Skræddersyede rejser til Fransk Polynesien
Nyhavn Rejser skræddersyr rejser til Stillehavsøerne. Bag de eksotiske billeder i vores rejseforslag ligger et minutiøst arbejde med at afprøve og håndplukke de bedste oplevelser.
Vi har snorklet i lagunerne. Vi har tjekket vulkaner og vandfald. Vurderet restauranter. Sejlet fra ø til ø og fra lagune til lagune (heldige os). Og vi har afprøvet og udvalgt hoteller fra rustikke bungalowhoteller under palmerne til nogle af verdens mest eksklusive resorts som Four Seasons Bora Bora og ultimative The Brando.
Smittende livsglæde i Fransk Polynesien
Polynesiernes store livsglæde er uden tvivl et produkt af det overflødighedshorn af jordens og havets frugter, man finder overalt på øerne. Musik, dans og et godt måltid er et perfekt udgangspunkt for en uforglemmelig ferie i Fransk Polynesien.