• Smukkeste udsigt på Six Senses Con Dao, Vietnam
  • Nyd den skønne strand ved Six Senses Con Dao, Vietnam
  • Strandrestaurant på Six Senses Con Dao, Vietnam
  • Six Senses Con Dao benytter økologiske råvarer, Vietnam
  • Restauranten på Six Senses Con Dao, Vietnam

Six Senses Con Dao, Con Dao, Vietnam

Subtropisk luksusresort i naturparadis med gastronomi i verdensklasse

Solnedgang fra poolen, Six Senses Con Dao
Læs mere

Six Senses Con Dao er et betagende smukt luksusresort i uspoleret naturparadis og en perfekt afslutning på en rejse gennem Vietnam! Her bliver I forkælet af butler, kulinariske oplevelser og smukke villaer.

Udsigten fra strandrestauranten på Six Senses Con Dao, VietnamØ-gruppen Con Dao ligger blot 45-minutters betagende smuk flyvetur fra Ho Chi Minh City. Men det er en hel anden verden, man ankommer til, når flyet sætter hjulene på jorden på Con Son – den største af øerne. For Con Dao er et naturparadis - måske et af de mest uspolerede og ukendte i Sydøstasien.

For foden af den kuperede regnskov gemmer store bugter på kilometervis af uberørte strande, og i det klare vand, der omgiver øerne, ligger Vietnams bedste og mest intakte koralrev.

Smukkeste udsigt på Six Senses Con Dao, VietnamLuksuriøst resort i harmoni med naturen

På 800 meter strand i dette naturparadis ligger det udsøgte resort Six Senses Con Dao - bygget i bæredygtigt træ med fuld respekt for omgivelserne. Området er national park og her er fokus på ansvarlighed i alt fra mad til mennesker og materialer. Af samme grund er rygning kun tilladt på udvalgt områder og ikke i villaer eller restauranter.

Six Senses Con Dao har 50 øko-venlige villaer, hvor hele endevæggen består af fire meter høje panorama-skydedøre, der giver frit udsyn til den fine sandstrand og de blide bølger fra Det Sydkinesiske Hav.

Restauranten på Six Senses Con Dao, VietnamGastronomi i verdensklasse

Friskfanget seafood fra havet omkring Con Dao tilberedt på traditionel vietnamesisk manér, men med et international ”touch”, er grundfilosofien på Six Senses’ hovedrestaurant, der meget sigende hedder ”By the Beach”. Her kan I nyde et himmelsk måltid med panoramaudsigt over bugten og månens spejlbillede i havet, alt imens aftenbrisen lufter blidt i ansigtet. 

Six Senses Con Dao, ocean front villaMen prøv også ”Vietnamese by the Market”, der er mere tro mod det autentiske køkkens råvarer og delikatesser. Det er med andre ord gadekøkkengastronomi med de allerbedste råvarer.

Udflugter og aktiviteter

Hvis man kan løsrive sig fra resortet, der med sin unikke placering, sin kompromisløse indretning og sit vidunderlige køkken nemt kan udgøre rammerne for en hel ferie, så har ø-gruppen meget andet at byde på.

Six Senses Con Dao 5*, luksusresort i uspoleret naturparadis

De kuperede og jungleklædte øer gemmer på en unikt dyreliv med flere udrydningstruede arter, på visser tider af året kommer store havskildpadder op på strandene for at yngle og under havets overflade gemmer koralrevet på oplevelser af en anden verden.

Oplev skilpadder på stranden ved  Six Senses Con Dao

Besøg også den søvnige hovedby, der både huser det lokale marked og er hjemsted for størstedelen af Con Daos befolkning på blot omkring 5.000 mennesker.

En valgfri oplevelse - hver dag

Når I bor mere end 5 nætter på Six Senses Con Dao inkluderer vi ganske gratis en oplevelse hver eneste dag under jeres ophold. Vælg for eksempel mellem følgende:

  • Hike i området (House Hiking)
  • Con Dao-tur med fokus på lokal liv eller historie
  • Cykelleje
  • En tur i spa'en, fx 30 min fodmassage eller 30 min body scrub
  • Hatha Yoga eller guided meditation
  • Singing Bowl introduktion
  • Lær at lave cocktails eller Vietnamesiske forårsruller
  • Lav jeres egen sæbe eller kokosnødolie
  • Bæredygtighedstur
  • Vand-aerobic
  • Kajak eller body board aktivitet

Læs rejsebrev fra Con Dao her.

Peter Møller

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.