Xl Vietnam Phu Quoc Hotel La Veranda Private Beach
Phu Quoc, Vietnam

La Veranda Phu Quoc

Det bedste hotel på Phu Quoc

Lad det være sagt med det samme; La Veranda er vores favoritresort på Phu Quoc af den simple grund, at det skiller sig ud fra alle de andre resorts på øen ved at have personlighed, historie og charme.

Et resort fuld af sjæl og charme

La Veranda er et af de første resorts, som blev bygget på øen. Det kom til verden som et minde om Madame Catherines barndomshjem i Cambodia, og hendes sjæl samt den franske kolonistil er fortsat den røde tråd gennem både indretning og den hjemlige stemning.

Et resort til tosomhed og familier

Med blot 70 værelser er det småt nok til at bevare en vis grad af intimitet i modsætning til de mange store hoteller på Phu Quoc. Samtidig er det stort nok til at have de faciliteter, der bare er rare at have, når I er på strandferie. La Veranda Phu Quoc er stort nok til, at her både er plads til par, der søger romantik og rolige omgivelser, og familier, hvor leg og plads er det vigtigste. Som regel er der en behagelig balance, og det er stadig småt nok til, at her aldrig bliver hverken for roligt eller det rene legeland.

Lokale restauranter langs stranden

Er I til endnu mere tilbagelænet atmosfære og vidunderlig og billig lokal mad, så er det bare at slentre en lille tur ned ad stranden. Her vil I møde små, charmerende restauranter, der serverer alt godt fra havet komplementeret af øens berømte peber og ditto fiskesovs.

Xl Vietnam Shutterstock Cha Ca Fish Noddle Soup Food
XL Vietnam Phu Quoc La Veranda Restaurant The Deck
Xl Vietnam Phu Quoc Hotel La Veranda Spa
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Skøn pool og privat strand

La Veranda ligger i en frodig have med eksotiske planter, direkte ned til stranden på Phu Quocs vestkyst. Særligt i vinterhalvåret fra oktober/november til april er stranden og havet som taget ud af et postkort; stranden er fin, hvid og velholdt og havet klart, roligt og indbydende.

Resortets pool ligger i haven mellem hovedbygningen og stranden og byder bl.a. på en separat del for børn.

Yoga og spa

På La Veranda kan I trække stikket ud fra hverdagens stress og jag med et skønt besøg i spaen. I kan også deltage i yogaklasser og meditation på stranden i solens skær, der står op over havet i det fjerne.

International fusionskøkken

La Veranda har to restauranter, der begge byder på fusionen af det internationale og det lokale køkken. Men hvor The Pepper Tree er lidt mere elegant og innovativ -  i både smuk indretning og menu - så byder Le Jardin på uformel atmosfære og mindre armbevægelser i haven med udsigt til stranden og havet.

 

Store værelser og suiter

De 70 værelser er fordelt på kategorier fra de 38m2 store deluxe garden view rooms til suiter på 69 m2 i forreste række med stor terrasse og havudsigt.

Her er nogle få værelser, der kan to ekstra opredninger, hvis I rejser med børn. Er I en større familie eller vil I bare have mere plads. Så er det alternativt muligt at få to værelser med en dør direkte i mellem. Alle værelser har terrasse eller balkon – nogle mod haven og andre mod havet. Værelserne er lyse og indrettet i en smuk fransk kolonitids-inspireret stil.

Og så har de selvfølgelig alle de faciliteter, man forventer af et 4* hotel såsom aircondition,  minibar, Wi-Fi, TV, kaffe- og te faciliteter, hårtørrer, toiletartikler og gratis flaskevand.

Xl Vietnam Phu Quoc Hotel La Veranda Overview
Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Vietnam Phu Quoc Island Bai Sao Beach
Mekongdeltaet, Vietnam, Asien

Glæd jer til

Pulserende Saigon på centralt hotel med rooftop pool

Saigons gadekøkkener og markeder med lokal guide

Cu Chi-tunnellerne med speedbåd ad Saigonfloden

Boutique-hotel og flydende markeder i Mekongdeltaet

La Veranda 4* på Phu Quoc med Vietnams bedste strande

Xl Vietnam Phu Quoc Hotel La Veranda Spa
Hoi An, Vietnam, Asien

Angkor Wat og romantik i Vietnam

15 dage fra

32.500 kr.

Glæd jer til

Guidet tur til Angkor Wat i Cambodja

Cykeltur, gastronomi og idyl i Hoi An

Pulserende Saigon set fra bagsædet af en Vespa

Hvide strande og frisk seafood på Phu Quoc

Stemningsfyldte og særligt udvalgte boutiquehoteller

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.