En bid af det ægte Portugal
Hvor mange gode ting kan man pakke ind i ét land? Når det kommer til Portugal, er svaret tæt på overvældende. Og samtidig er afstandene så korte, at I kan få det meste med på relativ kort tid. Vi har skabt en rejse, der bringer jer ind til essensen af Portugal. Landet. Jorden. Havet. Duftene. Det autentiske køkken. Og en hjertevarm kultur, der på én gang er åbensindet og stolt, som få andre.
I Portugal går traditioner, sprudlende kreativitet, hippe trends, afslappet charme, åbenhed og den gamle verdens bedste dyder nemlig hånd i hånd. For ikke at nævne en helt særlig fornemmelse for det gode liv. Hver dag. Det er denne skønne kombination, vi elsker. Og det er præcis den slags steder, vi har fundet til jer.