XL Bhutan Ogyen Choling Exterior1

Ogyen Choling Heritage House

Historisk landsted i den fjerne Bumthang-dal

Ogyen Choling Heritage House har hverken room service eller Wi-Fi. I finder heller ikke et fjernsyn på nogle af gæstehusets 14 rustikke værelser. Til gengæld finder I mere historie, autenticitet og landlig, bhutansk idyl, end ord kan beskrive. Et hjem, landsted og museum med rødder, der går helt tilbage til 1300-tallet. Og et enestående guesthouse, der er brygget på kombinationen af to menneskers, moderne kærlighedshistorie, og et af Bhutans mest afsideliggende og fortryllende egne, Bumthang-dalen.

En fortryllende og autentisk base i Bumthang-dalen

Historisk landsted, museum og guesthouse

Lad os begynde med begyndelsen. Og ildsjælene bag Ogyen Choling Heritage House. Kunzang Choden er den første kvindelige engelsksprogede romanforfatter i Bhutan, også kendt som Aacji, som betyder dronning. I slutningen af 1970’erne giftede hun sig med Walter, en schweizer. I mange år boede de forskellige steder i verden, inden Aacjis hjem i Bumthangs Tang-dal i det østlige Bhutan igen trak i hende. Det er den korte udgave. I dag ejer og driver parret Ogyen Choling, som har til huse i et 300 år gammelt heritage home, som består af et museum og tre bygninger med en gårdhave. Vi befinder os cirka 37 km fra den lille by Jakar. De sidste 5 km er jordvej. Vi er på landet.  

14 rustikke værelser og økologiske køkkenhave

Ogyen Choling Heritage Housebestår helt enkelt af et køkken, et spiseområde, et mødested og 14 rustikke værelser, der er fordelt på tre bygninger:   

  • Nubgothang, som tidligere blev brugt som privat gæstehus. Den har 4 værelser.
  • Eremitagen med 2 soveværelser og et fælles opholdsrum. Den blev bygget i 2004.
  • Shagkor, en to-etagers bygning, der omslutter husets centrale tårn, hvor I finder i alt 8 værelser.

Spisestuen, køkkenet og mødestedet ligger også i Shagkor. Det hele er skabt ægte autenticitet og en dyb forankring i områdets traditionelle liv og kultur. Tilsat en diskret mængde moderne komfort. Nogle værelser har traditionelle brændeovne, bukharis, mens andre har elektriske varmeapparater. Alle værelser har eget badeværelse med bruser og brusebad.

Økologisk køkken, kokkeskole og lokal viden

Morgenmaden serveres i den økologiske have til lyden af fuglesang og duften af friskbrygget kaffe. Walter ses ofte i gården, mens Kunzang tager sig af gæsterne og fortæller om dalen - og Bhutan i det hele taget. Når hun ikke fortæller om sine dage i Indien. Aacji sørger også for bhutansk frokost og middag i spiseområdet, hvor I også har mulighed for at prøve kræfter med Aacjis madlavningskurser. Walter og Aacji arrangerer også foredrag om en bred vifte af emner, der gør jer klogere på livet i denne del af Bhutan, ligesom de også har masser af tips til oplevelser i lokalområdet – med alt fra gode meditationssteder til hemmelige grotter, templer og forunderlige stenformationer. Vi siger ikke mere.

 

Bumthang kort fortalt…

Bumthang-dalen er ikke så meget en dal, som en fællesbetegnelse for flere dale i hjertet af Bhutan. Fælles for hele området er de maleriske, frodige dale og skønne landsbyer, der har givet regionen tilnavnet ”det lille Schweiz”. Og så er det ikke mindst her, at I finder den enestående tempelfæstning Jakar Dzong fra 1600-tallet. Men der er meget mere. Morgenmad med lokale familier. Mountainbike-ture. Nonneklostre. Og frokost ved den hellige Burning Lake med lokal ost og en Red Panda øl fra det lokale bryggeri. Det er også i Bumthang at du kan opleve Bhutans vigtigste og mest mystiske festival Jambay Lhakhang Drup, der bl.a. byder på nøgne, dansende munke og en ildport af glas. Det er en lang historie. I det hele taget har Bhumtang-regionen stor spirituel betydning for bhutaneserne. En betydning, der ikke mindst er forbundet til den historiske figur og buddhistiske siddha, Pema Lingpa, som er den anden vigtigste figur i den tibetanske buddhisme – den form for buddhisme, som praktiseres i Bhutan. Pema Lingpa var nemlig født i Bumthang og Bhutans nuværende kongedynasti sporer også deres slægt til ham, hvorfor egnen, på trods af sin afsidesliggende beliggenhed, er et tyngdepunkt for Bhutans religiøse og politiske liv.

Hvad kan I ellers opleve i Bumthang?

Der er adskillige dagsture og steder at besøge i Bumthang, herunder Wangdichholing Palace og det imponerende Kurjey Lhakhang-tempel på den vestlige side af Bumthang floden. Dette tempel blev bygget i 746, da Guru Rinpoche (den 2. Buddha) besøgte Bhutan første gang. På den østlige bred af floden ligger Tamshing-templet, der er landets vigtigste buddhistiske Nyingma-tempel med fantastiske, religiøse malerier på templets indre vægge. Nyingma-templet blev etableret i 1501 af Terton Pema Lingpa, en re-inkarnation af Guru Rinpoche. I kan ligeledes besøge Jakar Dzong, et af ​​de største fæstningsværker i Bhutan, hvis omkringliggende mure måler en kilometer i omkreds!

Der er også rig mulighed for lokale vandreture i landsbyen, besøg hos lokale vævere og småbønder - og et besøg på det homøopatiske hospital, men alt det kan jeres rejserådgiver fortælle jer meget mere om.
Hvis I vil på længere vandreture, kan vi bl.a. anbefale Bushman Trail, der fører jer gennem uberørt skov og slutter nær Membar Tso, også kendt som Burning Lake. Det tager cirka tre til fire timer, mens den lidt mere krævende vandretur til Phepe La-bjergpasset (3.600 m) og en smukke bjerglandsby Tandigang tager et sted mellem fem og syv timer.

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Bhutan

Alt på denne rejse til Bhutan kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Bhutan.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.