• Cu Lao Cham øen, Vietnam
  • Dreng søger ly for regnen
  • Lokal fisker i Hoi An, Vietnam
  • Mekong-deltaet i Vietnam

Vejret i Vietnam

Hvornår er vejret bedst i det nordlige, sydlige og centrale Vietnam?

Det er altid et godt tidspunkt at rejse til Vietnam, men med godt 1600 km fra nord til syd - og hele tre vejrmønstre - kan det godt svare sig at tage højde for årstiden. Vi guider til det bedste vejr og de bedste rejser til Vietnam. 

Nordvietnams uberørte Ha Giang-provins i VietnamEt land - tre vejrbælter

Der er godt 1600 km fra Vietnams kølige højland i nord til landets tropiske strande i syd. Det betyder at Vietnam strækker sig over tre vejrmønstre, men det betyder også, at det aldrig er et dårligt tidspunkt at besøge det smukke og fascinerende land. 

Man ynder at sige, at den bedste årstid at besøge Vietnam i overordnet er april til juni. Fra april måned har foråret taget over fra vinteren i det nordlige Vietnam, mens den centrale del af landet stadig holder tørt – til gengæld tager regntiden for alvor fat i juni måned i det sydlige Vietnam. 

Når det er sagt, kan man rigtig fint rejse hele året, men i Vietnam skal man altid være forberedt på at opleve både godt og mindre godt vejr lige meget hvornår på året, man rejser – særligt hvis man rejser gennem flere landsdele. 

Vietnam

Hanoi og det nordlige Vietnam 

Maj til oktober er varme og fugtige med en del regn. November til april er vejret køligt og tørt – mellem november og januar er det rigtig vinter og her kan temperaturerne godt falde til under 10 grader. De danske forårs- og efterårsmåneder kan derfor siges at være de mest behagelige – og et godt tidspunkt at opleve Halong Bay, mens foråret er et skønt tidspunkt at besøge bjergene i nord, hvor alt springer ud og dalene står i blomst. 

Den gamle idylliske by Hoi An i VietnamHoi An, Hue og det centrale Vietnam

Vejret er varmt og overvejende tørt fra januar til august med gennemsnitlige temperaturer mellem 25-30 grader. Fra september til december, skal man forvente en hel del regn i denne del af landet, men det aftager som regel i december og januar, hvor temperaturerne også falder til deres laveste, dvs. 20-25 grader.

Six Senses Con Dao 5*, luksusresort i uspoleret naturparadisHo Chi Minh City, Mekong-deltaet og det sydlige Vietnam 

Generelt varmt og tørt fra november til april, mens regnen melder sin ankomst fra maj til oktober med mest regn i de danske sommermåneder. På Vietnams tropeøer Phu Quoc og Con Dao, kan I glæde jer til solskin og godt vejr året rundt, men i de danske sommer- og efterårsmåneder, kan man forvente lidt regn og blæst (typisk) i løbet af eftermiddagen. 

Vietnamrejseforslag efter årstid

Vi har samlet en række rejseforslag til her her og for nemhedens skyld har vi opdelt året i et sommerhalvår og et vinterhalvår.  

maj til oktober - sommerhalvåret

I sommerhalvåret fra maj til oktober, er det oplagt at kigge mod det nordlige og centrale Vietnam. Vi anbefaler f.eks. Sommer i Vietnam, hvor I oplever Vietnam charmerede hovedstad Hanoi, Halong Bay, bjerglandsbyen Mai Chau og skønne Hoi An i det centrale Vietnam. Det hele fuldendes med velfortjent barfodsluksus på Six Senses Ninh Van Bay.

Hvis I ønsker at komme rigtig tæt på det nordlige Vietnams smukke bjergeområder og landlige ro, anbefaler vi Det autentiske Nordvietnam, hvor I bl.a. bor i den lille landsby Pu Bin og på skønne Pu Luong Retreat, omgivet af magiske dale og rismarker.

Thien Mu Pagoda, Vietnam

Mellem marts og august anbefaler vi også et Kompromisløst eventyr til Vietnam, som tager jer med på en uforglemmeligt rejse gennem hele landet, med alle højdepunkterne, fra Hanoi i nord til Mekong-deltaet i syd.

november til april - Vinterhalvåret

I kan med fordel rette blikket mod det sydlige Vietnam, hvor vi bl.a. kan anbefale Sydvietnam bag facaden og på hvide strande og vores Vintereventyr i Vietnam – begge rejser slutter af med en skøn strandferie, men er det alene strandferie I er på udkig efter, kan vi anbefale Barfodsluksus på Six Senses Ninh Van Bay og Afslappet ø-luksus på Six Senses Con Dao.

Vi kan også anbefale et eventyrligt Mekong-flodcruise fra Angkor Wat i Cambodja til Saigon i det sydlige Vietnam. 

Vietnams køkken er fyldt med friske råvarerstore rundrejser hele året 

Hos Nyhavn Rejser finder I flere rundrejser, som bringer jer hele vejen rundt i Vietnam – fra bjergene i nord til Mekong-deltaet og strandene i syd. I kan f.eks. tage på et Luksuriøst eventyr i Vietnam eller opleve Nyhavns Vietnam fra nord til syd.

Vi anbefaler alle rundrejserne året rundt, men I i de danske vintermåneder, skal I forvente køligt vejr i det nordlige Vietnam og Halong Bay lige som sommermånederne kan byde på en del regn i den sydlige del af landet. Den bedste tid til en rundrejse er samlet set april til juni. 

Vi har mange flere rejser til Vietnam og vi skræddersyer selvfølgelig den rejse, I ønsker. Hør mere med jeres rejserådgiver. 

Bai Sao Beach ligger på Phu Quoc i VietnamOrkansæson i Vietnam

Vietnam oplever hvert år perioder med voldsomt uvejr, som bl.a. kan føre til mudderskred i bjergene og oversvømmelser i de mest berørte egne. I gennemsnit rammes landet af 5-6 tropiske storme om året, hvoraf langt de fleste falder i august, september og oktober – i Vietnams såkaldte orkansæson. 

I begyndelsen af orkansæsonen rammer de fleste storme den nordlige del af landet og derefter bevæger orkansæsonen generelt sydpå, hvor den slutter af i det sydligste Vietnam i oktober måned.  

På grund af landets størrelse og forskellige vejrsystemer, kan der sagtens være solskin og roligt vejr andre steder i landet, mens en storm rammer kysten et givent sted. 

Vores lokale agenter i Vietnam holder altid øje med vejrudsigterne, og skulle det usandsynlige ske, at I berøres af dårlige vejrforhold, tager vi kontakt til jer, så vi sammen kan aftale en bedre rute for jer – hos Nyhavn Rejser er vi altid med jer hele vejen. 

Vietnam teametHør mere om vejret på jeres rejsetidspunkt

Vi kan i sagens natur ikke give garantier for vejret på jeres rejse. Denne vejledning er baseret på statistik og generelle vejrtrends, og der kan f.eks. nemt være længere perioder med solrigt vejr i regntiden, ligesom der kan falde lidt regn i løbet af tørsæsonen. 

Tal med vores rejsekonsulenter om det bedste sted at bo på den årstid, hvor I gerne vil rejse. Og glæd jer til eventyr og vores håndplukkede hoteller i Vietnam.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.