendte de os denne dejlige tilbagemelding. Og vi fik lov til at offentliggøre den. Tak!

Hej David/ Nyhavn Rejser

Allerede inden vi modtog jeres brev vedr. evaluering af vores rejse i USA, havde vi snakket om, at vi denne gang skulle huske at takke jer for jeres hjælp med tilrettelæggelse af en fantastisk god rejse langs Vestkysten af USA.

Vi skulle køre fra Seattle til San Francisco i løbet af knap 3 uger i juli, og under samtalerne med jer var vi nået frem til de særlige ønsker, vi havde til ferien. De ønsker blev til fulde opfyldt.

Natur, vin og by

Vores ønsker til ferien var mange naturoplevelser, vinsmagning og mulighed for fede byture. Herudover var det vigtigt, at der ikke gik alt for megen tid med kørsel, og at vi boede godt!

Det er jeres fortjeneste, at vi både nåede at opleve det utrolige vulkanområde Mount St. Helens, USA´s dybeste og smukkeste sø Crater Lake og naturreservatet Mount Rainer.

Foruden den smukke, smukke kyst i Oregon og Californien - uden at vi følte, at vi på nogen måde stressede.

Et helt specielt indslag var en sejltur på Rogue River med en meget amerikansk og underholdende kaptajn. Her oplevede vi klart forskellen til de meget forsigtige og ”korrekte” guider på bådturene i Københavns Kanaler.

Vin og BBQ i Napa Valley

Vi tilbragte 3 nætter / 2 dage i Napa Valley og deltog i amerikanernes afslappede, underholdende og lærerige vinsmagninger i flotte omgivelser.

På et af vinslottene var der arrangeret barbeque med tilberedning og salg i den dejlige have. Det var et hit! Folk nærmest valfartede hertil, og der er blevet solgt ikke så lidt vin den weekend.

Seattle og San Francisco

Dagene i Seattle og San Francisco fungerede som behagelig og underholdende afveksling .

Vi oplevede bl.a. Fish Market i Seattle og besøgte nogle af de mange markante bydele i San Francisco. Vi nåede også at besøge 2 af byens nye museer og var især behørigt imponerede over det nye Kunstmuseum, der netop havde en Picasso udstilling under vores besøg. Herligt !

Det gjorde heller ikke noget, at vi var utroligt heldige med vejret. I samtlige 20 dage havde vi behageligt vejr med kun en enkelt eller to regnbyger. I Oregon, som vi kom til at holde utroligt meget af, snakkede folk om, at vejret var meget usædvanligt – ingen regn og ingen tåge !! Vi kunne således til fulde udnytte, at vi på forhånd havde besluttet os til at være optimistiske og lejet en ”Convertible”.

Vi var også heldige – ofte med hotellernes hjælp - at finde nogle supergode restauranter, hvor vi fik nogle herlige retter og nogle glas vin til en pris, der lå langt under, hvad vi skulle have betalt i Danmark.

Mange dyr

Et helt særligt ønske til turen var i øvrigt at se mange dyr! Vi så bl.a.: masser af sæler og søløver, en enkelt hval, kæmpestore søstjerner og søpindsvin og jordegern.

God kadence

Det var 2. gang, vi var på rejse med Nyhavn Rejser som arrangør. Første gang var vi i Sydafrika , men vi har aldrig fået givet respons på den tur.

Naturligvis står USA-turen klarest i vores erindring, men vi kan med sikker overbevisning sige, at det ikke er sidste gang, vi henvender os til jer.

I er meget dygtige til at opfange kundens ønsker og tilrettelægge en rute, der imødekommer disse ønsker. På begge rejser har vi oplevet, at I har forståelse for en god ”kadence” på turen og fin indlevelse i behovet for afveksling.

Kære Kirsten & Henrik: Tak for jeres tilbagemelding. Vi glæder os til at se jer i Nyhavn igen. Venlig hilsen Nyhavn Rejser

Læs om rejsen til Kæmpernes Kyst

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.