På ferie i Norge
Nogle gange er de største rejseoplevelser tættere på, end vi tror. Sådan er det med en ferie i Norge, vores store og smukke broderland, der ganske enkelt hører til en af verdens smukkeste lande – og bedste rejsemål.
På vores rejser til Norges fjorde, fjelde og utallige, charmerende kystbyer, vil I opleve et land og en kultur støbt i naturens elementer – et land, der på én gang føles helt tæt på og så langt væk. Overvældende, storslået og dramatisk, som få andre steder. Det er ikke uden grund, at Norge ofte er blevet kåret til verdens bedste rejsemål af alverdens internationale medier. Og det er svært at være uenig.
Svalbard
Svalbard er et af verdens mest unikke rejsemål med rå, uberørt arktisk natur, et rigt dyreliv og oplevelser, der føles som eventyr på en anden planet. Her kan du møde isbjørne på sikker afstand, køre snescooter over endeløse snelandskaber, udforske isgrotter, sejle mellem isfjelde eller nyde den stille majestætiske tundra.
Når man rejser til Svalbard bor I i hyggelige Longyearbyen, hvor der for så lille et sted gemmer sig overraskende god gastronomi. Nyhavn Rejser kender til de bedste gourmetrestauranter og spisesteder, så tal med os om jeres rejse til Svalbard. Longyearbyen byder på små lokale butikker, barer, caféer og to arktiske museer, der dækker emner som glaciologi, polarekspeditioner og livet i Arktis. Og så gemmer byen på den globale frøreserve, Doomsday Seed Vault, et højsikret, arktisk lager, der beskytter verdens vigtigste frø mod klimaændringer, kriser og katastrofer for at sikre fremtidens fødevarer. Longyearbyen er udgangspunktet for Svalbards arktiske eventyr som huskyslædeture, snescooterture, gletsjerhikes og meget mere.
Skal du se nordlyset danse?
Svalbard er et af de bedste steder i verden at opleve nordlys. I mørketiden fra november - januar er der mulighed for at se nordlys døgnet rundt. Som med alle vejrfænomener skal man selvfølgelig også være lidt heldig. Men i perioden over vinter og forår, fra februar til maj, byder øgruppen på snesikkerhed og en bred vifte af arktiske aktiviteter. Om sommeren fra juni til august skinner midnatsolen døgnet rundt. Det vil sige, at der er hele 24 timer med dagslys - hvilket er et langt vindue, hvis man vil på en smuk sejltur med udsigt til lidt af det enestående dyreliv, der tæller alt fra isbjørne, hvalrosser og sæler og på landjorden bl.a. rensdyr og polarræve. Derudover lægger hvaler vejen forbi i sommerperioden.