XL Thailand Miskawaan Beachfront Villas Drone1 (2 Of 4)
Koh Samui, Thailand

Miskawaan Beachfront Villas

Velværeoase med privat butler og kok

Miskawaan Beachfront Villas ligger lige ned til Koh Samuis smukke og rolige Maenam-strand. I bor i en 4-værelses villa med privat strand, pool og butler og kan se frem til at blive fuldt serviceret af jeres personlige kok ved alle måltider. Et perfekt valg, hvis I rejser afsted på generationsrejse eller med et hold venner.

En bid af paradis

Med privat pool og strandbred kan I nemt nyde solens stråler. Rejser I som familie, kan I lege på stranden i ro og mag, da der hører et stykke af Maenam-strand til hver villa. 

XL Thailand Miskawaan Beachfront Villas Drone3 (1 Of 5) (1)
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

5-stjernet villaresort med privatliv

Villaresortet er perfekt, hvis I rejser som en større gruppe. Her er der plads og frihed til at være jer selv i de afskærmede villaer. Og med egen butler og kok, kan I planlægge dagen som I vil. Alle ni villaer har fire værelser og egen pool, men rejser I færre afsted, kan I nøjes med at booke jer for to værelser, da resten kan aflåses. Resortet har dermed plads til familier, vennepar eller større grupper på op til 40 gæster. 

Livsnyderferie med privat køkkenchef

Slap af ved poolen med en BBQ eller en børnevenlig menu. Om I foretrækker en specifik diæt såsom low-carb, proteinrig kost, keto eller vegetarisk, så kan I glæde jer til, at den professionelle kok fremtryller dagens menu. Miskawaan Beachfront Villas har ingen restaurant, men jeres private kok har forberedt et menukort med kulinariske fristelser fra hele kloden, som I hver især kan vælge fra. Ingen bliver glemt, og alle bliver forkælet. Ønsker I at gå på opdagelse blandt strandbreddens restauranter, er der ligeledes nok spisesteder og barer at vælge iblandt.

Spabehandlinger og yoga

Miskawaan Beachfront Villas har stor fokus på sundhed og wellbeing, så I kan naturligvis også holde jer aktive ved at deltage i stedets yogatimer. Når solen står højest på himlen, er der intet så skønt som en solpause med en kold forfriskning og massage. Miskawaan Beachfront Villas har en stor spaafdeling, hvor I kan se frem til skønne behandlinger. 

Velvære og sundhed

Ønsker I at optimere jeres helbred eller lider en I selskabet af en kronisk lidelse, er der mulighed for at få en skræddersyet, holistisk behandlingsplan udviklet af stedets tilknyttede sundhedsklinik, Miskawaan Koh Samui. Ved denne lejlighed vil lægen gennemgå alt fra kostplan, til stress og allergi, kroppens affaldsstoffer, genetik og tarmflora og prøver sendes til et lokalt professionelt laboratorie for endegyldige svar.

Skab minder sammen

Fra havnen i Maenam kan I hoppe på flere forskellige dagsture til de omkringliggende øer. Om I tager på en dagstur til Angthong National Marine Park eller et cruise til Koh Nang Yuan og Koh Tao, kan I se frem til snorkling i krystalklart hav med koralrev og farvestrålende tropiske fisk.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Thailand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Thailand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.