XL California San Francisco USA Business Center Downtown Sunset

Alt er ved det gamle, og dog...

Nyhavn Erhvervs- & Grupperejser bliver til ALIVE

Nyhavn Erhvervs- & Grupperejser er blevet lagt sammen med vores søsterselskab, eventbureauet ALIVE, og i den forbindelse har vi skiftet navn til ALIVE.

Vi ser en masse spændende synergier i at gå sammen med ALIVE, fordi vi på denne måde dækker en langt større del af den oplevelsesøkonomi, som i disse år udvikler sig som aldrig før. Under brandnavnet ALIVE har vi fået nogle helt nye og spændende muligheder for at skabe fremtidens erhvervsrejser, og vi glæder os til at være endnu mere kreative og skabe endnu mere værdi for vores mange kunder under det nye brand. Sammenlægningen gør også, at vi nu deler kontor med 14 af Danmarks dygtigste eventspecialister, der hver dag udvikler og eksekverer alt fra firmafester til konferencer og store corporate events i hele landet. Det betyder, at vi som virksomhed er vokset til mere end dobbelt størrelse, og at vi fremover kan tilbyde en langt større palet af oplevelser, events og services oveni de erhvervsrejseprodukter, vi allerede tilbyder.

Det er stadig de samme velkendte, dygtige og dedikerede medarbejdere, der fra kontoret på Folke Bernadottes Allé på Østerbro i København planlægger og eksekverer jeres næste firmarejse. Uanset om I skal på messe i Argentina, på seminar i Berlin eller på firmarejse til Italien. Og vi tager naturligvis vores enorme netværk af samarbejdspartnere verden over og vores mange års erfaring med over i det nye ALIVE.

Så for jer som kunder er alt som det plejer. Vi skal blot vænne os til at sige et andet navn i telefonen, på Teams og hvor vi ellers møder jer. Kig rundt på det spændende ALIVE-site og bliv inspireret til jeres næste virksomhedsrejse eller event. Her finder I også listen over kontaktpersoner, som kan gøre jer klogere på, hvilke produkter vi kan tilbyde jeres virksomhed.

Oplev det nye ALIVE-univers her

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.