Xl USA Utah Colorado River Rafting Tag A Long View From River Rie
Oplevelse i USA

2 dages familievenlig rafting på Colorado River

Rafting, overnatning i telt og masser af tid sammen

Vær aktive sammen med jeres børn på 2-dages rafting på Colorado River med guide. I kommer langt væk fra internet og mobildækning, men tæt på hinanden og naturen i Utah. Nyd mad i det fri og overnatning i telt under stjernerne.

Lyder det for vildt at tage på raftingtur på Colorado River sammen med børnene? Lad jer ikke skræmme! Vores lokale partner i adventurebyen Moab i Utah har specialiseret sig i raftingture på alle niveauer, så selv børn kan være med! Når det er sagt, så er det faktisk oftest børnene, der ønsker mere fart på…!

Xl Usa Utah Moab River Rafting Desolation Boat Wild Water ADRIFT
Xl Usa Utah Moab River Rafting Family Fisher Towers Calm Water Boat ADRIFT
Xl Usa Utah Moab River Rafting Family Fisher Towers Family Boat ADRIFT

Krav til rafting på Colorado River

Minimumsalderen er 10 år og vægten pr. person er minimum 18 kilo. Vejer et eller flere af jeres børn under 18 kilo, er der mulighed for i stedet at vælge en 1-dages tur på det rolige stræk af floden.

Praktisk information dagen inden afgang

Dagen inden afgang skal I mellem kl. 17 og 20 møde op hos turarrangøren. Her gennemgår I i fællesskab med en guide de praktiske informationer om turen, og I får udleveret tasker og vandtætte bokse til at pakke jeres tøj og ting i.

Hvis I har tøj eller andet, som I ikke vil have med på turen, kan disse opbevares hos turarrangøren i aflåste skabe eller rum. 

Xl Usa Utah Moab River Rafting Westwater Camp Tents ADRIFT
Xl Usa Utah Moab River Rafting Desolation Camp Food ADRIFT
Xl Usa Utah Moab River Rafting Desolation Camp Tents Sandbank ADRIFT
Det kan I se frem til

Program

Dag 1: en stille start på rafting

Den første dag starter I med at finde jer til rette i jeres raftingbåd efter en grundig instruktion. Denne del af Colorado River er stille, rolig og uden strømhvirvler, de såkaldte rapids, og I tilbagelægger en overkommelig distance. I følges evt. med andre, der vil have samme oplevelse, men i givet fald kun i en lille gruppe.

Mens I glider af sted på floden, har I god tid til at hygge jer og nyde de westernagtige bjerglandskaber i Colorado Canyon, som floden slanger sig igennem. Måske er I heldige at se rådyr, hejrer eller de langørede harer ’jackrabbits’ undervejs.

Hygge ved bålet under stjernehimlen

Hen ad eftermiddagen slår I lejr for natten. I slår selv jeres telte op. Inden mørket sænker sig, kan I soppe i floden, kaste lidt med frisbee, og ja, lave ingenting … I sig selv en luksus bare at kunne trække stikket ud og være sammen langt væk fra det moderne livs mange bekvemmeligheder. Ingen af børnene er på nettet – og heller ikke de voksne!

Alt imens tilbereder guiden jeres middag, og I kan se frem til at spise i det fri på ægte cowboymanér omkring bålet. Mon ikke der bliver fortalt nogle gode historier under den blinkende stjernehimmel, inden I kryber ned i soveposerne i jeres telt?    

Dag 2: rafting med lidt mere fart på

Efter morgenmaden, som guiden laver til jer, fortsætter I jeres rafting på Colorado River. Her på anden dag kommer der lidt mere fart på gummibåden, da I skal igennem et stræk af floden med mindre strømhvirvler. Guiden fortæller jer løbende, hvordan I skal manøvrere, og efter gårsdagens sejlads er I i topform! 

I tilbage i Moab ved middagstid en stor, fælles familieoplevelse rigere. Og det er som regel her, især store børn begynder at tale om, hvornår I skal på rigtig brusende rafting, hvor det for alvor kilder i maven. Næste ferie i USA begynder måske sin planlægning her. 

Håndplukket rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

XL USA Arizona Monument Valley, Sunrise At Hunts Mesa
Los Angeles, Californien, USA, Nordamerika

Sommer i Det Vilde Vesten

19 dage fra

44.500 kr.

Glæd jer til

Velbeliggende 3-4* hoteller, flere med pool og bil med god plads

Hangarskibet USS Midway og 2 dage i Disneyland

Rafting på Colorado River med overnatning i telt

Grand Canyon, westernlandskaber og spøgelsesbyer

Kystens sæler, søløver og ufarlige hajer

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til USA

Alt på denne rejse til USA kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til USA.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.