• Efterårsfarver over Lake Pond, Athens, New England
  • Nyd en gåtur langs stranden på Martha's Vineyard i Massachusetts, New England
  • Se hvalerne spise på hvalsafari fra Boston eller fra Cape Cod i Massachusetts, USA
  • Hummerfisker udstyr på en kaj i Maine, New England, USA
  • Kanotur i solnedgang, New England
  • Acorn Street i Boston, USA

Rejser til New England, USA

Skønne byer, smuk natur, hvaler og historie i det østlige USA

Stemningsfulde kystbyer og charmerende Boston

Bjerge, skove og forunderlige efterårsfarver

Hvalsafari fra Cape Cod

Millionaire’s Row med Vanderbilt’s The Breakers

Håndplukkede hoteller og oplevelser

Læs mere

Oplev det mest stemningsfulde og smukke hjørne af USA på rejser til New England. Betagende Boston og vidunderlige kystbyer fyldt med atmosfære. Smukke bjerge i guddommelige efterårsfarver. Hvalsafari, vandreture og masser af historie. 

Mange er af den fejlagtige opfattelse, at USA mangler ægte historiske seværdigheder, skønhed og sjæl. De har ikke været på rejser til New England. Her forenes harmoni, historie og smuk natur. Og sulten kan stilles med frisk seafood.

6 stater i skøn forening

New England er fællesbetegnelsen for 6 stater i USA: Connecticut, Maine, Massachusetts, New Hampshire, Rhode Island og Vermont. Mod nord ligger Canada. Mod syd og vest ligger staten New York med New York City. 

Udforsk historien på rejser til New England

New England er stedet, hvor koloniseringen af USA tog sin start. Primært migranter, der ofte flygtede af religiøse årsager som puritanerne, slog sig ned her. Landgrund, skovbrug og fiskeri med hvalfangst blev deres leveveje. 

New England skulle også blive stedet, hvor kolonitiden fik sin afslutning. Revolutionen og uafhængighedskrigen har sine rødder her med bl.a. The Boston Tea Party. Også kampen for at slutte slaveriet begyndte her og førte til borgerkrigen. Rejser til New England er derfor fyldt med historie. 

Den charmerende kyst med Boston og Newport

Om sommeren er New Englands kyst fyldt med liv og charme. Det er Tisvilde og Skagen på amerikansk. Små kystbyer fyldt med atmosfære og strande med klitter og marehalm. I Boston er mere liv og flere tilbud, men charmen er intakt. En af de store attraktioner er hvalsafari fra Boston og Cape Cod. 

Oplev efterårsfarverne på rejser til New England

Hvis I rejser til New England i efteråret, skal I ind i landet. Ikke kun, fordi kysten er mere vindblæst, men fordi skovene er guddommeligt smukke i en eksplosion af farver. White Mountains og Green Mountains inviterer til fantastiske vandreture om sommeren, der afløses af skiløb om vinteren.  

New Englands palæer på Millionaire’s Row

Rejser til New England kan også give et fascinerende indblik i den enorme rigdom, der har præget og stadig præger området. 

Det var i New England, at den industrielle revolution tog fart, og da New Englands natur, klima og maritime miljø med masser af sejlsport samtidig tiltrækker det mest eksklusive klientel, er området præget af overdådige palæer.

Oplev f.eks. Martha’s Vinyard og Cape Cod med Kennedy-familiens sommerresidens i Hyannis, og besøg Newport med Millionaire’s Row, hvor Vanderbilt familiens The Breakers er kronjuvelen blandt alle perlerne.

Håndplukkede hoteller og oplevelser

Nyhavn Rejser håndplukker hoteller i New England for deres charme og beliggenhed, og vi tester personligt oplevelser og udvælger de bedste til jeres rejser til New England. Alt kan skræddersys efter jeres ønsker.

Håndplukkede hoteller i New England

Se alle hoteller i New England

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Få hjælp til jeres rejse til New England

Få hjælp til at skræddersy en rejse til New England i USA. Nyhavn Rejsers eksperter er klar med inspiration, gode råd og masser af personlige erfaringer fra deres egne rejser til staterne i New England. Oplev Cape Cod, Maine, nationalparker, berømte Martha's Vineyard og ikke mindst Boston. Hør om de bedste udflugter og hoteller til ferien i New England. Ring 33 18 88 54

Kundetilfredshed

99% Er glade for os som rejsearrangør
93% Vurderer vores service som god eller fremragende
97% Vil anbefale os til venner og familie
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv. Vi tager os god tid til at lære jer at kende, så I er sikre på, at alle jeres behov bliver imødekommet. Og jeres rejse planlægges ned til mindste detalje for at sikre, at alting går op i en højere enhed. Derfor vender vores kunder tilbage til os igen og igen.
Baseret på 11.119 besvarelser

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.