Xl Laos Mandalao Sanctuary Elephants Trekking River
Oplevelse i Laos

Jungletrekking med elefanter i Laos’ frodige bagland

Magisk vandretur gennem rismarker og junglefloder til elefanter

Det er ikke hver dag, at man kan prale af så majestætisk selskab: På denne fantastiske udflugt vandrer I sammen med to voksne elefanter og lærer i processen om dyrenes adfærd og karakteristika. Når dagen er omme, kan I sikkert kalde jer elefant-hviskere.

Small Laos Mandalo Elephants Eating River
Small Laos Mandalao Elephant Experience Jungletrekking House
Small Laos Mandalao Elephant Close Up

”Terapeutisk trek”

Reservat for reddede elefanter

I starter dagen med en kop kaffe og en introduktion til dyrene i elefantreservatet MandaLao. Det er det første af sin art i Luang Prabang, hvor de besøgende ikke kan ride på elefanterne. I stedet vandrer elefanterne frit omkring i 200 hektar frodig regnskov og bakket terræn. Her danner de små flokke, leger og svømmer i floden. Det hele foregår på dyrenes præmisser.

I sejles først over floden Nam Khan, hvor jeres nye venner venter. Hvis I har mod på det, kan I fodre dem med snacks eller kigge med fra sidelinjen, når jeres elefantfører, også kaldet en mahout, vasker de store dyr. Måske er I også heldige at se elefanterne gå i vandet og lege, men det er op til dyrene selv (ingen tvinger dem ud i vandet).  

Vandretur langs rismarker

Glæd jer til vandreturen gennem Laos’ grønne rismarker og floden Huay Nok. I går side om side med elefanterne og dypper undervejs fødderne i det kølige vand. Det er en oplevelse af ro og nærvær at vandre med de imponerende skabninger, og grunden til at udflugten hedder ”Terapeutisk trek”. I kommer helt sikkert hjem med en større forståelse, respekt og omsorg for dyrene og deres verden.

Der er nok at tale om, når I til sidst på jeres udflugt kan nyde en god frokost lavet af reservatets økologiske råvarer. Og inden I køres tilbage til Luang Prabang, har I også mulighed for at stille guiden et sidste elefantspørgsmål.

Praktiske oplysninger

MandaLao ligger 20 km fra Luang Prabang og kan nås i bil på en halv time. Turene foregår med små grupper på kun 4-8 personer. I bliver efter nærmere aftale hentet på jeres hotel kl 8.30 eller 9.15 og er tilbage 13.15 eller 13.45.

Langt de fleste kan være med på den 2,5 km lange vandretur, der ikke byder på vanskelige stigninger. Vær opmærksom på at stierne kan være mudrede i regntiden fra juni til september.

Forlæng turen og kom dybere ind i junglen

Hvis I vil have endnu mere tid med de majestætiske elefanter kan I overveje, om I ikke skal på en heldagsudflugt: Det er muligt at vandre dybere ind i junglen på en 5 km lang tur med elefanter, hvor I også besøger det isolerede Tad Kuang Song-vandfald. Frokost serveres i så fald i skoven.

Small Laos Mandalao Elephant River Eating
Team Laos

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.