• Scooter trafikken i Vietnam, Saigon
  • Vietnamese spring Roll, Vietnam
  • Scootere, Vietnam Saigon

Saigon by night

Saigons gadekøkkener oplevet fra en Vespa

Scootere, Vietnam Saigon
Læs mere

Oplev Saigon (Ho Chi Minh City) bag facaden fra bagsædet af en scooter. I skal på en vidunderlig aftentur gennem byens mindre besøgte kvarterer til gadekøkkener, romantisk kaffebar og en velfortjent øl.

Scootere, Vietnam Saigon

Oplev byen fra bagsædet af en scooter

Når man rejser til Vietnam og oplever trafikken med de utallige scootere første gang, er det svært at forestille sig, at man en aften selv skal sidde bag på. Og nyde det!

Men I vil opleve denne aften, at man bliver overraskende hurtigt tryg, når man kaster sig ud i Saigon på to hjul. Chaufførerne navigerer roligt og sikkert gennem det trafikale anarki, og man mærker hurtigt fordelen ved transportformen, der mere end noget andet bringer jer i øjenhøjde med de lokale. Bare i Saigon anslås der at være ca. 7 mio. scootere.

Vietnamesisk kvinde som sælger frugt, SaigonGADELIV OG SMAGEN AF VIETNAM

I bliver hentet på hotellet kl. 18 af jeres ”chauffører” og guide, spænder hjelmene på og sætter jer tilrette på scooternes behagelige bagsæder. Byen skifter hurtigt kulør. Dag bliver til aften, og der bliver bestemt ikke færre mennesker på gaden. I Saigon elsker de at gå ud, så når man har fri fra arbejde, blomstrer gadelivet op over hele byen.

Det er nu, I oplever Saigons puls allerbedst – særligt, når I bevæger jer lidt væk fra alfarvej og derhen, hvor de lokale bor, spiser, går på kaffebar, hører musik og drikker øl. Og det er lige, hvad denne aften går ud på.

Oplev Saigons myldrende travle gaderSnacks med udsigt ud over byen

Aftenens første stop går til en hip bar i de højere luftlag. Baren ligger på en tagterrasse, hvorfra I har udsigt ud over hele byen, mens I nyder et par kølige drinks og lækre snacks.

Vietnam SaigonSEAFOOD, RISPANDEKAGER, FORÅRSRULLER …

Bagefter hopper I atter på scooterne, der tager jer med vidt omkring i Saigon og ikke mindst i det vietnamesiske køkken. Glæd jer til at udforske sure, søde og velsmagende retter fra byens bedste gadekøkkener, der alle dufter helt fantastisk.

I slutter aftenen af på en hemmelig café med en isdessert og en drink i hånden til tonerne fra et lokalt band. Og bliver selvfølgelig kørt tilbage til jeres hotel, når turen gennem Saigons farverige gader er slut.

Anny Stensvig

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.