XL Italien Toscana Borgo San Felice View Of Piazza San Felice And Palazzo

Vin, gastronomi og idyl i Toscana

Vin, gastronomi og idyl i Toscana

8 dage fra 21.000 kr.

Kontakt Margit

Tlf. 33 320 320

Sublimt getaway på toscansk landsted med vingård, Michelin-gastronomi og eksklusive oplevelser, 8 dage inkl. egen bil

Chianti og Brunello fra egne kældre. Eventyrlige omgivelser og fortrinlig gastronomi. Og den helt rette balance mellem historie, autenticitet og uforstyrret forkælelse i jeres helt egen toscanske borgo, en kort køretur fra Siena – med egen vingård, spa, to restauranter og eventyrlige omgivelser, der inviterer til alt fra ridning og trøffeljagt til eksklusive vinture og magiske eftermiddage i luftballon. Velkommen til Borgo San Felice. 

Glæd jer til

  • Luksuriøst landsted i Chianti med egen vingård
  • Sublim gastronomi med Michelin-restaurant og osteria
  • Opvarmet pool, spa og vidunderlig suite
  • Tæt på landsbyer og vingårde med 20 min. kørsel til Siena
  • Eksklusive vinture, luftballon, trøffeljagt, ridning m.m.
DET KAN I SE FREM TIL

Oplevelserne står i kø

Skønne vine, sublim gastronomi og fredfyldt forkælelse i Toscana

Drømmer I også om en uge med lidt ekstra ro, gode vine, gastronomi og eventyrlig stemning i det norditalienske? Køreture på snoede cypresalléer. Til charmerende landsbyer, vingårde og Norditaliens historiske højborge som Siena, Pisa og Firenze. Tager I jeres egen lejebil – eller er det i dag I giver Ferrarien lidt luft under vingerne?

På Borgo San Felice venter uforglemmelige dage i jeres egen lille toscanske landsby – eller borgo – med opvarmet pool, spa, bar, Michelin-restaurant og skønne vine fra egen vingård. Brunello. Chianti. Og et vinkort, der dækker det meste af Italien.

I kan også glæde jer til vinsmagninger og eksklusive rundvisninger på vingården – og husets to øvrige vingårde. Men måske I vil begynde dagen men en morgentur i en af områdets gamle egeskove – det kunne være på hesteryg eller på jagt efter trøfler med en lokal guide. Senere kunne I tage middagslur ved poolen efter en fortrinlig frokost på hotellets Osteria. Lukke øjnene for en stund. Dufte havens blomster og vilde urter. Og åbne dem igen til udsigten af gyldne kornmarker og skovklædte bakker.

Hvad skal I mon lave i eftermiddag? Bliver I lige her ved poolen, tager I f.eks. ind til Siena eller vil I nyde dagens sidste lys svævende over Toscanas magiske landskaber – i en luftballon? I bestemmer. Tiden er jeres. Og jeres alene.

Direkte fly til Firenze eller Pisa

I flyver fra Danmark til Firenze eller Pisa, hvor jeres bil venter i lufthavnen. Fra Firenze tager det en god time at køre den smukke tur til jeres hotel, mens køreturen fra lufthavnen i Pisa tager knap 2 timer.

Michelinmiddag og vinsmagning inkluderet

Borgo San Felice har to fortrinlige restauranter; Osteria Il Gigio og Michelin-restauranten Il Pogio Rosso. Vi har inkluderet en middag på sidstnævnte, så I er sikre på at få en Michelin-aften med - og så kan I selv vurdere, hvor mange gentagelser hver af de to restauranter kalder på. Der er nok at vælge mellem og menuerne skifter løbende afhængig af dagens kreative indskydelser og de råvarer, som har fundet vej til køkkenet – for det er kun det bedste fra hotellets egne haver og lokale producenter, der finder vej. 

Vi har også inkluderet en vintur med vinsmagning på ca. 60 minutter, hvor I kommer med ud på vinmarkerne og ned i vingårdens vinkælder, hvor I får mulighed for at smage på flere af San Felices vine sammen med lidt hjemmebagt brød, ost og charcuterie fra egnen – og ikke mindst udsøgt olivenolie fra San Felices egen gård. Vinsmagningen foregår i mindre grupper.

Egen bil og tæt på Siena, Firenze og meget mere

I har egen bil under hele opholdet, så I frit kan udforske dette vidunderlige hjørne af Norditalien. Det tager kun 20 minutter at køre til Siena, der af mange regnes for Italiens smukkeste middelalderby, ligesom jeres nabolag byder på et væld af hyggelige landsbyer og skønne vingårde som bl.a. Castello de Brolio, der inviterer på rundvisninger og vinsmagninger. Firenze ligger cirka 1 time og 15 minutter væk – og her er det oplagt med en afstikker til den historiske bjerglandsby Castel San Gimignano enten på udvejen eller hjemvejen. Hør med jeres rejserådgiver, som har mange flere ideer og forslag til oplevelser i Toscana.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

I dette rejseforslag har vi udvalgt hotellets elegante og farverige Premium Deluxe værelse, der ligger på første sal med vidunderlig udsigt over de toscanske lanskaber - endda fra badekarret i jeres marmorbadeværelse. Der er naturligvis også tv, Wi-Fi, aircondition og minibar på værelset. Hør med jeres rejserådgiver, hvis I gerne vil se på alternative værelseskategorier eller villaer. Vi skræddersyer rejsen, så den opfylder netop jeres ønsker og drømme.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly t/r København - Firenze eller Pisa
  • Lufthavnsskatter
  • 7 dages billeje (VW Golf el. lign) inkl. fri km., alle forsikringer og uden selvrisiko
  • 7 nætter på Borgo San Felice, Italien. Premium Deluxe inkl. morgenmad
  • 1 x Michelin-middag Poggio Rosso
  • 1 x vintur med vinsmagning på ca. 60 minutter (i mindre gruppe)
Pris per person ved 2 voksne
Vin, gastronomi og idyl i Toscana
RejseperiodeDobbelt
27.04.24 ‑ 30.04.2421.000‑23.000
01.05.24 ‑ 31.05.2425.000‑27.000
01.06.24 ‑ 30.06.2422.000‑24.000
01.07.24 ‑ 31.07.2423.000‑26.000
01.08.24 ‑ 31.08.2420.000‑23.000
01.09.24 ‑ 31.10.2423.000‑27.000
01.04.25 ‑ 30.04.2522.000‑24.000
01.05.25 ‑ 31.05.2527.000‑29.000
01.06.25 ‑ 31.07.2523.000‑27.000
01.08.25 ‑ 31.08.2522.000‑24.000
01.09.25 ‑ 08.09.2527.000‑29.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestilling- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Turistskat på 5 euro pr. person pr. dag. Betales direkte til hotellet
  • Lokale miljøskatter: miljøskatten Levy er optil 8 eur pr. person pr. nat (for 13 år og opefter)
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Italien

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Måske I vil forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt i Toscana? Tal med jeres rejserådgiver, som har mange gode forslag og står klar til at skræddersy den rejse til Italien, som opfylder netop jeres drømme.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.