
Mammoth Lakes er Californiens bedste skiområde med spektakulær natur, fortrinligt terræn og et overdådigt udvalg af muligheder. Læs mere om Mammoth Lakes.
I Mammoth Lakes finder I Juniper Spring Resort i Mammoth Lakes, der er et lejlighedshotel med mange faciliteter og fortrinlig beliggenhed.
Nabo til liften Eagle Express
Juniper Springs Resorts to nærmeste naboer er Little Eagle Base Lodge og Eagle Express. Little Eagle Base Lodge er et af byens servicecentre, der betegnes lodges her, hvor I kan finde skiskole, skiudlejning, sportsbutik og restaurant. Om sommeren kan I leje mountainbikes her.
Eagle Express er en 1661 meter lang high speed lift, der lynhurtigt bringer jer 291 meter op i terrænet. Der kan sidde 6 i hver stol og både start og slut er flad, så det er nemt at komme af og på. Kort sagt: Ved Juniper Springs Resort er alt, hvad I har brug for inkl. skin in/ski out.
Lejligheder med fuldt udstyret køkken
Juniper Springs Resort har studios og lejligheder med op til 3 soveværelser i selve resortet samt såkaldte townhouses med 2 og 3 soveværelser i selvstændige bygninger på tre etager.
Alle studios og lejligheder har fuldt udstyret køkken, gratis Wi-Fi og gasbrændeovn. Selv de mindste, studios, kan huse 4 personer. To i en queen bed og to på sovesofa.
Pools, fitness og vaskeri
Selv om Juniper Springs Resort er lejligheder, har I reception 24 timer i døgnet, hvor I kan få hjælp. I har adgang til mange faciliteter bl.a. fitnessrum, vaskeri, DVD bibliotek, café i skisæsonen, snackshop, spilrum og ikke mindst to opvarmede pools og seks udendørs opvarmede jacuzzier - også om vinteren.
Fra Juniper Springs Resort rundt i Mammoth Lakes
I kommer nemt rundt i Mammoth Lakes med jeres egen bil, men I kan også vælge at tage de gratis busser. Fra Little Eagle Base Lodge går The ESTA Yellow Line til Mammoth Village hvert tyvende minut om vinteren, men The ESTA Green Line går hvert kvarter.
Juniper Springs Resort om sommeren
Mammoth Lakes byder på store naturoplevelser året rundt, så Juniper Springs Resort er også et oplagt valg om sommeren. Her en vandreture, cykelture og meget mere lokalt, og der er kun ½ times kørsel til den østlige indgang af Yosemite National Park.