Xl Dubai Armani Hotel Restaurant Armani Amal Terrace
Dubai

Armani Hotel

Underspillet luksus, spa og gourmet

Armani Hotel byder på underspillet luksus med gourmet, spa, stil og sublim service fra start til slut. Samtidig finder I ikke et hotel med en mere central beliggenhed eller storslået udsigt. Hotellet ligger nemlig i Burj Khalifa lige i hjertet af det nye Dubai! I verdens højeste bygning.

Næsten for godt til at være sandt

De helt store smil melder deres ankomst, når I står for foden af Burj Khalifa, der med sine 829,8 meter troner mod himlen lige i hjertet af Dubais centrum. Tænk, at I de næste par dage skal nyde et ophold lige her på Armani Hotel, der spreder sig over 11 etager i selv samme bygning.

Overalt på hotellet kan I nyde den dragende panoramaudsigt ud over det gamle og det nye Dubai. Den turkisblå Dubai Lake med verdens største springvand danser for fødderne af Burj Khalifa, mens Dubai Mall og byens imponerende arkitekturer indbyder til shopping på et niveau, I aldrig har oplevet før krydret med eventyrlige oplevelser.

En verden af underspillet luksus

Som navnet antyder er designhotellet ejet af det selv samme anerkendte, italienske modetøjsfirma Armani. Og hotellets design og indretning lever naturligvis op til tøjmærkets eksklusive stil. Her træder I indenfor i en verden af underspillet elegance og luksus. I nyder sublim service fra start til slut. Forkæler jer selv med massage i spaen og kulinariske oplevelser i hotellets restauranter. Og I bor naturligvis i en designsuite, der tilsvarende lever op til forventningerne med udsigt ud over Dubai. 

De store smil, som meldte deres ankomst tidligere, vil med garanti vende tilbage igen og igen under jeres ophold på Armani hotel.

Xl Dubai Armani Hotel Pool
Xl Dubai Armani Hotel Premiere Suite Balcony
Xl Dubai Armani Hotel Restaurant Armani Mediterraneo Buffet Food
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Himmelske signatur-restauranter

Restauranterne på Armani Hotel er et kapitel for sig. Start dagen med brunch i restaurant Mediterraneo, hvor I senere på dagen kan nyde smagfulde retter fra det mediterranske køkken eller besøge en af de andre restauranter:

Japansk og sushi på Hashi

Hashi byder på kulinariske oplevelser fra det japanske køkken såsom delikat sushi med frisk fisk og råvarer af højeste kvalitet. Og så gør det vel intet, at I samtidig kan nyde udsigten til Dubai Fountain, der på faste tidspunkter af dagen er et festfyrværkeri af et show.

Italenske Ristorante

På Ristorante kan I nyde traditionelle italienske. Vi anbefaler især signatur-menuen, der tager jer med på en kulinarisk rejse gennem det italienske køkken akkompagneret af håndplukkede vine, der matcher hver ret.

Indisk på Amal 

Amal serverer autentiske retter fra det indiske køkken, og her er virkelige kælet for detaljerne så selv musikken er med til at sætte stemningen. 

Små retter og snacks i Delien

Det italienske køkken er også på spil i Armani Hotellets deli, hvor alt laves fra bunden, så her dufter fantastisk af nybagt brød, frisklavet pasta osv.

Stilfulde designsuiter

På Armani Hotel bor I i stilfulde designsuiter, der alle har en minimalistisk indretning med renelinjer uden at gå på kompromis med komfort eller faciliteter. Lyse cremefarver harmonerer eksempelvis med mørke vægge, mens atmosfærefuld belysning skaber varme og stemning. Intet er tilfældigt og indretningen afspejler Giorgio Armanis personlige eksklusive smag og stil.

Bemærk; Når I bor på Armani Hotel, har I altid morgenmad inkluderet i jeres ophold.

Udsigt til dubai fountain? brug for mere plads?

Samtidig kan I fra flere af suiterne nyde panoramaudsigten til Dubai Fountain. En udsigt, som kun få oplever. Vil I være sikre på at bo med udsigt til springvandet, anbefaler vi Armani Fountain-suiterne. 

Søger I modsat en suite, hvor der er plads til hele familien, anbefaler vi to Classic-suiter, der er forbundene med dør direkte mellem sig.

Pool med byens bedste udsigt og spa

Trænger I til at slappe af efter oplevelsesrige timer i Dubai, kan I trække stikket ved poolen eller besøge spaen. Mens poolen tilbyder Dubais nok bedste udsigt, tilbyder spaen tilsvarende behandlinger, der kan få jer til at glemme alt om stress såvel som ømme fødder.

Spaen er som en fredfyldt oase væk fra pulserende Dubai udenfor, hvor I kan få fornyet energi til morgendagens eventyr.

Stemningsfuld lounge

I hotellets lounge kan I nyde alt fra high tea til snacks og lette retter. Eller fuldende aftenen med en af loungens signatur-cocktails.

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Dubai

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Dubai. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.