XL Thailand Salil Riverside Bangkok Hotel At Night

The Salil Hotel Riverside Bangkok

Skønt boutiquehotel ud til Chao Phraya-floden

Lys, luft og moderne boutique-stemning ved Chao Phraya-floden. Moderne og stilfulde værelser. Høj service. Skøn thai-mad med fem restauranter. Spa med rooftop pool. Og en god placering tæt på shopping og Skytrain-højbanen, der forbinder jer til hele Bangkok. Velkommen til The Salil Hotel Riverside Bangkok.

Thailandsk cuisine, smagfulde værelser og god beliggenhed

En stilfuld oase i hjertet af Bangkok

Der er noget umiskendeligt thailandsk over The Salil Hotel Riverside Bangkok. Lydene. Lyset. Duftene. Farverne. Sammenspillet mellem det luksuriøse, glamourøse, chikke, blide og sansefyldte. Et moderne luksushotel, der emmer af boutique-stemning på ægte Bangkok-manér. Med den helt rigtige beliggenhed helt ud til Chao Phraya-floden. Her er der luft, lys og højt til himlen, mens millionbyens fantastiske mylder og myriade af muligheder venter lige uden for døren.  Vi elsker det.

Tæt på shopping og godt forbundet til byen

Salil Hotel Riverside ligger lige ved Charoenkrung Road, der løber parallelt med Chao Phraya-floden gennem Bangkoks historiske kvarterer. Her bor I i gåafstand til et væld af butikker og restauranter, herunder det enorme dag- og natmarked Asiatique Riverfront Mall med mere end 1500 butikker og 40 restauranter - mens det luksuriøse shoppingcenter IconSiam – et af Bangkoks bedste - blot er en kort sejltur fra hotellet.

Salil Hotel Riverside ligger cirka 1,5 km fra Saphan Taksin, der regnes for porten til det gamle Bangkok – her finder I også Saphan Taksin-stationen med BTS Skytrain-højbanen, der forbinder jer nemt og enkelt med store dele af Bangkok. I har gratis shuttle båd fra hotellet til Sathorn Pier, der ligger lige ved siden af Saphan Taksin.

Det tager ca. 40 minutter i bil at nå hotellet fra Suvarnabhumi International Airport.

Thailandsk og international cuisine – og meget mere

Barrista-kaffe på Shaloba. Craft beer på Taproom. Store vine på Mars. Japansk is på Rin Taro. Japanske cocktails på Ray Cocktail & Bite. Flere cocktails og snacks ved poolen på Brix Minibar. Deserter og brunch på Brix Dessert Bar. Rooftop cigar og whisky bar – Bangkoks første af slagsen. Og fem restauranter, der spænder fra seafood og grill til Thai a la carte og afternoon tea med udsigt til Chao Phraya-floden.

Med andre ord byder The Salil Hotel Riverside Bangkok på et overflødighedshorn af kulinariske oplevelser, drinks, vine og deserter – med alle de skønne overraskelser, der hører sig til på en god ferie. Glæd jer bl.a. til dagens friske fangst på Jumbo Lobster @Riverside, sundowners på Terrace og thailandske grillspecialiteter på Kitchen. 

Skøn spa med rooftop jacuzzi-pool

Bangkoks evige strøm af liv og sanseindtryk er svær at sætte ord på. Det er en af verdens vildeste og mest fantastiske storbyer, men netop derfor kan man godt have ekstra behov for at koble lidt fra – og lade roen indfinde sig igen. Salil Hotel Riverside er et af de slags hoteller, hvor man kan gøre netop det. En oase. Og hvis I vil forkæle sjæl og krop lidt ekstra, inviterer hotellets HARNN Heritage Spa til fredfyldte stunder i de skønneste rammer – spamenuen byder på et stort udvalg af massager og kropsterapier, men det store trækplaster er spaens aquaterapi pool på taget – forestil jer en jacuzzi på størrelse med en pool. Med udsigt over floden og byen. Behøver vi at sige mere?

Salil Hotel Riverside har også en almindelig pool – med børneområde – ligesom I også finder en yoga studio og et fitnesscenter. Få minutter fra hotellet finder I også Baiyoke Riverside Massage, der ligger helt ud til floden. Lad jer ikke afskrække af den nedslidte facade – hvis I vil opleve en autentisk thai-massage på jeres rejse, i selskab med de lokale, så er det her stedet!

Moderne værelser med flodudsigt

Salil Hotel Riverside har ni værelseskategorier, der spænder fra en Deluxe City View (30-36 m2) til en overdådig Penthouse Two Bedroom Suite (157 m2) – alle værelserne er stilfuldt indrettet med lyse toner, velourmøbler, marmordetaljer og moderne møbler.   

Vi anbefaler følgende værelse til par:

  • Deluxe River View (33 m2) med udsigt til Chao Phraya-floden.

Vi anbefaler følgende værelser til familier:

  • Deluxe River View (33 m2) med udsigt til Chao Phraya-floden. Plads til 2 voksne + 1 barn
  • Family Room (48 m2) med separat børneafdeling med køjesenge, spisebord og sofa. Plads til 2 voksne + 2 børn.
  • One Bedrom Riverview (40 m2) med køkken og separat sofaområde. Plads til 2 voksne + 2 børn.
  • One Bedroom Riverview Suite (46 m2) med køkken, separat soveværelse, stue og balkon. Plads til 2 voksne + 2 børn.

Alle værelser har bl.a. 55” smart tv, luksuriøse badeværelser med badekar, minibar, Wi-Fi og aircondition. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jer bedst.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Thailand The Bush Camp Lobby Pool
Bangkok, Thailand, Asien

Thailand fra nord til syd

15 dage fra

27.000 kr.

Glæd jer til

Cykeltur, markeder og shopping i Bangkok

Elefanter, safari-stemning og luksustelt i Nordthailand

Streetfood og eventyrlig stemning i tempelbyen Chiang Mai

Strandferie og designluksus på The Slate 5*

Det bedste af Thailand – bag facaden og med nøje udvalgte hoteller

Tal med en ekspert

Vi skræddersyr jeres rejse til Thailand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Thailand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.