Storslået natur, højteknologiske millionbyer og gamle skikke
Vi har boet på og udvalgt de bedste ryokans og hoteller
Vi har cyklet i rismarkerne, set solopgang fra Kyotos templer og spist guldbelagt sushi
Få rådgivning til at de største oplevelser for par og familier
Træk på vores erfaring med Japan
PERSONLIG erfaring med Japan
Alt det, der gør Japan så unik - sproget, traditionerne, etiketten og teknologien – kan hurtigt blive udfordringer, hvis rejsen ikke planlægges med omhu og indsigt. Det er over 20 år siden, at vores rejsekonsulenter besøgte Japan første gang, og vi har helt styr på både de hemmelige perler, turistfælderne og alt det praktiske.
Træk på vores insiderviden
Vores Japaneksperter har rejst landet tyndt ad flere omgange i jagten på perfekte oplevelser og overnatninger. Vi har testet, tjekket og udvalgt de bedste hoteller, madoplevelser og udflugter. Og vi har frasorteret alt, der ikke lever op til niveau. Det er også en slags rejsegaranti, nok den vigtigste.
Bo i håndplukkede Ryokans
På rejsen til Japan skal I selvfølgelig prøve at bo i en traditionel ryokan, men hvilken? Vores Japaneksperter har håndplukket et udvalg af ryokans med særlige beliggenheder og atmosfære, der skal opleves.
Unikke oplevelser inkluderet
Nyhavns rejser til Japan inkluderer udflugter og oplevelser, der ikke nødvendigvis står i guidebøgerne. Kom fx med til sumotræning i Tokyo, spis michelin-værdig streetfood og gå den gamle postrute mellem Tokyo og Kyoto.
Eller lad os anbefale oversete perler såsom kystbyen Kanazawa, der som en af få blev skånet under 2. verdenskrig, hvorfor I her kan opleve ægte geishahuse og samuraihjem fra det 16. århundrede.
Hvordan skal jeres rejse til Japan være?
Tag en snak med vores rejsekonsulenter og find frem til den rejse til Japan, der passer til jer. Er I mest til storbystemning i Tokyo og Kyoto, eller vil I hellere bruge mere tid i naturen og bjergene? Hvordan skal jeres rejserute se ud? Og skal jeres ryokan have varm kilde på terrassen? Vi skræddersyr rejsen ud fra jeres interesser og budget.
Book Japan i god tid
Med Japan gælder det om at være ude i særdeles god tid. Især hvis I drømmer om at opleve de japanske kirsebærtræer blomstre eller sneaberne, der vinterbader i Jigokudanis varme kilder. For ikke at tale om at bo i en traditionel ryokan - de mindste og mest eksklusive bookes nemlig god tid i forvejen. Fortæl vores rejseeksperter om jeres drømme, så klarer vi det praktiske.