Vi har udvalgt de største oplevelser på Sri Lanka
Fra Kandys krydderier til naturens elefanter og leoparder
Tag på rejser til Sri Lanka med oplevelser for livet
Kombinér Sri Lanka med skønne Maldiverne
Håndplukkede hoteller og de bedste guider
Nyhavn Rejser lægger gennemtænkte ruter og håndplukker hoteller og udflugter, så I får den bedste oplevelse på Sri Lanka. På Sri Lanka kommer I tæt på hverdagen på cykeltur og på fiskernes marked. Og oplever den historiske triangel med de mange UNESCO World Heritage Sites på jeres rundrejse til Sri Lanka. Glæd jer til kongebyen Polonnaruwa og paladset på toppen af den store, lodrette Løveklippe, Sigiriya.
SRI LANKA - AUTENTISK CHARME I ASIEN
Som rejsemål byder Sri Lanka på en særlig autentisk charme og en rolig puls, hvor man kan nyde en mangfoldighed af indtryk. Her er smukke strande, unik flora og fauna samt en stor mængde af historiske og religiøse steder. Her er også white water rafting, cykling og mange andre eventyr for de mere aktive. Og overalt vil I bemærke befolkningens gæstfrihed.
Oplev Maleriske plantager
Sri Lanka er kendt for sine mange teplantager, som englænderne etablerede i det smukke højland. Her står nu plantage efter plantage i sirlige mønstre i det maleriske bakkeland. På jeres rejse til Sri Lanka kan I opleve teplantagerne - enten på en udflugt til fods eller på den populære og berømte togtur til Ella i højlandet. Ønsker I at bo omringet af fantastiske natur, anbefaler vi f.eks. glamping på en skøn øko-lodge, afslapning på et luksuriøst boutiquehotel eller forkælelse på et historisk hotel midt i Sri Lankas højland.
Hvad skal man se på Sri Lanka?
Det kan være svært at vælge mellem alt det bedste, som Sri Lanka har at byde på. Her giver vi jer tips til oplevelser, som I bør se under jeres rundrejse på Sri Lanka.
- Antikke byer på UNESCO's liste over verdensarv. Vi anbefaler Polonnaruwa
- Hvalsafari med blåhvaler, kaskelothvaler, finhvaler og delfiner
- Yala Nationalpark - safari til elefantflokke og leoparder
- Løveklippen Sigiriya
- Togtur gennem Sri Lankas natur til Ella i højlandet
- Anuradhapura - kongeby med kæmpe stupaer og templer
- Magisk solopgang fra toppen af det 2.000 meter høje Adam's Peak
Sri Lankas storslåede dyreliv
Oplev øens mangfoldige dyreliv under en rundrejse på Sri Lanka. I de smukke nationalparker lever store elefantflokke, leoparder, krokodiller, læbebjørne og smukke fugle. På en hvalsafari kommer I tæt på verdens største pattedyr, blåhvalen, og flokke af legesyge delfiner.
Fantastisk kultur og unikke seværdigheder
Sri Lanka, den lille tropisk paradisø syd for Indien, er beriget med kulturskatte i særklasse. I kort køreafstand fra Colombo ligger f.eks. den imponerende klippefæstning Sigiriya og kongebyen Polonnaruwa med velbevarede bygningsværker, der er mere end 1.000 år gamle. Dambulla byder på grottetempel med skulpturer og buddha statuer, og i den maleriske kongeby Kandy ligger Tandens Tempel, hvor en af Buddhas tænder efter sigende bliver opbevaret.
Anuradhapura byder på kæmpe stupaer, hellige templer og en aflægger af træet, hvorunder Buddha mediterede. I kan også vandre med pilgrimme til magisk solopgang til toppen af Adam's Peak. Tage på safari i nationalparkerne Udawalawe, Minneriya og Yala. Køre i tuk tuk til Colombos gadekøkkener eller opleve den gamle fæstningsby Galle med en fantastisk lokalguide.
Se de oplevelsesrige udflugter til Sri Lanka med Nyhavn Rejser her.
By, natur og strand - eller alle tre?
Hos Nyhavn Rejser skræddersyr vi jeres rejse til Sri Lanka - helt efter jeres ønsker. Vi har håndplukket hoteller rundt om på øen, så I får den bedste oplevelse under ferien. Bo centralt i Colombo eller historisk inden for de gamle bymure i Galle Fort. Nyd strandene i Bentota, Tangalle eller Balapitiya. Få safaristemning fra en teltlejr blandt dyrene i Yala National Park eller nyd udsigten til Sri Lankas frodige højland.
Vi giver jer individuelle rejseforslag, så I oplever det bedste af Sri Lanka.
Bestil rejsen til Sri Lanka hos Nyhavn Rejser
I kan vælge at slutte jeres ferie på Sri Lanka af ved Sri Lankas egne strande eller fortsætte til Maldivernes smukke atoller. Tal med vores rejserådgivere om pris på rundrejse Sri Lanka og badeferie på Maldiverne.
Kontakt Nyhavn Rejser for et rejsetilbud med fly, hotel og spændende udflugter på Sri Lanka.