• Nyd badeferie på The Anam ved Cam Ranh Bay
  • Infinity-poolen på The Anam
  • Eksempel på villa med udsigt til resortets grønne omgivelser

The Anam Resort, Cam Ranh Bay, Vietman

Sublimt resort i fredfyldte omgivelser ved privat strand

Velkommen til The Anam
Læs mere

Bo i fredfyldte omgivelser ved privat strand og nyd super service, udsøgte restauranter, spa, tre pools og store, moderne villaer. Skal I have egen pool?

Velkommen til The AnamNyd livet under en palmeparasol

The Anam Resort åbnede i 2017. I finder Anam Resort syd for den travle, energiske by Nha Trang, som I intet mærker til på resortet. Resortet ligger kun et kvarters kørsel fra lufthavnen, og derfor den perfekte strandbase eksempelvis i starten eller slutningen af jeres rejse rundt i Vietnam.

De turkisblå bølger skvulper indbydende frem og tilbage i strandkanten. Og ud over palmerne, der med lange mellemrum rasler blidt, når en brise melder sin ankomst, emmer her af fred og ro. The Anam Resort ligger nemlig lige ud til en 300 meters privat sandstrand, og det betyder, at I kan nyde alt det bedste, stranden har at byde på – fra de bløde loungemøbler og solsenge med palmeparasoller til slentreture i vandkanten mens solen går ned. Helt uden at skulle dele eller møde en masse andre turister fra nærliggende resorts.

Restaurant ved poolen på The Anam

Et kulinarisk smagseventyr 

På The Anam Resort kan I nyde kulinariske oplevelser fra morgen til aften i hovedrestauranten The Indochine, hvis menukort byder på udsøgte retter inspireret af alt det bedste fra det vietnamesiske, asiatiske og vestlige køkken.

Her starter I eksempelvis dagen med stor brunchbuffet med nybagt brød, friskkværnet kaffe, friskpresset juice og meget mere. Og I bestemmer naturligvis selv, hvordan jeres morgenæg skal tilberedes af kokkene, som står klar til at imødekomme jeres ønsker og smagsløg ved det åbne køkken. Senere på dagen kan I nyde en traditionel, vietnamesisk frokost, og hen ad aftenen byder menukortet bl.a. på spændende signatur-retter med friskfangede kammuslinger, hummer, fisk m.m.

Smag på VietnamUdforsk det franske køkken

I forlængelse af restauranten The Indochine ligger Indochine Grill, hvor I kan nyde klassiske retter fra det franske køkken akkompagneret af en nøje udvalgt vinmenu, alt imens en pianist fylder restauranten med sprøde jazz- og poptoner.

Infinity-poolen på The AnamTre pools og forkælelse i spaen

The Anam Resort har tre pools, hvoraf den ene er infinity-pool med en dragende panoramaudsigt ud over Stillehavet og de majestætiske bjerge i det fjerne, som skaber rammerne for smukke solnedgange.

Trænger I til ekstra forkælelse, kan I besøge hotellets sublime spa, som byder på en perlerække af velgørende behandlinger. Det professionelle personale tager bl.a. udgangspunkt i traditionelle balinesiske massageteknikker, der med garanti sender alle hverdagens tanker og stress på himmelflugt. Glæd jer til balsam for krop og sjæl.

Nha Trangs havnefrontudforsk nha trangs byliv

Selv om The Anam Resort er indhyllet i Cam Ranh Bays smukke, fredfyldte natur med bjerge, tropeskov og strand, har I rig mulighed for at opleve Vietnams storbyliv. 
 
Kun et kvarters kørsel fra resortet kommer I eksempelvis til Nha Trang, som byder på adskillige shoppingmuligheder, restauranter, caféer, markeder krydret med historiske seværdigheder.
 

Solnedgang ved The Anam

Fra yoga til tennis og snorkling

På The Anam Resort er der masser af aktiviteter for både store og små. Den gyldne sandstrand foran resortet indbyder eksempelvis til en perlerække af vandsportsaktiviteter såsom snorkling, kajaksejlads, surfing m.m. Og er I morgenfriske kan I deltage i fredfyldte yogatimer på stranden, mens solen står op over havet. 

Resortet har desuden et veludstyret motionslokale samt tennisbane.

Skal I have egen pool? The Anam har det hele.Store villaer med mulighed for egen pool

Resortet har 117 charmerende villaer, der varierer i størrelsen fra 50 til 267 m2. Her bor I enten i resortets tropiske, grønne have med muligheden for at vågne op til fuglekvidder eller med panoramaudsigt og direkte adgang til stranden og havet. Det store spørgsmål er, om I skal have jeres egen pool?

Eksempel på villa med egen poolModerne indretning og faciliteter

Alle villaerne har et stort badeværelse med badekar samt en moderne indretning. Nogle med smukke mosaikgulve andre med mørke trægulve. Fælles for indretningen er dog den lyse møblering, hvor fantastiske blå farver, skaber et harmonisk udtryk og drager tankerne mod oceanet, som venter på jer lige udenfor.

Villaerne har desuden enten en king size seng og/eller king size senge samt aircondition, Wi-Fi, minibar, kaffe- og tefaciliteter m.m.

Rasmus Købgaard

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.