Xl Usa Alaska Denali Backcountry Adventure Denali National Park Bridge Nature
Oplevelse i Alaska

Vild natur og vilde dyr i Denali National Park

Oplev Nationalparken fra Denali Backcountry Lodge over 3 dage

Hvor mange overnatter uden for Denali National Park, får I her hele tre dage inde i den UNESCO-beskyttede nationalpark. Oplev de største seværdigheder og udforsk hemmelige kroge med Denali Backcountry Lodge som base.

Hist, hvor vejen slår en bugt

Dybt inde i Denali National Park. Så langt, at det er her den eneste vej i nationalparken ender. Og så langt, at I med andre ord ikke kan komme længere ud i ødemarken. Her finder I Denali Backcountry Lodge, hvorfra I kan få den vildmarksoplevelse, som alle drømmer om, når man tænker på Alaska. 

Lodgen blev i 2017 (bl.a. på grund af sin unikke beliggenhed) udnævnt af National Geographic til at være en af verdens 10 bedste adventure lodges.

Rustik lodge i fredfyldt dal

Denali Backcountry Lodge ligger fredfyldt i en rolig, grøn dal. Og hvor der i en centrale del af nationalparken passerer mange busser forbi dagligt, er det kun få busser, der har tilladelse til at køre helt ned til lodgen. Moose Creek strømmer i baghaven, og I kan nyde udsigten til floden fra restauranten, hvor alle måltider serveres på faste tidspunkter. Morgenbuffeten byder på friskbagt brød, vafler, juicer og andre lækkerier. Frokosten er et udvalg af supper, sandwichs, salater m.m. Og aftenen byder på forskellige retter fra det amerikanske køkken.

I bor i en af lodgens 42 rustikke, men komfortable hytter, der ligger fordelt i området. Her skal I ikke blive overraskede, hvis en elg spadserer forbi på stierne. I er jo i vildmarken.

Der ér WiFi på lodgen, men forbered dig på, at det kan være ustabilt.

Xl USA Alaska Denali Backcountry Lodge
Det kan I se frem til

Program

Dag 1: Med bus gennem Nationalparken

Der må ikke køre biler i Denali National Park, så I går om bord i en autoriseret bus ved nationalparkens hovedindgang. Bussen afgår klokken 13.30 og med knap 150 kilometer forude, ankommer I først til Denali Backcountry Lodge ved 20-tiden. Sæt jer godt til rette i sædet og nyd nationalparkens landskaber, der er præget af tundra, skov, floder og bjerge så høje, at I flere steder kan se sne på toppen. Dyrelivet er også fantastisk, så det er en god idé at have kameraet ved hånden, hvis I skulle få øje på en bjørn, elg, ulv eller andet vildt. Spotter I dem, så råb endelig højt, så bussen kan stoppe, og alle kan få glæde af opdagelsen.

Chaufføren fortæller undervejs om nationalparkens historie, flora og fauna, og I stopper for at strække benene ved nogle af de store seværdigheder såsom Teklanika river, udkigspunktet ved Polychrome, Toklat River og Eielson Visitor Center.

I sørger selv for frokost på dag 1, men snacks og aftensmad er inkluderet.

Dag 2: Vandring, cykling og guldgraveri

Efter en god nats søvn er dagen helt jeres egen, og der er masser af aktivitetsmuligheder fra Denali Backcountry Lodge. I kan tage på guidede vandreture med lodgens natureksperter eller selv drage afsted med et kort i hånden. Her er vandreruter for begynderen såvel som den øvede, og skovgrænsen er lav, så I skal ikke højt op, før I kan nyde fantastiske panoramaudsigter over nationalparkens endeløse vidder!

Skal der lidt mere fart over feltet, kan I låne gode mountainbikes på lodgen. Historieinteresserede kan besøge Fannie Quigley’s Cabin for at få et indblik i de gamle minearbejderes liv og selv prøve lykken med at søge efter guld. Er I interesserede i at fiske, kan I prøve kræfter med fluefiskeri ved nogle af de bedste søer i området (fiskelicens købes på lodgen). 

Total afslapning er naturligvis også en mulighed. Måske kombineret med en tur til til Wonder Lake, der er på listen over must-sees i Denali National Park? Shuttlebus går fra lodgen. Husk kamera! 

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet på dag 2.

Dag 3: Drag videre på den store Alaska-rejse

Jeres ophold på Denali Backcountry Lodge er ved at være ved vejs ende. I nyder en tidlig morgenmad, før I atter sætter jer om bord i bussen og kører til nationalparkens hovedindgang. 

Bussen afgår fra lodgen cirka kl. 6.00 om morgenen.

Vil i også opleve Denali National Park fra luften?

Ønsker I at sove længere, tage den med ro og opleve en ny side af Denali National Park, kan I toppe vildmarksoplevelsen ved at lade bussen køre … og i stedet stige om bord på et lille fly (tilkøb). Flyveturen varer 35 minutter, hvor I kommer helt tæt på Nordamerikas højeste bjerg Mount Denali på 6.168 meter og ser utallige gletsjere, skove, søer og vidder. I lander ved nationalparkens hovedindgang.

Tal med jeres Alaska-ekspert om, hvis I også ønsker at flyve!

Xl Usa Alaska Denali Backcountry Adventure Denali National Gold Panning

Inkluderet i jeres 3-dages oplevelse:

Bus fra Denali National Parks hovedindgang til Denali Backcountry Lodge t/r.

  • Indgangsbillet til Denali National Park
  • 2 nætter på Denali Backcountry Lodge 3*
  • Alle nævnte måltider samt soft drinks
  • Masser af aktivitetsmuligheder

 

Bemærk, at det kun er tilladt at medbringe 13 kg pr. person, så det er en god idé at
medbringe en rygsæk eller lille kuffert til de ting, I har brug for over de næste par dage.

Håndplukket rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl USA Alaska American Bald Eagle Over Homer Alaska Harbor Animal Bird
Alaska, Nordamerika

Glæd jer til

Kør selv-ferie i Alaskas vildmark

Tag med fly til lodge og nedlagt kobbermine

Bo dybt inde i Denali National Park

Rafting og sejlture på fjordene

Gennemtænkt rute med god tid til at opleve

Xl Alaska Bear Fishing
Alaska, Nordamerika

Det bedste af Alaska i et roligt tempo

13 dage fra

129.500 kr.

Glæd jer til

Håndplukkede lodges langt fra alfarvej

Togrejser ad Alaska Railroad på Goldstar Class

Gletsjercruise og hvaler på Prince William Sound

Helikoptertur, dybhavsfiskeri eller bjørnetur

Vild natur og vilde dyr i Denali med bus, fly og til fods

team Alaska

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.