• Bryce Canyons forunderlige klippeformationer
  • Grand Canyon N.P., fantastiske naturoplevelser
  • Joshua Tree National Park

USA's nationalparker

Storslået natur

USA’s natur byder på uendelige vidder, storslåede scenerier og enorme kontraster. Fra Death Valleys ekstreme hede til Mt. Rainiers kolde gletsjere. Fra dybe kløfter i Grand Canyon til verdens højeste træer i Californien. Fra røde klipper i Arches til grønne bjergområder i Yosemite og dybblå Crater Lake ...

Monument Valley Highway 163 i Arizona, USAMonument Valley Navajo Tribal Park, Utah

Monument Valley (billedet ovenfor) rejser sig skulpturelt mod himlen i røde og orange farver og minder os om, hvor højt oppe landoverfladen gik, før vind og vejr brød landskabet ned. Du er i helligt indianerland, så vil du ud at gå, skal det ske med en af de lokale Navajo indianere som guide, hvilket i sig selv er en helt særlig oplevelse.

Rocky Mountains National Park, Colorado

Nationalparken byder på smukke bjerge, hvor 60 bjergtoppe rejser sig over 3.700 m med Longs Peak på 4.346 m som den højeste. Det rige dyreliv rummer bl.a. sorte bjørne, kronvildt, pumaer og elge. Kør ad Trail Ridge Road, men husk at stoppe, for landskabet er skabt til vandreture.

Grand Canyon, USAGrand Canyon National Park, Arizona

Grand Canyon står som et ikon for naturoplevelser i USA. Og fuldt fortjent. Colorado River har skåret sig 1,6 km ned gennem det rå landskab, der åbner sig for dine fødder. Du kan sejle på floden og flyve i helikopter over kløften. Lad os booke hjemmefra, så du ved, at der er plads.

Redwood National and State Parks, Californien

I det nordlige Californien findes nogle af verdens højeste træer, coast redwoods. Her er smukke vandreture gennem skov og bregnebelagte kløfter, og skilte på stien forklarer om de gigantiske træer. Områdets højeste træ er 112 m med en omkreds på over 13 m ved jorden.

Kratersø i Rinjani-vulkanen på Lombok, IndonesienCrater Lake National Park, Oregon

Crater Lake National Park er først og fremmest en magisk udsigt over det næsten 10 km brede gamle vulkankrater med den dybblå sø omkranset af resterne af det, der for 7.700 år siden var den store vulkan Mt. Mazama. Her er smukke vandreruter og en historisk lodge med udsigt over søen.

Arches National Park, Utah

Arches er en af USA's mest spektakulære nationalparker, hvor de store klippebuer og enkeltstående klipper som The Organ fremstår som en kunstners leg med naturen. Området byder også på store rokkesten, dinosaurusspor og Ute indianernes historiske klippetegninger.

Death Valley National Park, CalifornienDeath Valley, Californien

Death Valley er ekstremernes nationalpark. Her er store saltsletter, kæmpe sandklitter, bjerge med skønne udsigter og det laveste sted på den vestlige halvkugle, Bad Water, 85½ m under havets overflade. Der er målt 56,6 °C, så tænd bilens air condition. Er vejret mere mildt, kan I tage et runde golf ved oasen Furnace Creek Ranch.

Mount Rainier, Staten Washington

Tæt på Seattle rejser Mount Rainier sig magtfuldt 4.392 m i vejret og inviterer til vandreture i de smukke dale med vandfald, blomster, skov, 26 gletsjere og rigt et dyreliv, der kan give et glimt af jordegern, elge, kronvildt og for de særligt heldige bjergpumaer og sorte bjørne.

Bryce Canyon National ParkBryce Canyon National Park, Utah

er ikke en af de mest besøgte parker, da de traditionelle ruter går forbi. Men den er absolut et besøg værd. Oplev solopgang ved Sunrise Point og en vandretur blandt de mange orange spir og særprægede klipper. Der er stier af forskellig længde og sværhedsgrad.

Og der er mange flere

Nationalparkerne ligger som mageløse milestene på en kør-selv ferie, og naturen mellem dem binder ruten smukt sammen.

Når I planlægger rejsen hos Nyhavn Rejser, får I alle nødvendige tips med i bagagen, og ved indgangene til nationalparkerne får I opdaterede kort, kørselsvejledninger og lokale anbefalinger. Mange steder kan I tage med på ture med lokale guides.

Tal med vores rejsekonsulenter om de naturoplevelser, i drømmer om, så lægger de den bedste rute for jer.

www.nps.gov kan I læse mere om USA's nationalparker. I parker, hvor der kræves entre, kan I købe National Park Pass, der gælder til alle nationalparker i et år.

I kan også købe det hjemmefra på www.nps.gov/findapark/passes. Adgangskortet er tjent hjem ved besøg i ca. 3 nationalparker.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.