Xl Spain Barcelona Edition Studio Terrace Terrace
Barcelona, Spain

The Barcelona Edition

Det er en svær kunst at være stilsikker, sofistikeret, personlig og uprætentiøs på én og samme tid. Men The Barcelona Edition gør det helt ubesværet. Med rooftop terrasse, plunge pool og en suveræn placering i hjertet af Barcelonas gotiske kvarter.

Elegante træpaneler i valnød. Højt til loftet. Lædermøbler, egetræsgulve, gamle fotografier og cremefarvede toner, der på fornem vis forbindes til et tidløst design med tydelige spanske fortegn. The Barcelona Edition tilhører det luksuriøse, internationale Edition-brand og man er aldrig i tvivl.

Sofistikeret luksus i hjertet af Barcelona

The Barcelona Edition er en rendyrket kosmopolitisk oase i midten af Barcelonas forførende mylder – det mærker I ikke mindst, når I nyder en morgenkaffe eller aftendrink på hotellets skønne rooftop terrasse med plunge pool. Heroppe er I lige midt i det hele. Omgivet af det eventyrlige, levende maleri, som er Barcelona.  

Det er en vidunderlig og ophøjet følelse. Tilsat visheden om, at mange af byens hotteste restauranter og barer ligger lige om hjørnet, for ikke at nævne Picasso-museet, Plaça de Catalunya, Passeig de Gràcia, Barceloneta-stranden og meget mere. Det bliver ikke bedre.

Xl Spain Barcelona Edition Studio Terrace
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Gastronomi med udsigt og prisvindende cocktails

Barcelona er et paradis for madelskere og The Barcelona Edition er ingen undtagelse. Glæd jer til at nyde restauranten Bar Veraz med udendørs terrasse samt den ikoniske restaurant The Roof, der som navnet antyder, har til huse på hotellets skønne tagterrasse.

I må heller ikke snyde jer selv for hotellets fabelagtige bar Punch Room har fundet vej til flere Top 10-lister over verdens og Europas bedste cocktail barer.

Topmoderne fitnesscenter

The Barcelona Editions fitnesscenter byder på et godt udvalg af topmoderne udstyr, som kan bruges 24 timer i døgnet. Mineralvand og håndklæder er naturligvis inkluderet.   

Rooftop terrasse og pool

Nyd den fantastiske udsigt fra hotellets rooftop terasse med en kølig drink i hånden. I de varme sommermåneder lokker plunge poolen til en kølig dukkert efter dage i storbyen. Faktisk er det ikke så mærkeligt at netop rooftop'en er blevet The Barcelona Editions både højde- og samlingspunkt.

Smagfulde værelser og suiter

The Barcelona Edition har 100 værelser og suiter, der fordeler sig på 6 kategorier. Alle værelseskategorier er kendetegnet ved deres smagfulde og luksuriøse indretning med varme toner, spansk kunst på væggene, træpaneler i valnød, originale designmøbler og luksuriøse senge indhyllet i italiensk sengetøj af ypperste kvalitet. Glæd jer også til at nyde de skønne badeværelser i marmor, der bl.a. byder på unikke produkter fra luksusbrandet Le Labo.

Alle værelser har minibar, Nespresso-kaffemaskiner, tv og aircondition. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jer bedst.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Spanien

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Spanien. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.