Xl Israel Six Senses Shaharut Panorama Pool Villa Outdoor Terrace
Israel

Six Senses Shaharut

Gastronomi, fred og forkælelse midt i den mægtige Negev-ørken

Oplev afslappet luksus i pagt med spektakulær natur i Negev-ørkenen i Israel. Magien starter ved solopgang og slutter først, når du lukker dine øjne efter at have sagt godnat til ørkenens millioner af stjerner.

I den sydlige del af Negev-ørkenen, der udgør halvdelen af Israels areal, gemmer det luksuriøse resort Six Senses Shaharut sig på kanten af de gyldne sandstensklipper med fænomenal udsigt over Arava-dalen.

Lokale håndværkere og materialer

Resortet er skabt i lokale materialer med udpræget brug af ørkenens sandsten, så det nærmest væver sig ind i omgivelserne. Læg hertil lokalt kunsthåndværk og smukke pergolaer, så har I bare lidt af stemningen.

Lokale håndværkere fra bl.a. en nærliggende kibbutz var med til at skabe resortet, og mange døre er skabt af genbrugstræ fra både og huse. Bag designet står Plesner Architects, Tel Aviv, der oprindeligt blev grundlagt af den danske arkitekt Ulrik Plesner.

Ørkenes ro og uendelighed

I kommer automatisk helt ned i gear her ude i den fredfyldte ørken. Selve resortet dækker et område på 18 hektar, men I vil føle, at hele ørkenen er jeres.

Navnet Shaharut betyder tiden før solopgang på hebraisk, og solopgangen er da også helt igennem magisk, når morgensolen farver ørkenen i de rødgyldne farver. Dagen igennem nyder I udflugter i ørkenen, og den sublime service, udsøgte gastronomi og de velgørende spabehandlinger, der ligger i hele Six Senses’ DNA.

Aktiviteter i ørkenen

I kan besøge Timna Park, der siges, er stedet, hvor Kong Salomon havde sine kobberminer. Her er spektakulære klippeformationer som Salomons Søjler. Kamelsafari er endnu en stor oplevelse, vandreture i ørkenen en anden, og I er altid velkomne i kamelernes stalde.

Besøg i lokale samfund, snorkling i Rødehavet, picnic i ørkenen og historiske udflugter til de tidligere handelsruter er andre. Glæd jer.

Når dagen slutter, stråler millioner af stjerner over jer.  Den udendørs belysning er nøje gennemtænkt, så falsk lys ikke forstyrrer oplevelsen. Se dem med det blotte øje eller med resortets teleskop med kyndig vejledning.

Xl Israel Six Senses Shaharut Sunrise Over The Cliff
Xl Israel Six Senses Shaharut Panorama Suite Outdoor Sunset
Xl Israel Six Senses Shaharut Trekking Camels Experience Close Up (1)
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Kun 60 suiter og villaer

Six Senses Shaharut har 60 suiter and villaer, der er opdelt efter størrelse og udsigt. Alle på nær poolsuiter, der har en gårdhave, har flot udsigt over ørkenen, Arava-dalen og Edom-bjergenes kløfter med panoramaværelser som til ypperste. Alle har egen terrasse, og mange har også egen pool.

Her er også villaer med et eller to separate soveværelser til den store familie. Vær dog opmærksom på, at hotellet er for personer fra 12 år og opefter.

  • Suite, Pool Suite og Panorama Suite, 58 m2. Fem af dem har privat pool. Maks. 3 personer
  • Panorama Pool Villa, 125 m2 med separat soveværelse. Maks. 3 personer
  • Panorama Two-bedroom villa, 180 m2 med to soveværelser. Maks. 6 personer
  • The Private Reserve, 644 m2 inkl. 72 m2 pool, 3 soveværelser, spa-værelse, køkken og private BBQ-faciliteter ved poolen. Maks. 9 personer

Indretningen er præget af minimalistisk og afdæmpet æstetik i lyse nuancer krydret med farverige detaljer, der har fundet inspiration i livet på ørkenens tidligere nomade- og handelsruter. Farvespillet mellem sten, træ, kobber og tekstiler går op i en højere enhed på Six Senses Shaharut. Tal med jeres rejserådgiver om den rette suite eller villa for jer.

Gastronomi på Six Senses Shaharut

På Six Senses Shaharut kan I nyde et kreativt og udsøgt køkken med udgangspunkt i lokale traditioner og Middelhavskøkkenet i øvrigt. Alt er så vidt muligt baseret på lokale friske råvarer blandt andet fra resortets egen køkkenhave og den lokale kibbutz.

Midian

Hovedrestauranten med etnisk køkken, show kitchen og taboon lerovn. Omfattende vinliste. Servering inde og ude.

Edom View

Mellemøstlig mezze- og tapasrestaurant, israelsk barbecue og lette snacks - også til den søde tand. Kaffe, te og sundowners samt drinks efter middagen.

Edom Pool Grill

Barbecue, snacks, desserter og is ved poolen.

Jamilla

Klassisk bar med lidt til maven og afternoon high tea. Drinks og hjemmelavede likører.

Herudover har du dagen igennem mulighed for at bestille mad og drikke til din villa eller suite, og ved resortets kamelfarm er Water Bar klar med både lette snacks og lokalt kunsthåndværk.

Spa, hammam, yoga og pools

Spaen på Six Senses Shaharut inviterer til behandlinger fra detox til massage og afslapning i den smukke hammam, indendørs og udendørs pools, sauna, dampbad, fitnesscenter, yoga studie, neglebar og Alchemy Bar. Børn er meget velkomne, og der er både børnepool og oplevelser for børn, ligesom der er voksenområder med ro.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Mellemøsten

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Mellemøsten. De elsker området og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.