• Lobbyen på Crater Lake Lodge, Oregon
  • Crater Lake Lodge, Oregon
  • Udsigten fra Crater Lake Lodge, Oregon

Crater Lake Lodge, Crater Lake National Park, Oregon, USA

Vidunderlig lodge i Crater Lake National Park

Crater Lake Lodge, Oregon
Læs mere

Hvis vi skulle lave en liste over smukkeste lodges i USA, ville Crater Lake Lodge være i toppen. Måske endda helt øverst! Crater Lake Lodge udstråler alt, hvad man kan drømme om af en historisk lodge, og omgivelserne fuldender oplevelsen.

Stjernehimmel over Crater Lake Lodge, Oregon Sjældent går arkitektur og natur op i en højere enhed som på Crater lake Lodge. 

Eneste hotel i Crater Lake National Park

Crater Lake Lodge emmer af historie. Lodgen blev etableret tilbage i 1915. Trods løbende renoveringer er den rustikke atmosfære og magien intakt. Crater Lake Lodge er skabt i store kampesten og masser af træ. Indenfor skaber de store pejse og den autentiske indretning en stemning, der går lige i hjertet. 

Crater lake Lodge er dog unik på anden vis også. Lodgen ligger nemlig som det eneste hotel med udsigt over Crater Lake National Park

Nyd morgenlyset og udsigten fra Crater Lake Lodge, Oregon Vidunderlig udsigt over Crater lake

Crater lake Lodge ligger med blændende udsigt over den dybblå Crater Lake, der er 53 km2 stor. 

Glæd jer til at sidde på den store terrasse og bare lade øjnene glide hen over det forunderlige natursceneri. I kigger ud over USA’s dybeste sø. 594 m kan I svømme ned i dybet, hvis I vil nå bunden af krateret, der er resterne af vulkanen Mount Mazama. Lodgen har kun åbent fra sidst i maj til midt i oktober.

Restaurant og gaveshop på Crater Lake Lodge, Oregon Restauranter på Crater Lake Lodge

Al den natur og friske luft skærper naturligvis appetitten. Her har I tre muligheder på Crater Lake Lodge. Den hurtige bid mad, der måske skal med i farten, sørger Rim Village Café for. På The Annie Creek Restaurant kan I kaste jer ud i den store buffet. 

Endelig så er der smukke Crater Lake Dining Room, hvor I er tilbage i den ægte lodgestemning med kampesten og træ. Skal I spise aftensmad her, så reserver helst bord. 

Soveværelse på Crater Lake Lodge, Oregon Værelser på Crater Lake Lodge

Crater Lake Lodge har 71 værelser, der enten har udsigt over dalen eller søen. Nogle værelser har både brusebad og karbad, andre kun karbad. Der er ikke tv på værelset, for I er her for at nyde naturen og freden. I skal vandre, cykle, sejle, ride, fiske … præcis, som I nu har lyst til. Helt isolerede er I dog ikke. Der er gratis Wi-Fi!

David Rosborg Larsen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.