Feriens største bekymringer
Læg jer bare godt til rette. I jeres daybed, i hver jeres solseng eller direkte på sandet. Dagens eneste bekymring er, hvordan I skal holde bogen, så I ikke får trætte arme. Om drinkskortet skal afprøves i alfabetisk eller kronologisk orden. Og om I skal snorkle nu eller vente til senere.
Omgivet af klart, turkisblåt vand til alle sider er det svært at huske, at der nogensinde var en tid, hvor det var bekymringer og stress og frustrationer, der optog jeres tanker. Livet er bare mere enkelt på Maldiverne. Og især her på Milaidhoo.