XL Sweden Arctic Bath Harads Resort26
Harads - Svensk Lapland

Arctic Bath

Design- og wellnessoase i hjertet af det svenske Lapland

Beliggende under nordlyset om vinteren og midnatssolen i sommermånederne er Arctic Bath en unik hotel- og spaoplevelse, der byder sine gæster velkommen til at fordybe sig i elementerne – og samtidig efterlade et minimalt miljøaftryk.

Unik arkitektur på Lule älv

Arctic Bath er en ny slags flydende hotel med fokus på wellness. Hotellet omfavner den lokale kultur i svensk Lapland med kolde bade kombineret med varme saunaer. Fokus er på de fire hjørnesten inden for wellness: Ernæring, motion, indre ro og pleje af krop og ansigt. Dertil kommer stedets unikke arkitektur – hovedbygningens fascinerende cirkulære design giver direkte adgang til en kølende dukkert i floden og har desuden en åben pool i midten, der er perfekt til solbadning på lune dage.

XL Sweden Arctic Bath Harads Mainbuilding 29
XL Sweden Arctic Bath Harads Soup 7
XL Sweden Arctic Bath Harads 2 Women

I pagt med naturen

Unikke hytter – flydende eller på stolper på land

Langs Luleälvens bred, ude i det fossende, klare og kølige vand, lokker seks flydende hytter, der nemt nås via en gangsti over vandet. Hytterne er omgivet af en træterrasse og giver eksklusiv adgang til Luleälvens forfriskende vand og et dyp i dens kølige favn i ro og mag.

Blandt birkeskovens majestætiske træer ligger seks hytter på land og emmer af ro. Hytterne har store vinduer og udsigt over den strømmende flod. Nyd den rigelige plads og naturens skønhed, der er overalt omkring jer.

Hytterne på bredden af Luleälven er større, med plads til op til 5 personer, og er perfekte som et roligt tilflugtssted med plads til fordybelse. Nyd de omhyggeligt indrettede værelser, og glæd jer til en fredfyldt oplevelse, hvor I kan slappe helt af og fordybe jer i den betagende udsigt over vildmarken.

Samtlige hytter, hvad enten de er på land eller vand, er opført af naturlige og bæredygtige materialer, der er med til at understrege den diskrete luksus og bringe den omkringliggende natur indenfor.

Arctic Bath SPA

Et besøg i Arctic Baths SPA er en fredfyldt oplevelse og det perfekte fristed for jer, der gerne vil helt ned i gear. Her er to saunaer og en dampsauna samt to udendørs jacuzzier og en koldtvandspool under åben himmel, som er et forfriskende og opkvikkende bekendtskab. I kan naturligvis også bade i floden – sommer såvel som vinter. Sauna og wellness er med i prisen, mens behandlinger i spaen kan tilkøbes. Her er mange dejlige behandlinger at vælge imellem, lige fra traditionelle ansigtsbehandlinger til ’julevädno’ (lulesamisk for Luleälven), der er en mindful saunaoplevelse i tre trin.

Lokal gastronomi

Skulle det være en Arctic Culinary Dinner Experience? Det er bl.a. det, du kan få på Artic Baths dejlige restaurant, der bruger lokale, bæredygtige produkter i alle deres retter. Restauranten er smukt indrettet i skandinavisk stil, og maden bliver lavet fra bunden. Inspirationen til retterne kommer fra det traditionelle nordiske køkken med et moderne twist. Det er således ikke uden grund, at den er optaget i White Guide.

Hvad vil I lave?

Der er masser at give jer til, når I opholder jer på Arctic Bath. Afslapning i jeres dejlige hytte er blot lidt af det, og uanset om I besøger hotellet sommer eller vinter, er der noget at lave for alle. Lige fra elgsafari og sanketure til samebesøg og kanosejlads på floden. Og meget mere. I vintermånederne kan I desuden løbe på ski, både langrend og alpint, blot 15. min. kørsel væk (i taxa eller shuttle), hvor skiområdet Storklinten lokker.

Aktiviteter sommer: Elgsafari, fisketure, vandretur med slædehundene, landsbybesøg i selskab med et lokalt par, rideture mv.

Aktiviteter vinter: Isfiskeri i privat sø, møde med rensdyrene og den gamle, samiske kultur, ture på snescooter, vandretur i snesko, romantisk middag på en frossen sø mv.

Derudover er der gode muligheder for at leje paddleboards og kanoer i receptionen – og selvfølgelig at vandre i området på egen hånd.

Godt at vide

Arctic Bath har åbent året rundt. I sommermånederne kan I køre dertil med privat transfer eller i en udlejningsbil. I vintermånederne er det nødvendigt med privat transfer, da her ofte er en del sne.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Sweden Aurora Safari Camp Aurora At Aurora Safari Camp
Sverige, Europa

Svensk Lapland, hvor nordlyset bor

6 dage fra

44.000 kr.

Glæd jer til

Fantastisk vinterstemning omkring Polarcirklen

Glamping i tipi

Rensdyrudflugter og hundeslæde

Arktisk gastronomi af høj kvalitet

Sauna og en iskold dukkert i floden

XL Sweden Arctic Bath Harads The River 23
Sverige, Europa

Glæd jer til

Fantastisk natur omkring Polarcirklen

Besøg hos samefamilie og deres rensdyr

Unikke hoteller i pagt med naturen

Arktisk gastronomi af høj kvalitet

Wellness og forkælelse i flod og sauna

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sverige

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Sverige. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Sverige ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.