Xl Italy Amalfi Belmond Hotel Caruso Pool View Sun
Amalfikysten, Italien

Belmond Hotel Caruso

Et af Italiens bedste hoteller på verdens smukkeste kyst

Nyd uendelig skønhed og luksus på klipperne over Ravello på Amalfikysten i Italien. Belmond Hotel Caruso er indrettet i et palæ fra 1100-tallet omgivet af en smuk park. Udsøgt service og gastronomi og mange udflugtsmuligheder fuldender opholdet.

Amalfikystens skønhed er legendarisk, og et af de mest charmerende og luksuriøse steder at nyde kystens byer, natur og attraktioner fra, er Belmond Hotel Caruso.

Palæet over Ravello

Når I på en rejse til Amalfikysten ankommer til Belmond Hotel Caruso, træder I ind i en tidslomme, hvor I omfavnes af skønhed, kunst og kulturarv. Det gamle palæ fra 1100-tallet er så fint restaureret, at I næsten kan mærke fordums kunstnere, stjerner og adelsfolk, der har været her før jer.

Udsigten over Middelhavet er intet mindre end gribende. Fra de fine terrasser, hvor I kan nyde gastronomi eller bare en drink. Fra den smukke park, hvor I kan slentre forbi kokkenes køkkenhave og under træer med citrus, oliven og granatæbler. Og ikke mindst fra den simpelthen enestående infinitypool, hvor I svæver i himlen over Amalfikysten. 

Klassisk luksus og sofistikeret elegance

Villa Agrippina Gran Meliá kombinerer på mesterlig vis traditionelle dyder og luksus med en underspillet og sofistikeret elegance, som på en gang føles meget kosmopolitisk og tro mod stedets historie som kloster.

Resortet har et enkelt og nærmest asketisk udtryk, der komplimenteres af glamourøse og luksuriøse detaljer som velourmøbler, marmorflader og massive romerske masker, der med stoiske blikke beskuer de stilrene og fredfyldte rum. Den ophøjede og rolige stemning fortsætter udenfor i de luftige, grønne omgivelser med skyggefulde træer, store græsplæner, masser af luft og to skønne pools. Lige midt i Rom.

Xl Italy Amalfi Belmond Hotel Caruso Sparkling Garden Evening Bar
Xl Italy Amalfi Belmond Hotel Caruso Ruins Of Sant Eustachio Private Picnic
Xl Italy Amalfi Belmond Hotel Caruso Deluxe Seaview Double Room Balcony
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Gastronomi på Belmond Hotel Caruso

Som altid på de udsøgte Belmond-hoteller, er de gastronomiske oplevelser i særklasse på Belmond Hotel Caruso. 

Belvedere restaurant

Nyd det bedste fra det italienske køkken på Belvedere Restaurant til morgenmad, frokost og aftensmad. I kan vælge at sidde indenfor omgivet af elegance, udenfor på den spektakulære terrasse eller tæt på poolen. Alle steder venter lokale specialiteter fra Campania, som er regionen med Amalfikysten. 

Pool Snack Bar

Søger I en let, smagfuld frokost, kan I nyde den på snack baren ved den smukke pool. Her serveres delikate salater, pastaretter og pizza lige fra ovnen. I kan selvfølgelig også nøjes med en kølig drink her.

Belmond Hotel Caruso har også en cocktail og piano-bar, hvor smukke freskomalerier og udsigten over kysten sætter en helt særlig stemning. Endelig kan vi anbefale at nyde kanapeer og lokale vine med eller uden bobler i kolonnaden, der leder ned til poolen. 

Faciliteter og aktiviteter

Vi har allerede nævnt den smukke infinity pool, men den fortjener at blive nævnt igen! I vil elske den.

Dagens aktiviteter kan også byde på en vandretur i haveanlægget sammen med Belmond Hotel Carusos gartner. Her er wellnesscenter, fitnesscenter og spa, og hotellet arrangerer sejlture langs Amalfikysten. Rejser I med børn, er de hjerteligt velkomne. Hotellet arrangerer mange aktiviteter for de mindste inkl. at bage pizzaer med kokken ved poolen. Selvgjort er velgjort, og måske kan det inspirere til at forsætte succesen, når I kommer hjem fra jeres rejse til Amalfikysten!

Værelser på Belmond Hotel Caruso

Belmond Hotel Caruso har 50 værelser og suiter, der alle er indrettet individuelt ud fra stedets unikke kulturarv med fornemme freskomalerier og antikviteter. Mange værelser har havudsigt, og nogle også sin egen lille have til. 

Komforten er naturligvis helt i top, og her er alle moderne faciliteter fra aircondition, tv og Wi-Fi til minibar og morgenfrisk avis. De store badeværelser har separat brus og badekar, bidet, dobbelt vask og eksklusive badeartikler fra Bvlgari, Penhaligon’s og Molton Brown. Der er 24 timers roomservice. I er jo på et Belmond-hotel, hvor alt er i særklasse inkl. butlerservice.

Nyhavn Rejser kan især anbefale følgende værelseskategorier:

  • Double Village View. 42-50 m2. Udsigt til haven eller byens tage. Mange med terrasse eller balkon. Maks. 3 personer
  • Double Superior. 35-45 m2. Udsigt til haven eller byens tage. Mange med terrasse eller balkon. Maks. 3 personer.
  • Double Deluxe. 40-50 m2. Terrasse eller balkon med havudsigt. Maks. 3 personer
  • Junior Suite Superior. 45-50 m2. Smuk havudsigt – nogle fra balkon. Maks. 3 personer
  • Junior Suite Deluxe. 50-60 m2 med spektakulære udsigter fra balkon eller terrasse med bord, stole og solstole. Nogle har privat have. Maks. 3 personer
  • Junior Suite Executive. 50-60 m2. 50-60 m2 med spektakulære udsigter fra balkon eller terrasse med bord, stole og solstole. Nogle har privat have. Stort marmorbadeværelse. Maks. 3 personer

Hertil kommer endnu mere overdådige suiter på helt op til 95 m2. 

Xl Italy Amalfi Belmond Hotel Caruso Bubble Wellness Treatment

Udflugter på Amalfikysten

Selv om det kan være fristende at blive på Belmond Hotel Caruso, skal I naturligvis også opleve Amalfikystens mange attraktioner. Mulighederne starter lige neden for hotellet i smukke Ravello, og de farverige og charmerende byer ligger som perler på en snor. Maiori, Amalfi, Positano … den ene mere stemningsfuld end den anden.

Måske frister en udflugt til Capri? Eller byliv i Napoli? Helt sikkert Pompeji, hvis I ikke har være der før!

Gratis transport og cruise

Belmond Hotel Caruso inkluderer transport til og fra Amalfi og Positano og også mulighed for en daglig sejltur langs kysten.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Italien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Italien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.