• Lounge om bord på Safari Quest
  • Oplev den fantastiske natur i fjordene ud for Washington State fra en kajak
  • Spiseafdelingen om bord på Safari Quest
  • Mariner kahyt med king bed om bord på Safari Quest

Safari Quest

Lille og lækker yacht, der kan gå ind, hvor de store må give op

Safari Quest er en lækkert designet yacht, som forfølger princippet hellere lille og vågen end stor og doven til det ypperste. De maks. 22 passagerer får en unik oplevelse og kommer steder, de store skibe må se misundeligt efter!

Tag på krydstogt med Safari Quest i fjordene ud for Washington States kystDen er bare lækker, Safari Quest fra rederiet Uncruise. Det dynamiske design, der møder jer, når I stiger om bord, siger bare, at her venter en god oplevelse. I bliver ikke skuffede, kan vi godt love. 

Nyd udsigten fra skibet Safari Quest, når I sejler rundt ved San Juan IslandsSmå både betyder større oplevelser

Safari Quest er ikke til at krydse de store have i. Selv om den godt kunne, hvis den ville. Safari Quest bringer jer i stedet ud på store natureventyr og ind i de vige og havne, som store både ikke kan komme i. 

Det betyder en oplevelse i nærkontakt med naturen. Nogle steder i skærgården ved Seattle, hvor Safari Quest sejler om sommeren, er der f.eks. begrænset adgang til 2 grupper af 12 personer. Det matcher Safari Quests passagerer og 2 guider perfekt. 

Nærkontakt er der også med de andre passagerer, men stadig med mulighed for at være helt sig selv, når behovet er der.

Mariner kahyt om bord på Safari QuestKahytter og lounges på Safari Quest

Safari Quest har rummelige og komfortable kahytter i 4 kategorier. Alle har privat badeværelse med gulvvarme, aircondition, iPod docking og fladskærms-tv. Vi regner dog ikke med, at I vil se så meget fjernsyn på turen. 

De bedste kahytter har også en lille balkon. Vi anbefaler som minimum kahytter med stort vindue. Der er lounge og spiseafdeling og mange små kroge at slappe af i inkl. hot tub på øverste dæk. 

Oplev naturen til vands under krydstogtet ved San Juan Islands og Olympic WildernessEt flydende aktivitetscenter

Safari Quest er til den aktive rejsende, som også vil forkæles. Med på yachten er kajakker, paddle boards, motorbåde og selv gangstave. Der er trin, så I nemt kommer i vandet til snorkling. Safari Quest har også undervandsmikrofoner, hvis I skal høre, om der er en hval der synger. Og undervandskamera!

Fakta

  • Maks 22 gæster
  • 11 kahytter
  • 9 ansatte
  • Længde: 36,6 m
  • Bredde: 8,9 m

Læs om: Cruise til San Juan Islands og Olympic Wilderness

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.