• Monument Valley, Navajo Tribal Park, Arizona
  • Merced River i Yosemite i Californien
  • Hvalsafari i Santa Barbara, Californien
  • Redwoods i Yosemite National Park, Californien, USA
  • Golden Gate Bridge, San francisco, Californien

Nyhavns Very Best of the West

Den ultimative kør selv-ferie i det vestlige USA, 19 dage, fra 28.500 kr.

Glæd jer til:

Hoteller, der giver ekstra dimension til oplevelsen - flere inde i nationalparkerne

Oplevelser væk fra den slagne vej, f.eks. stenbuerne i Arches og adventurebyen Moab

God tid til at komme ud af bilen og opleve undervejs

Vestens nationalparker, bl.a. Grand Canyon og Navajo-indianernes Monument Valley

Los Angeles, Las Vegas og San Francisco med kulinarisk udflugt

Læs mere

Denne rejse i det vestlige USA er til jer, der vil have de største oplevelser og en rute, hvor I får det maksimale ud af jeres tid! Oplev Highway 1, Route 66 og Vestens berømte nationalparker og byer med overnatning på håndplukkede hoteller – flere inde i nationalparkerne bl.a. tæt ved kanten af Grand Canyon!

Ultimativ rute gennem vestens fascinerende landskaber

På Nyhavns Very Best of the West bliver I ført gennem det allerbedste af det sydvestlige USA’s storslåede og kontrastrige natur: fra den rå Stillehavskyst til vilde westernlandskaber med de karakteristiske flade mesa-bjerge; fra verdens største træer til den vestlige halvkugles laveste punkt i Death Valley. Og vi kunne blive ved!

Denne del af USA er så kompakt og varieret i sin natur, at ikke to dage er ens. Og selve kørslen er en stor del af selve rejseoplevelsen. Til forskel fra de traditionelle køreruter, mange andre tilbyder, har vi lagt langt mere elastik ind. Det bliver I glade for!

Storslåede nationalparker og skønne byer

Glæd jer til at opleve Vestens berømte storbyer: stjernernes Los Angeles, utrolige Las Vegas og charmerende San Francisco, hvor I endda skal på en spændende kulinarisk udflugt.

Bliv betaget af de store klassiske nationalparker som Grand Canyon og Yosemite, og overrasket af de mindre kendte som f.eks. Bryce Canyon, Arches og Canyonlands, der efter vores opfattelse ligger på den allersmukkeste del af ruten! Der er gode muligheder for kortere og længere vandreture i nationalparkerne – tag en snak med de hjælpsomme ”park rangers” om, hvad I har tid og lyst til.

Håndplukkede hoteller og lodges

Storslåede naturscenerier, vidunderlige byer og en gennemtænkt rute er ikke alt på denne rejse til USA. I kommer til at opleve hoteller og lodges, der giver rejsen endnu en dimension på grund af deres stemning og beliggenhed. 

I Santa Barbara bor I f.eks. ud til vandet, og i Grand Canyon på lodge inde i selve nationalparken tæt ved kløftens kant. I Bryce Canyon bor I på en historisk lodge, ved Yosemite på en lodge ud til Merced River og i Las Vegas på overdådige Bellagio 5* direkte på The Strip. Glæd jer også til at bo i en oase i Death Valley! 

Bestil i god tid

På hoteller med så god beliggenhed, er der rift om værelserne. Vil I bo inde i nationalparkerne – helt tæt på oplevelserne – kræver det, at I bestiller jeres rejse til USA i god tid.

Program

Dag 1
I rejser til USA

San Franciscos skyline om aftenen fra Pier 14, CalifornienI rejser til Californien direkte med SAS fra København til San Francisco. Det er ikke den korteste flytur, så vi anbefaler, at jeres hotel i San Francisco denne nat er et ved lufthavnen, så I bare skal tage en af de gratis shuttlebusser dertil. I kommer tilbage til San Francisco senere, og her skal I nok få rigeligt med tid til at opleve den skønne by plus et hotel med perfket beliggenhed for de store attraktioner i San Francisco. 

Tal med jeres rejserådgiver, hvis flyturen skal gøres mere behagelig med pladser på business class eller premium economy.

Dag 2
Til havodderne i Monterey, 185 km

Tag til 17 Mile Drive og se det enestående The Lone Cypres, CalifornienBilen er klar ved 8-tiden, og hvorfor vente længere på at komme af sted? I skal ud for at opleve Californiens smukke kyst. Vi anbefaler, at I kører mod syd til Carmel-by-the-Sea og herfra tilbage mod Monterey ad den smukke 17-Mile Drive.

17 Mile Drive og Monterey

Det koster en afgift at køre ad17-Mile Drive mellem Pacific Grove og Pebble Beach, men de fine scenerier er alle pengene værd. I kommer gennem smukke naturområder med sæler og søløver på klipperne og forbi storslåede huse og velplejede golfbaner.

Havodder med nyfødt unge i havet ved Monterey, CaliforniaDagen slutter i charmerende Monterey, som er kendt for bl.a. sit akvarium med bl.a. de nuttede havoddere. Vi finder et godt og centralt beliggende hotel i Monterey.

Tal med jeres rejserådgiver, hvis I vil forkæle jer selv på et af områdets luksuriøse resorts som Carmel Valley RanchPost Ranch Inn eller glamping på Ventana Big Sur. Vi advarer dog om, at man hurtigt får lyst til at blive adskillige dage disse steder.

Dag 3
Gennem Big Sur til Santa Barbara, 395 km

Tag turen langs Big Sur-kysten og se den berømte Bixby Creek Bridge, Californien

Den første del af dagens rute går gennem smukke Big Sur med dramatiske kyststrækninger og masser af dyreliv. Sørg for at stoppe ved Julia Pfeiffer Burns State Park og gå en tur.

Se søelefanter langs med Big Sur-kysten, CalifornienForsæt mod syd ad Highway 1, som amerikanerne selv ynder at kalde verdens smukkeste kystvej. Undervejs er der rig mulighed for at opleve noget af Californiens dyreliv med søelefanter, sæler og søløver og med lidt held legende havoddere og delfiner. I visse perioder kan I også være heldige at spotte hvaler fra kysten.

Besøg Hearst Castle under køreturen til Santa BarbaraHearst Castle

Afsæt eventuelt også tid til et stop ved Hearst Castle, et imponerende palads bygget som privatbolig af avisejeren William Randolph Hearst med en spansk katedral som forbillede. Her er 165 værelser, romerske søjlegange, smukke haver, masser af skulpturer og meget andet, der er en kejser værdigt. Det tog otte år at bygge bare den indendørs pool som et romersk bad med tusindvis af små glasmosaikker. I dag er det et museum og blandt USA's 10 mest besøgte seværdigheder.

Pool område på Harbor View Inn, Santa Barbara, Californien, USAHarbor View Inn 4*, Santa Barbara

Dagens køretur ender i hyggelige Santa Barbara, hvor I overnatter på Harbor View Inn. Nyd at sætte jer til rette i restauranten eller ved det flotte poolområde, der begge har en smuk udsigt over den brede strand, det blå Stillehav og marinaen kort herfra. Et dejligt hotel med en perfekt beliggenhed.

Santa Barbara er Middelhavsstemning p amerikans. Gå en aftentur og nyd den smukke snolnedgang f.eks. fra havnemolen Stearns Wharf, hvor de lokale spiser sig mætte i krabbeburgere og fish&chips. Hvorfor ikke gøre det samme? 

Dag 4
Via hvaler og vin til Hollywood og Los Angeles, 150 km

Se franciskanermunkenes gamle Old Mission Santa Barbara på rejser til CalifornienNyd formiddagen i charmerende Santa Barbara. Gå tur på hovedgaden State Street, som er fyldt med butikker og restauranter, eller se de spanske franciskanermunkes mission fra 1776, smukke Old Mission Santa Barbara, der ligger i udkanten af Santa Barbara. En god anlednng til et indblik i USA's historie.

Hvalsafari i Santa Barbara, Californien

Hvalsafari fra Santa Barbara?

I kan også tage på en hvalsafari om morgenen. Santa Barbara Channel er hjemsted for mere end 30 arter af hvaler, delfiner, sæler, havoddere, havfugle og søløver. Området anses for at være blandt de bedste steder i verden, hvor man kan opleve dyrelivet tæt på. Nyhavn Rejser hjælper gerne med at arrangere evt. udflugt. 

Solvang og californisk vin

Der er også mange gode grunde til hurtigt at komme videre mod Hollywood, Beverly Hills og alle drømmene. På vejen er flere steder at stoppe for at få lidt ekstra afslapning ind i jeres rejse til USA.

Danskerbyen Solvang er et af dem, og vindistriktet Santa Ynez Valley et andet. Her inviterer de mange vingårde jer til at komme ind og høre om vinene og evt. til en lille smagsprøve. 

Venice gåtur, Los AngelesHollywood og Venice Beach

I Hollywood vil mange gerne se Avenue of the Stars med stjernerne i fliserne og Mann's Chinese Theater, hvor stjernerne har sat aftryk af hænder og fødder i fliserne. Og selvfølgelig Beverly Hills med alle stjernernes kæmpe palæer. Overvej en cykeltur hertil! Hvis I vil opleve Californiens glade strandliv f.eks. på Muscle Beach, kan I køre en tur til Venice eller Santa Monica.

Disneyland eller Universal Studios?

I kan også køre en omvej via Malibu med den berømte strand, inden turen går videre via Beverly Hills til Hollywood. Tal med vores rejsekonsulenter om en ekstra overnatning, hvis I gerne vil opleve Disneyland eller Universal Studios.

Hyggelig terrasse på The Garland, Los AngelesThe Garland 3+*, Los Angeles 

I skal bo en enkelt nat på The Garland. Her er en lækker gårdhave og en dejlig pool, og hotellet ligger perfekt for at udforske Los Angeles, Universal Studios og Hollywood.

Dag 5
Joshua Tree National park og Lake Havasu City, 480 km

Jeres rejse til USA går nu fra storbyen ud i naturen. I skal på en pæn køretur, men glæd jer. Højdepunktet denne dag er nemlig den over 3.000 km2 store Joshua Tree National Park.

Joshua Tree National Park

I Joshua Tree National Park er store vidder med smukke ørkenlandskaber, forunderlige klippeformationer og finurlige træer, der ser ud som om, at de ikke har besluttet, om de vil være et træ eller en kaktus eller noget helt tredje.

Skøn restaurant i Pioneertown nær Joshua Tree National ParkI kan i princippet køre lige igennem nationalparken, men und jer selv at tage på opdagelse. I får et kort og en informationsfolder ved indgangen, så I kan køre ud i sceneriet, hvor I kan stoppe for at gå en tur. Et sjovt sted at stoppe lige før indgangen, er den gamle filmkulisse Pioneer Town, hvor vi kan anbefale spareribs på Pappy & Harriet's.

London bridge henover Havasu søen, ArizonaLondon Bridge ved Colorado River

Målet for dagens tur er Lake Havasu City ved Colorado River: Byen har 300 årlige solskinsdage, men er mest kendt for den genopførte originale London Bridge fra 1825. Hotellet har pool til en dukkert, når I kommer frem, men ellers er Lake Havasu City kun et stop på vejen mod Grand Canyon, så brug dagens timer i naturen. 1 overnatning på 3* hotel med god beliggenhed.

Dag 6
Ad Route 66 til kanten af Grand Canyon, 410 km

Kør ad Route 66 og oplev det autentiske ArizonaNu går jeres ferie i USA mod en af de helt store naturoplevelser, Grand Canyon, men som altid er der masser at se undervejs. En del af dagens tur kan gå ad den legendariske Route 66.

Route 66

Route 66 er den gamle hovedvej fra Chicago til Santa Monica og for mange vejen over alle veje i USA. I kører igennem et flot landskab, der giver appetit på de kommende dage i Grand Canyon. Ofte følges I af flere kilometer lange godstog med adskillige lokomotiver til at trække det store læs.

Route 66I dag er strækningen fra byen Kingman via Peach Springs restaureret og ført tilbage til rutens storhedstid i 50erne og 60erne med burgerbarer, købmandsforretninger og benzintanke i retrostil. Nyd at få fyldt bilen op af en tankpasser, der også klarer ruderne, mens I venter.

Vejen går også gennem Hualapai indianerreservatet, men forvent ikke fjerklædte krigere: Hualapaierne er moderne amerikanere. 

Yavapai Lodge, Grand Canyon, Arizona, USAYavapai Lodge 2*, Grand Canyon National Park

Sidst på dagen ankommer I så til Grand Canyon. Glæd jer til den særlige følelse, det er at være i et af verdens syv naturlige vidundere. Hvor mange stopper ved et hotel, der nogle gange ligger et pænt stykke uden for nationalparken, fortsætter I ind i nationalparken med retning mod kanten af Grand Canyon. Her skal I overnatte på Yavapai Lodge

I skal bo to nætter på Yavapai Lodge, der ligger perfekt inde i Grand Canyon National Park. I kan gå små 2 km til kanten af South Rim om morgenen, mens andre er på vej i busser og biler. Og I kan se solen gå ned over kløften, når de er væk igen.

Bare parker jeres bil ud for Yavapai Lodge, når I ankommer. I behøver den ikke, før I skal videre på jeres rejse til USA. Alt kan klares til fods eller med en af de mange shuttlebusser.

Dag 7
Grand Canyon

Oplev den enestående udsigt over South Rim i Grand Canyon, ArizonaPå en rejse til USA som denne, hvor der er så meget, man gerne vil nå, bør man bo tæt på oplevelserne. I får bedre tid. Og I kan nyde scenerierne fra dagens start, mens andre er på vej fra deres hoteller langt væk.

Solopgang over Grand Canyon

Allerede når I står op, vil I nyde, at I bor på en lodge inde i selve Grand Canyon National Park. Glæd jer f.eks. til at gå hen til kanten for at opleve solopgangen og solnedgangen i Grand Canyon. Se, hvordan solens stråler forvandler farverne på klipperne, som Colorado River har skåret sig halvanden km ned gennem.

Formidabel udsigt ud over Grand Canyon, Arizona, USAEkstra oplevelser på jeres rejse til USA

Overalt på jeres rejse til USA er ekstra oplevelser, som I kan vælge mellem. I Grand Canyon kan I komme et stykke ned i kløften på muldyr eller til fods med en guide. I kan også vælge at tage den helt store oplevelse i en helikopter. Vi hjælper gerne med booke ture hjemmefra, så I ved, at der er plads. Og så I får den bedste tur.

I kan også nøjes med at gå en tur oppe på kanten og lade jer fascinere af udsigten ned mod floden. Der går gratis shuttle-busser rundt i nationalparken, så I kan gå ud og køre hjem eller køre et stykke væk og gå her i stedet for. Det er helt op til jer.

Dag 8
Gennem Monument Valley til Moab, 525 km

Se den skønne udsigt fra John Ford Point i Monument Valley, ArizonaFra Grand Canyon går turen nu mod øst gennem USA's største indianerreservat, "Navajo Nation". På vejen til Monument Valley kan I opleve fortidens fodspor ved Tuba City, hvor aftryk af dinosaur står tydeligt i de røde klipper. 

Monument Valley

De kæmpe klippeformationer i Monument Valley kan ses fra den asfalterede hovedvej, og det er en kæmpe oplevelse. Vil I ind i Monument Valley Statepark, bugter en ujævn jordvej sig gennem det utrolige landskab, som er kendt fra mange westerns. Her kan I tage en rundtur i bus, og vil I yderligere væk fra denne vej, tilbyder Navajoguider ture i jeep og på hesteryg. I må ikke køre selv her. Turene behøver ikke tage mere end en time eller to.

Colorado River løber gennem Canyonlands National Park, Utah, USAMoab i Utah med Hole N" The Rock

Fra Monument Valley kører I nordpå mod feriebyen Moab i Utah. 19 km syd for byen venter en oplevelse ud over det sædvanlige – skabt i klipperne af en dansker! I løbet af 20 år sprængte og huggede Albert Christensen sig en 14 værelses stor lejlighed ind i selve klippen. Stedet, Hole N" The Rock er nu et museum, og Albert og hans kone Gladys er begravet i en hule i nærheden. 

I skal bo 2 nætter på et centralt hotel i Moab.

Dag 9
Moab, Arches og Canyonland National Park

Double arches i Arches national Park, Utah, USARuten på denne rejse til USA er lagt, så I får de bedste muligheder for at opleve. Her er Moab et mekka for naturelskere med sin naturskønne beliggenhed lige i smørhullet mellem nationalparkerne Arches og Canyonlands og Dead Horse Point State Park.

Dead Horse Point State Park i UtahKlippebuer, kløfter og solnedgang

Arches National Park er nok den mest kendte med sine enorme klippebuer, store rokkesten og dinosaurus spor. Mindre kendt er Canyonlands National Park, men i begge parker spænder mulighederne vidt. Her er bl.a. whitewater rafting, mountainbiking, jeepture og vandreture. Intet besøg er komplet, uden at have set solnedgangen fra Dead Horse Point højt hævet over Colorado River. Moab er et skønt pusterum og et af de steder, vi kan anbefale en dag mere, hvis I har tiden til det.

Se dagen begynde, mens solen maler klipperne i orangerøde farver fra luftballon, MoabSe ekstra oplevelser ved Moab og sig, hvis I vil blve her meget længere:

Dag 10
Over Boulder Mountain til Bryce Canyon, 450 km

Capitol Reef National Park i Utah, USA

Den første del af dagens rute går gennem nogle af de mest øde og golde områder i Utah. Landskaberne er flotte med dramatiske klippeformationer i alle nuancer af grå og gul.

Over Boulder Mountain til Bryce Canyon National Park

Kort efter Capitol Reef ændres naturen til et frodigt bjerglandskab med skovområder. Ruten går over betagende Boulder Mountain, hvor I kører oppe på bjergkammen. Efter omkring 5 timer er I fremme i Bryce Canyon. 

Bryce Canyons forunderlige klippeformationerTag på en vandretur blandt de mange orange spir og særprægede klippeformationer i Bryce Canyon. Her kommer I virkelig tæt på naturen og får med garanti taget en masse billeder! Nyd solnedgangen fra Sunset Point og - hvis I har mod på det - den helt utrolige stjernevrimmel, som Bryce Canyon er kendt for.

The Lodge at Bryce Canyon, Bryce Canyon N.P.The Lodge at Bryce Canyon 3*

The Lodge at Bryce Canyon 3* er en historisk lodge i Bryce Canyon National Park. Lodgen regnes for en af parkens arkitektoniske skatte på grund af den rustikke og smukke stil. Den ligger ganske tæt på klippeformationerne Bryce Amphitheater. En kort gangsti fører jer fra lodgen til kanten af kløften. Her er både hytter og værelser. Tal med jeres rejsekonsulent om jeres ønsker og hør, hvad der er ledigt. 1 overnatning på The Lodge at Bryce 3*. 

Dag 11
Via Zion National Park til lyshavet i Las Vegas, 400 km

Zion National Park, UtahStart dagen med solopgang ved Sunrise Point og en vandretur blandt Bryce Canyons mange orange spir og særprægede klippeformationer. Her kan I komme helt tæt på naturen, og der er stier af forskellig længde og sværhedsgrad. I kan få råd og vejledning på visitor centeret.

Zion National Park

Fra Bryce Canyon kører I til Zion National Park, som er vidt forskellig fra de øvrige parker, I har besøgt. Zion byder på hængende haver, vandfald og flere geologiske kuriositeter. Om sommeren foregår transporten inde i Zion i en gratis bus på en 22 km lang rundstrækning, og om vinteren er det muligt selv at køre. Der er mange små vandreture.

Las Vegas velkomstskilt, Nevada, USAMod Las Vegas

En god del af dagen er gået med fantastiske naturoplevelser, og det er helt bevidst. Fra Zion til Las Vegas er godt 2½ times kørsel, og I skal sørge for at time jeres ankomst til Las Vegas, så I ankommer til lyshavet efter mørkets frembrud. Det er en særlig oplevelse at nærme sig lyset for til sidst at blive opslugt af det.

I Las Vegas er der et utal af muligheder for at se et show, hvad enten man er til variete eller ønsker at se gårsdagens eller morgendagens stjerner. Nogle shows kan I gå ind til fra gaden, andre skal bestilles hjemmefra. Vi hjælper gerne.

Oplev det farverige natteliv i Las Vegas, USABellagio 5* i Las Vegas

Midt på the Strip i Las Vegas i gåafstand til det meste ligger det store Bellagio 5*. Det er ikke bare endnu et hotel i Las Vegas, det er i sig selv en af de store attraktioner i Las Vegas. Mange, der bor på andre hoteller, lægger også vejen forbi Bellagio. Det skyldes de kæmpe dansende springvand foran hotellet. 1 overnatning på Bellagio 5* i Fountain View værelse.

Ekstra oplevelser i Las Vegas?

Mange vælger at blive lidt længere i Las Vegas for at kunne nå flere spektakulære shows, en magisk flyvetur over Grand Canyon eller en udflugt til hjertet af Hoover Dam. Alt på denne rejse til USA kan skræddersys til jeres ønsker. 

Dag 12
Fra livlige Las Vegas til Death Valley, 235 km

Tag på trekking med enestående udsigter i Death Valley, CalifornienBrug gerne formiddagen på at udforske mere af Las Vegas. Se de kæmpe hoteller, hvor mange på den mest utrolige vis er bygget op om et tema, og tjek måske også et par butikker, for her er god shopping. 

Death Valley

Fra lys og larm til fred og ro gennem betagende ørken i alle afskygninger og noget af det mest særprægede natur, man kan opleve på en rejse til USA, Death Valley.

Oplev saltsøen Badwater i Death Valley, CalifornienHer er på en gang goldt og alligevel ikke. Når man ser efter, er her en mangfoldighed af flora og fauna. Her er vidunderlige udsigter fra de høje punkter som Dante's View. Ved Artist Palet har jordbundens mineraler skabt en farvepallette i turkis, rød, hvid og brun.

Det er også i Death Valley, I finder den vestlige halvkugles laveste punkt, Bad Water, 85½ m under havets overflade. Death Valley er selv gammel havbund, og her er i dag udtørrede saltsøer, flotte klippeformationer, kæmpe sandklitter.

The Ranch at Furnace Creek i Death Valley er en naturlig oase med pool og western-tema.the ranch at Death Valley 3*

Selv om I nu er på det varmeste og mest tørre sted i Nordamerika, bor I dog i en grøn oase på The Ranch at Death Valley midt i Death Valleys golde ørken. Nyd et kærkomment gensyn med palmer og en tur i poolen, hvor vandet kommer fra en kilde og udskiftes løbende, så der ikke er brug for kemikalier. 

Ranchen ligger ved foden af de røde bjerge og omgivet af blandt andet verdens lavest beliggende 18 hullers golfbane. Her er også tennis, swimmingpool, hesteridning og meget mere at se frem til.

Dag 13
Gennem Sierra Nevada-bjergene til Visalia, 500 km

Death Valley og dets mange facetter er en mærkværdig oplevelseEn rejse til USA er altid fyldt med kontraster, og dagen i dag er et godt eksempel. I kører nemlig fra den golde ørken til det frodige landbrugsland i Californien. Vejen ud af Death Valley er både dramatisk og flot. I passerer blandt andet en af de største saltsøer i Californien.

Sierra Nevada-bjergene

Fra ørkenen går turen gennem det sydligste af Sierra Nevada-bjergene, hvorfra der er en flot udsigt ned mod Californien. Langsomt skifter naturen: Fra Kaktus bliver det først løvtræer og siden dominerer nåletræerne. På den anden side af Sierra Nevada-bjergene er der en kort tur i Central Valley, inden I kommer til Visalia, hvor I har en overnatning.

Dag 14
Den direkte vej til Yosemite, 225 km

Yosemite National Park, CalifornienTuren til Yosemite er forholdsvis kort. I kan godt køre en flot omvej gennem Sequoia og Kings Canyon National Park, hjemstedet for de største fyrretræer i det sydlige Californien (lukket om vinteren), især hvis I tager en ekstra dag i Yosemite, hvad mange gør. Hvis ikke anbefaler vi den direkte vej. 

Yosemite er Californiens mest populære nationalpark - og efter manges mening en af de absolut smukkeste nationalparker, man kan opleve på en rejse til USA. Yosemite National Park byder på flotte klippeformationer, smukke vandfald, kæmpe træer og et fascinerende dyreliv med vaskebjørne, sorte bjørne, ulve og et utal af forskellige hjorte.

Yosemite Valley med udsigt til El Capitan og Half Dome, CalifornienRejse til USA på 4 hjul ... og 2 ben!

Når man tager på kør selv-ferie i USA, glædes man hele tiden over, at alt er baseret på at komme rundt på 4 hjul. I kan derfor opleve meget fra bilen, men vi kan kun anbefale, at I kommer ud i den fri natur og suger til jer af oplevelserne og den friske luft. Man skal jo også huske at få strakt benene.

Der går gratis shuttle-busser rundt i parken. Nationalparkens ikon er bjerget El Capitan, der rejser sig lodret 910 m i vejret, mens Yosemite Falls er det højeste vandfald i hele Nordamerika.

Redwoods i Yosemite National Park, Californien, USAKæmpe træer

I den sydlige ende af nationalparken ved Mariposa Grove vokser kæmpe træer med The Grizzly Giant som et af de største med en omkreds ved jorden på 28 m. Kort herfra står California Tunnel Tree, hvor der i 1895 blev skåret en tunnel, så hestevogne kunne køre igennem. 

Udsigt til Yosemite View Lodge, El PortalYosemite View Lodge 3*

I overnatter 1 nat på Yosemite View Lodge, som ligger tæt på indgangen til Yosemite National Park. Omgivelserne er utroligt smukke, og hotellet er anlagt ned langs med Merced River, som med sin brusen eller rislen afhængigt af årstiden er med til at sikre en fantastisk kulisse. I har udsigt til floden fra jeres værelse. Yosemite View Lodge har både indendørs og udensdørs pools og jacuzzier.

Dag 15
Over Golden Gate til San Francisco, 320 km

Golden Gate-broen om aftenen i San Francisco, CalifornienDenne skønne rejse til USA nærmer sig sit sidste, men absolut ikke mindre spændende mål: San Francisco. Den mest seværdige vej til San Francisco går via vinlandet Napa Valley og over Golden Gate Bridge eventuelt med stop i Sausalito, hvorfra der er en smuk udsigt mod broen og byens skyline. Lige før I kommer ud på Golden Gate, er der også en afkørsel, som kan bringe jer til et skønt udsigtspunkt over bugten og byen. Få detaljerne hos jeres rejsekonsulent.

Shopping i Gilroy?

I kan også vælge den direkte vej til San Francisco, hvis I vil have god tid til shopping i et af de store outlets syd for San Francisco, f.eks. i Gilroy. I kan time det, så I bliver budt velkommen af lysene på Golden Gate Bridge og San Francisco skyline. 

Når I har fået hotelværelset, afleverer I bilen, for byen opleves bedst til fods eller med de offentlige transportmidler som de gamle sporvogne.

Udendørs swimmingpoolen på Handlery Union Square Hotel 3*, San FranciscoHandlery Union Square 3+*

I San Francisco skal I bo på Handlery Union Square, der som navnet siger ligger super centralt lige ved Union Square. Herfra kommer I nemt rundt i byen, og I kan hurtigt komme hjem for at få et hvil eller en tur i poolen, hvis der er brug for det.

Dag 16
Smag på det lokale San Francisco

Bartenderen Jonny serverer Pisco punch i Comstock Bar på North Beach food tour i San Francisco, USAEr I til lokale madoplevelser af gode råvarer kombineret med etnisk kulturindsigt, byder det multikulturelle San Francisco på en fantastisk tur, som vi uden tøven inkludere i denne rejse til USA. I skal på en guidet gåtur, hvor maden og råvarerne er i højsædet kombineret med en indsigt i de enkelte lokalområders kulturelle rødder.

I kan vælge mellem 3 spændende food-tours, hvor I I spiser jer igennem Mission District eller Little Italy. I kan alternativt vælge en cocktail-tour.

Alcatraz

Vi kan også varmt anbefale en udflugt til fængselsøen Alcatraz, der rummer gribende fortællinger. Lad os i givet fald hjælpe med at reservere billet hjemmefra.

Dag 17
På opdagelse i San Francisco

Se og oplev søløver ved Pier 39 i San Francisco, CalifornienMed tre overnatninger i San Francisco har I tid til at se den hyggelige havnefront Fisherman's Wharf med de mange restauranter, det store shopping-område Union Square, de smukke, victorianske huse på Alamo Square kaldet The Painted Ladies, fængselsøen Alcatraz, og meget, meget mere. Nyd hvert sekund!

San Francisco, California San Francisco er international i bedste forstand og kan ikke sammenlignes med andre storbyer. Chinatown og Japan Town er begge "byer i byen". North Beach blander det bedste af italiensk og irsk kultur, og "SoMa" er en smeltedigel for thai- og cubansk kultur.

Dag 18-19
Hjem fra rejse til USA

San Francisco Pride er en kæmpe fest - også for de firbenedeJeres ferie i USA er ved at være slut, og det er tid at vende hjemad fra farverige San Francisco og skønne Californien. Transport til lufthavnen kan f.eks. foregå med togbanen "BART" fra Market Street, med shuttlebus eller hvad med at slutte turen med stil og bestille en stretch limo med privatchauffør? I ankommer til Danmark på dag 19.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Nyhavns Very Best of the West
RejseperiodeDobbeltEnkelt
21.10.20 - 15.12.2028.000-30.00049.000-51.000
16.12.20 - 04.01.2132.000-34.00052.000-54.000
05.01.21 - 19.06.2128.000-30.00048.000-52.000
20.06.21 - 11.08.2135.000-37.00057.000-59.000
12.08.21 - 04.01.2230.000-34.00051.000-56.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

David Rosborg Larsen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. RING vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Måltider, diverse entréer, benzin og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
  • Gebyr for ESTA registrering for indrejse til USA 

Bemærk

  • Mulighed for tilkøb af tilslutningsfly fra provinsen
  • Har I ekstra god tid, anbefaler vi at I slutter med et ophold på Hawaii: Det kan gøres relativt billigt, når I allerede er i Californien!