Varme kilder, gejsere, vandfald og fortryllende vandreture
Charmerende Reykjavik, wellness og nordisk gastronomi
Uendelig luksus ved Den Blå Lagune
Hvalsafari, vandreture, ridning og sejlture mellem isbjerge
Snorkling mellem Europas og Amerikas kontinentalplader
Oplev Island med Nyhavn Rejser
Europas største gletsjer Vatnajökull, et væld af smukke vandfald som buldrende Gullfoss på The Golden Circle og fortryllende Dettifoss, og gejsere, der springer op i en højde af tyve meter. Fløjlsbløde græsenge, varme kilder, lunefulde vulkaner, dybblå fjorde og et enestående dyreliv med havfugle som søpapegøjer og mallemukker.
Island er kort fortalt et skatkammer af uforlignelige naturoplevelser. Et land skabt af ild og is – og af store sagaer og udødelige legender.
Glæd jer også til at udforske skønne Reykjaviks attraktioner og seværdigheder for ikke at nævne gourmetrestauranter med udsøgt nordisk gastronomi og hoteller med bedste stemning og beliggenhed.
Skræddersyede rejser til Island med privat guide
Uanset om det er en familierejse, det ultimative natureventyr, de største højdepunkter eller en luksusrejse, skræddersyer vi den rejse til Island, der opfylder netop jeres drømme og ønsker.
Vi har håndplukket de bedste hoteller og mest unikke udflugter, der bringer jer helt tæt på Islands storslåede natur og bedst bevarede hemmeligheder - og altid i selskab med kyndige, private guides.
Hurtigruten og Silversea Cruises til Island
Vi arrangerer også en række cruises til Island med Hurtigruten og Silversea Cruises, hvor der bl.a. er mulighed at kombinere jeres rejse til Island med en rejse til Grønland. Hør mere med jeres rejserådgiver.
Bestil jeres rejse til Island med Nyhavn Rejser
Få et rejsetilbud, hvor fly, hotel, transport og udflugter er inkluderet - og hør om afgange med fly fra København, Billund og Aalborg. Tal med jeres rejserådgiver om mulighederne, så vi kan skræddersy den helt rigtige rejse til Island for netop jer.