• Vilamendhoo, Maldiverne set fra strandkanten
  • Vilamendhoo, Maldiverne
  • Tid til afslapning på de hvide sandstrande, Vilamendhoo, Maldiverne

All inclusive ved Maldivernes bedste husrev

Sublim snorkling på Vilamendhoo 4*, 9 dage fra 21.500 kr.

Glæd jer til:

Maldivernes måske bedste husrev med manta rays

En villa på pæle i lagunen eller under palmerne på stranden

Separat lounge, restaurant og pool for voksne

Mulighed for at dykke direkte fra stranden

All inclusive m. helpension, drinks, vin, øl, vand og en udflugt

Læs mere

Oplev ved den frodige koralø Vilamendhoo. I har all inclusive med helpension fra buffet og alle drikkevarer. Vælg mellem water villa med jacuzzi og beach villa med jacuzzi. 

Maldivernes bedste husrev

Vilamendhoo Island Resort & Spa ligger 25 min. med vandfly fra Male og er kendt for sit fabelagtige husrev med farverige koraller og endeløse fiskestimer, babyhajer, skildpadder, forskellige typer rokker etc. Husrevet ligger i meget kort afstand fra stranden, så det et at komme til for snorklere.

Revet er meget imponerende takket være en dyb kanal på hver side af øen, der giver stor vand gennemstrøm-ning og dermed gunstige betingelser for det fantastiske undervandsliv. Øens besøges derfor også af profes-sionelle dykkere, som dykker direkte fra stranden pga. koralvæggens stejle drop off 10- 15 meter fra vandkanten.

På dage med strøm kan man lade sig glide med snorkel, maske og finner fra den ene ende til den anden for at ”lande” igen på stranden. En fantastisk oplevelse.

Water eller beach villa med jacuzzi?

I kan vælge mellem en villa på pæle i lagunen (85 m2) med jacuzzi og trappe ned i det klare vand og en hyggelig villa med jacuzzi direkte på stranden (65 m2), hvor I træder lige ud i det hvide sand. Mellem jer og vandet er kun palmer, hængekøjer og solstole. Begge er vidunderlige og velindrettet med egen jacuzzi i tilknytning til badeværelset.

Villaerne på stranden er mindre private end villaerne på pæle i lagunen. De har adgang fra terrassedøren, der vender mod stranden og havet, og der er ingen vegetation mellem villaerne. Det giver til gengæld en mageløs udsigt.

Visse strandvillaer er bygget sammen to og to, andre står frit.

Lounge, restaurant og pool kun for voksne

Når I bor i en water villa med jacuzzi eller beach villa med jacuzzi, har I adgang til et bar/lounge, restaurant og poolområde kun for voksne, så den romantiske idyl kan nydes i fred og ro.

Barfods buffetrestauranter

Resortet har to store, hyggelige buffetrestauranter, hvor I kan nyde jeres mad med sand mellem tæerne. Her er masser af åbne døre fra gulv til loft, så der næsten altid er en dejlig brise. Restauranterne har også et mindre udendørs areal.

Buffeterne i de to restauranter er ens. Par der bor i jacuzzi water eller jacuzzi beach villa spiser i den ene (”Ahima”), mens familier og andre i beach villaer spiser i den anden (”Funama”).

Buffeterne varierer fra dag til dag efter forskellige temaer og med live cooking stations, hvor der serveres retter direkte fra pande eller grill. Det er velsmagende, veltilberedt og pænt anrettet, men forvent ikke gourmetoplevelser som på a la carte restauranter på Nyhavn Rejsers 5* resorts på Maldiverne. Ønsker I endnu større variation, har resortet yderligere flere a la carte tilbud mod betaling.

All inclusive

Når I ser på prisen for denne rejse, får I utroligt meget for pengene. Jeres all inclusive omfatter nemlig helpension og diverse cocktails og spiritus, husets vin, øl, vand, eftermiddagste, minibar (kun øl og vand), én udflugt samt vandsport, der ikke er motoriseret. Desuden får I ½ flaske champagne/prosecco pr. værelse. Der er således helt styr på budgettet, da I næsten ikke bruger penge under opholdet. Med mindre I bliver fristet af en tur i spaen eller flere udflugter.

Svøm med manta rays og hvalhajer

Én udflugt, der vil friste mange, er at svømme med hvalhajer og de store manta rays. Ari-atollen er kendt for sit liv under vandet, og selv hvis man bare er til snorkel, maske og svømmefødder, kan man få sit livs oplevelse.

De fleste steder på Maldiverne kan de store manta rays og hvalhajer kun ses i kortere sæsoner året igennem, men de lokales erfaringer i den sydlige Ari-atol er, at de kæmpe skabninger her kan ses året rundt (med over 90 % sandsynlighed), dog uden garanti.

Oplevelserne foregår i båd på ca. 4 timers udflugter. Prislejet er ca. 50 USD pr. person.

Benyt øens dykkercenter

Hvis I ønsker at dykke fra stranden, arrangerer øens professionelle dykkercenter dykkerkurser, og de hjælper med at bringe de tunge iltflasker ud til startstedet for dykket.

Tal med vores rejsekonsulenter om en romantisk rejse til Maldiverne krydret med unikke oplevelser under havoverfladen.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

jacuzzi Beach Villa

All inclusive ved Maldivernes bedste husrev, Maldiverne, 7 nætter i jacuzzi beach villa
RejseperiodeDobbelt
05.12.19 ‑ 13.12.1928.000‑30.000
14.12.1933.000‑35.000
15.12.19 ‑ 31.12.1938.000‑40.000
01.01.20 ‑ 15.04.2029.000‑33.000
16.04.20 ‑ 31.05.2022.000‑25.000
01.06.20 ‑ 22.06.2021.000‑23.000
23.06.20 ‑ 26.10.2024.000‑27.000
27.10.20 ‑ 13.12.2030.000‑32.000
14.12.20 ‑ 31.12.2035.000‑41.000
01.01.21 ‑ 10.04.2130.000‑35.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

jacuzzi water VILLA

All inclusive ved Maldivernes bedste husrev, 7 nætter i jacuzzi water villa
RejseperiodeDobbelt
05.12.19 ‑ 13.12.1931.000‑33.000
14.12.19 ‑ 31.12.1937.000‑42.000
01.01.20 ‑ 15.04.2032.000‑36.000
16.04.20 ‑ 31.05.2024.000‑27.000
01.06.20 ‑ 22.06.2022.000‑24.000
23.06.20 ‑ 25.10.2025.000‑29.000
26.10.20 ‑ 13.12.2032.000‑34.000
14.12.20 ‑ 31.12.2038.000‑44.000
01.01.21 ‑ 10.04.2133.000‑38.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Lars Damsbo

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. RING vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Flyrejse t/r fra København på billigste billettype
  • Lufthavnsskatter
  • Vandfly t/r Male - Vilamendhoo
  • 7 nætter på Vilamendhoo 4* i jacuzzi beach villa eller jacuzzi water villa

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda

Bemærk

  • Afrejse muligt fra provinsen mod tillæg.