• Safari med &Beyond Expeditions, Botswana
  • &Beyond Expeditions camp i Botswana
  •  Blandt flodheste ved Chobe-floden
  • Safari med &Beyond Expeditions, Botswana

Kompromisløs ekspedition i Botswana

Ultimativ safari med luksustelte i mobile camps, 12 dage fra 47.000 kr.

Glæd jer til:

Safari i Botswanas vildnis - til fods og i båd, bil og kano

Mobile luksuscamps med kun 2 andre telte ud over jeres

De mest erfarne naturguider man kan få

Spektakulær lodge ved Victoria Falls

All inclusive på alle camps og lodges

Læs mere

Oplev drømmen om den vildeste safari i Afrika på en ekspedition til det uberørte vildnis i Botswana. Mød kæmpe dyreflokke på safari i bil, båd og kano og overnat på mobile camps med maks. 3 telte, der stilles op, lige før I kommer. Og fjernes igen, når I rejser.

Essensen af safari i Afrika

Denne rejse til Botswana er essensen af safari. Det er ekspeditionen, som den var i sin sjæl, da Karen Blixen og Livingstone drog af sted på deres eventyr. At drage ud for at opsøge vildtet og naturscenerierne. At flytte sig fra sted til sted med telte og folk. Og at blive serviceret fra morgen til aften.

Målet med jeres ekspedition er selvfølgelig hverken at tilrane sig naturens rigdomme eller nedlægge vildt. De fløj heller ikke i små fly over savannen. Og forholdet mellem jer og de ansatte er ligeværdigt i forhold til den gang. Men den intense oplevelse, spændingen og fascinationen, er den samme.

Camps opstillet for jer. Maks. 3 luksustelte!

I rejser i en lille gruppe på maks. 6 personer. Det betyder, at jeres camps maksimalt vil have 3 luksustelte, og de stilles op, lige før I ankommer. Alligevel kan I nyde stor komfort. Det store telt har en stor dobbeltseng, separat badeværelse med brusebad og toilet med skyl.

Når I har været i en camp og kører eller flyver af sted mod naturoplevelser et nyt sted, er en karavane af ansatte taget af sted før jer for at stille den nye lejr op. Når I kommer frem, er alt klart. I bliver budt velkommen med kølige håndklæder og en velkomstdrink, og bagefter er jeres naturguide klar til at gå en tur omkring campen og fortælle om området.

Når I tager af sted igen, pilles lejren ned, alt ryddes op, og naturen efterlades, som den blev fundet. Alt er sat ind for at give jer den bedste oplevelse.

At der kun er maks. 3 luksustelte i lejren – plus de fælles områder og personalets telte, selvfølgelig – betyder, at I får 100 % opmærksomhed fra de ansatte, og I har dyrelivet for jer selv. Her er det dyrene, der er i store flokke, ikke turisterne! Det er ultimativ safari.

En mangfoldighed af oplevelser

I skal bo i 4 mobile luksuscamps i Botswana undervejs. Områderne er udvalgt for at give jer et så mangfoldigt indtryk af Botswanas dyreliv som overhovedet muligt.

Transporten fra sted til sted er en oplevelse i sig selv. I flyver i et lille fly over savannen eller kører i en 4WD på forlænget safari gennem de smukke landskaber og forbi det utrolige dyreliv.

De allerbedste naturguides

For en naturguide er denne type safari det ypperste, karrieren kan ende i. Et mål, som mange sætter sig, men kun få får lov til at nå. I kan derfor se frem til at møde de allerbedste naturguides med mange års erfaring.

En dag i campen

I har safari i bil, båd eller kano tidlig morgen og sen eftermiddag. Indimellem kan I slappe af, nyde fortrinlig mad tilberedt over bålet, gå ture omkring campen med jeres naturguide og bare nyde udsigten mod dyrelivet, som I bor midt i.

Både om morgenen og om aftenen samles man omkring bålet, og når mørket falder på, tændes petroleumslamper, der hænges op i træer og buske for at supplere lyset fra de millioner af stjerner.

Alle måltider og drikkevarer i jeres camps er inkluderet bortset fra luksusbrands spiritus.

Spektakulær lodge ved Victoria Falls i Zimbabwe

Jeres safari i Afrika starter med en ekstra eventyrlig oplevelse, nemlig Victoria Falls i Zimbabwe. Eller rettere 2 eventyrlige oplevelser, for I skal bo på en lodge helt ude på kanten af en dyb kløft, hvor Zambesi-floden bruser flere hundrede meter under jer. Glæd jer til at nyde udsigten og de enorme vandmasser i Victoria Falls.

Program

Dag 1
I rejser til safari i Botswana

Rejs til Afrika og opleve giraffer og elefanter på SafariI rejser fra Danmark mod Botswana, hvor I lander dag 2. Hele vejen kan I glæde jer til en ekspedition med fantastiske dyreoplevelser, de bedste naturguides og mobile camps, der stilles op kun for jeres gruppe på maks. 6 personer.

I kommer i nærkontakt med naturen og forkæles i luksustelte i nogle af verdens mest uberørte og fascinerende safariområder. Men først venter de spektakulære Victoria Falls i Zimbabwe og en lodge med en ikke mindre spektakulær beliggenhed.

Dag 2
Victoria Falls, Zimbabwe

Gorges Lodge ved Victoria Falls i Zimbabwe ligger med en vidunderlig udsigtI ankommer til lufthavnen ved Victoria Falls, hvor I bliver budt velkommen. Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner kører jer til Gorges Lodge 3*, hvor I skal bo.

Gorges Lodge ligger helt ude på kanten af Batoka-kløften med Zambezi-floden brusende flere hundrede meter under jer. Glæd jer til spektakulære udsigter som start på en fantastisk safari i Afrika.

2 nætter på Gorges Lodge 3* med all inclusive.

Dag 3
Victoria Falls, Zimbabwe

Gorges Lodge ved Victoria Falls i Zimbabwe ligger tæt på Victoria FallsVictoria Falls er et af verdens mest fascinerende vandfald. Det er 1,6 kilometer bredt, og dets direkte fald er på op til 128 meter.

Hvert minut døgnet igennem falder der i gennemsnit 550.000 kubikmeter vand ud over vandfaldets kant. I perioden fra marts til maj falder der hele fem millioner kubikmeter i minuttet. Det er et enestående syn, når man oplever vandfaldet omgivet af smukke regnbuer.

Victoria Falls er UNESCO World Heritage Site. Længe før David Livingstone opdagede vandfaldene i 1855, havde det lokale Batonga-folk døbt dem Mosi-oa-Tunya, "tågen, der tordner". I virkeligheden nok et mere dækkende navn end Victoria Falls, som Livingstone døbte vandfaldene efter dronning Victoria.

Jeres lokale guide vil ledsage jer på en gåtur til de buldrende vandfald.

Dag 4
Safari i Chobe National Park

&Beyond Expeditions camp i BotswanaI forlader nu spektakulære Gorges Lodge og Victoria Falls for at køre mod safari i Chobe i Botswana. Turen tager 3-4 timer plus den tid, det tager at krydse grænsen og få visum.

Målet er den nordlige del af Chobe National Park, hvor Chobe-flodens store vandmasser sikrer et fantastisk dyreliv. Her er jeres lejr ved at blive sat op, mens I kører.

Jeres køretur ender i første omgang i Kasane lufthavn. I skal ikke ud at flyve, men her bliver I modtaget af jeres safariguide, der vil følge jer på resten af turen. Når I er fremme, er der tid til at slappe lidt af og nyde en drink, før I tager på en sen eftermiddagssafari.

2 overnatninger inkl. alle måltider og drikkevarer i camp i det nordlige Chobe National Park.

Dag 5
Morgensafari og bådsafari i Chobe National Park

Safari med &Beyond Expeditions, BotswanaChobe har Afrikas største flok af vilde elefanter på over 35.000 dyr. Her er også store flokke bøfler, flodheste, gigantiske nilkrokodiller, antiloper, løver, leoparder, giraffer, hyæner, aber, vilde hunde og zebraer.

I skal på safari i åben jeep om morgenen, og om eftermiddagen kombineres safari i åben jeep med en mageløs sejltur på Chobe-floden.

Sunset Cruise på Chobe-floden

En sejltur i en lille båd på Chobe-floden, mens solen langsomt går ned, er en af de helt store oplevelser på safari i Botswana. Om dagen gemmer mange af dyrene sig i skyggen, men om aftenen samles de for at drikke ved flodbredderne.

I glider stille af sted, stopper måske for at se nærmere på en flodhestefamilie, nyder dyrelivet på bredderne – og en kølig øl eller et glas vin imens.

Dag 6
Safari til Savute

Flodheste i Chobe National Park, BotswanaJeres rejse til Botswana bevæger sig nu mod nye oplevelser i Savute i Chobe National Park, hvor en ny lejr er ved at blive sat op.

Selve safarien hertil tager 4-5 timer. Savute er et afsides og vildt hjørne af Chobe National Park. Området strækker sig fra nationalparkens nordlige grænse til Linyanti-floden.

Her flyder vandet i Savute-kanalen, der ellers lå udtørret hen i næsten 30 år. De senere år har vandet flydt igen uden nogen egentlig forklaring, men det har skabt en dramatisk ændring af landskaberne, hvor frodigheden igen har indfundet sig. Store dyreflokke er igen trukket hertil.

2 overnatninger i luksustelt, inkl. alle måltider og drikkevarer.

Dag 7
Dyrelivet i Savute

Løvepar i BotswanaI dag skal I på safari tidlig morgen og igen om eftermiddagen evt. kombineret med et sunset cruise, hvor I sidder i en lille båd og glider forbi flodhestene og dyr, der drikker fra floden.

Her er løver og hyæner, som absolut ikke er venner. Tusindvis af zebraer vandrer fra det nordlige Botswana i regntiden. Elefanterne har en stor mængde meget store hanner. Og fugleelskere vil være travlt beskæftiget det meste af dagen.

Igen bor I midt i dyrelivet, og bliv ikke overrasket, hvis en elefant finder vej gennem lejren.

Dag 8-9
Safari til Moremi Wildlife Reserve, Botswana

Safari med &Beyond Expeditions i BotswanaNæste stop på jeres ekspedition i Botswana er den nordlige del af Moremi Wildlife Reserve, Botswana. Her er jeres næste camp bygget op og venter på at byde jer velkommen. Selve turen hertil tager 5-6 timer og former sig som én lang safari over savannen.

Moremi Wildlife Reserve er det første reservat, som er blevet beskyttet af de lokale afrikanere på initiativ fra den lokale stamme Batawana. I dag trives giraffer, løver, geparder, chimpanser, leoparder, elefanter, vilde hunde, zebraer, antiloper og meget mere i bedste velgående.

Moremi udgør en tredjedel af Okavango-deltaet og danner et enestående flodsystem med permanente sumpområder. Området indbyder til bådture, kanoture og fisketure, men naturligvis også store safari-oplevelser på de vældige sletter.

Der er safari om eftermiddagen på dag 8 og både morgen og eftermiddag dag 9.

2 overnatninger i luksustelt, inkl. alle måltider og drikkevarer.

Dag 10
Med fly til safari i Okavango-deltaet

Safari med &Beyond Expeditions, BotswanaIndtil nu har mange af jeres transporter været safari til lands. Nu skal I opleve at se savannen fra luften. Efter morgenmaden kører til Khwai og flyver et kort stykke til Nxabega Airstrip. Turen over savannen med dyreflokkene under jer får forventningen til at stige.

I kører videre med det samme i en åben safarijeep til jeres camp. Den er opstillet i et privat område af Okavango-deltaet på grænsen til Moremi Wildlife Reserve, som I kommer fra. Campen er slået op, hvor land møder vand – for det er her, I møder det mest spændene dyreliv.

(Ekspeditionens personale står klar til at byde jer velkommen og til at sørge for jer, så I føler jer hjemme og får de oplevelser, I drømmer om. I skal udforske savannen i jeeps og på deltaets kanaler og vådområder i kano, hvor I også sætter foden på land for at komme helt tæt på dyrelivet på nogle af de mange øer).

I har tid til eftermiddagssafari, hvor I får de første store oplevelser.

2 nætter i mobil luksuscamp inkl. alle måltider og drikkevarer i Okavango-deltaet.

Dag 11
Safari i privat område i Okavango-deltaet

Elefanter i Okavango deltaet, BotswanaOkavango-deltaet er et gigantisk floddelta, der begynder helt oppe i Angolas bjerge og vokser sig kilometerbredt for sidenhen at tørre ud i Kalahari-ørkenen. Med vandet følger frodighed, og med den følger dyr. Først dem, der nyder saftigt græs, og så dem, der nyder saftigt kød!

Okavango-deltaet har derfor en af Afrikas største koncentrationer af elefanter og bøfler. Den røde lechwe-antilope og den sky sitatunga-antilope lever her, lige som sabelantiloper kommer ud til vandstederne fra deres skjul. Med antiloper følger de store katte – løver og leoparder.

Ude i kanalerne og i de dybere vandhuller lever flodhestene. Okavango er også hjemsted for vilde hunde og et kendt rejsemål for fugleentusiaster. Fiskeørnens skrig lyder ofte over kanalerne.

Dag 12-13
Hjem fra safari i Botswana

Morgenmaden serveres i en &Beyond Expeditions camp, BotswanaJeres ekspedition i Botswana er nået til vejs ende. Vi håber, at I har haft plads nok i kameraets hukommelse til alle de oplevelser, I har fået. Når I senere ser fotos fra jeres mobile camps, er det en fascinerende tanke, at de var stillet op for jer. Og at de blev flyttet til et nyt sted, da I var draget videre.

I har dog ikke set de sidste dyr endnu. I bliver nemlig kørt over savannen til Nxabega Airstrip. Igen har I dyreflokkene under jer som et betagende farvel. Flyveturen bringer jer på et kvarters tid til Maun, hvorfra turen går videre mod Danmark, hvor I lander næste dags morgen eller eftermiddag.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person

Kompromisløs ekspedition i Botswana, 12 dage
RejseperiodeDobbeltEnkelt
25.05.17 ‑ 31.05.1744.000‑46.00056.000‑58.000
01.06.17 ‑ 31.10.1767.000‑69.00089.000‑91.000
01.11.17 ‑ 31.12.1749.000‑51.00063.000‑65.000
01.02.18 ‑ 31.05.1846.000‑48.00059.000‑61.000
01.06.18 ‑ 06.10.1870.000‑72.00093.000‑95.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Klaus Nolsøe

Få hjælp til rejsen

Vores rejserådgiver Klaus hjælper gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra jeres ønsker.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Inkluderet

  • Fly København – Victoria Falls / Maun  - København
  • Transfer fra lufthavnen i Vic. Falls til Gorges Lodge
  • 2 nætter ved Victoria Falls på 2 nætter på Gorges Lodge 3*, inklusiv udflugt, alle måltider og drikkevarer
  • Transfer til Camp i Chobe Botswana
  • 2 nætter &Beyond Camp 5*, inklusiv al safari, alle måltider og drikkevarer
  • Overland safari fra østlige Chobe til Savute
  • 2 nætter på &Beyond Camp 5* i Chobe National Park, inklusiv al safari, alle måltider og drikkevarer
  • Overland safari til Moremi National parken
  • 2 nætter på &Beyond Camp 5* i Moremi wild life reserve, inklusiv al safari, alle måltider og drikkevarer
  • Indenrigsfly fra Moremi Wild Life Reserve til campen i Nxabega (Okavangodeltaet)
  • 2 nætter på &Beyond Camp 5* i Okavangodeltaet, inklusiv al safari, alle måltider og drikkevarer
  • Indenrigsfly fra campen til Maun
  • Alle gebyrer til nationalparkerne

Ikke inkluderet

  • Rejseforsikirng, vi anbefaler Europæiske og Gouda rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Premium brands spiritus
  • Visum til Zimbabwe fås ved indrejse – USD 55, som betales kontant på stedet

Bemærk

  • Antal deltagere: min. 2 og max. 6 personer
  • Aldersgrænse: max. 70 år, (70-75 år kræver lægeerklæring) min. 12 år
  • Teltturen til rimeligt friske og rørige personer, da der vil være flere safariture til fods