Xl Indonesia Lombok Sira Beach House Villa Entrance
Lombok, Bali

Sira Beach House

Unikt privatliv i Palmelundens pavilloner

Smukke Sira Beach House er perfekt til flere familier eller generationer sammen på rejse til Bali og Lombok i Indonesien. Elegante pavilloner spreder sig ud i stor palmelund ved stranden. Strandvilla med plads til 14 på Lombok.

Personale til rådighed

I har ud over jeres villa manager, som I aftaler alt det praktiske med, også egen kok, butler, vagt og rengøringspersonale, når I tager på generationsrejse eller med vennerne til Sari Beach House på Lombok.

I bestemmer selv, hvor meget eller lidt, I ønsker, at de skal hjælpe med og være der, men de er klar med skønne måltider. Stå op til dejlig frisklavet morgenmad, og nyd kokkens kreationer i den smukke spisesal med udsigt til palmer og strand. Kokken kan nemt tage hensyn til såvel børns favoritter og til allergier m.m.

I skal bare betale for indkøb på markedet tillagt et gebyr på 20% af de lokale priser. Personalets løn er inkluderet i prisen. Sig til, hvis I også ønsker tilknyttet en chauffør mod tillæg.

Afstand til lufthavnen

Sari Beach Villa ligger 1,5 timers kørsel fra den internationale lufthavn på Lombok. Mellem Bali og Lombok er også færger. Selve overfarten tager 1,5 time, og havnen ligger en lille times kørsel fra Sria Beach House.

Xl Indonesia Lombok Sira Beach House Twin Bedroom Detail
Xl Indonesia Lombok Sira Beach House Breathtaking View
Xl Indonesia Lombok Sira Beach House Tropical Getaway

Stor ø - store oplevelser

Lombok er 50% større end Fyn, så der er gode mulighed for at tage på spændende udflugter til både natur og kultur.

Mod øst fra Sira Beach House rejser den mægtige vulkan Rinjani sig stolt og frodig. Her er dagsudflugter med smukke vandreture til vandfald og aber. Stop ved lokale markeder og landsbyer på vejen og besøg de lokale pottemagere og juvelerer, hvis I skal have souvenirs med hjem.

Er der hard core eventyrere i familien, kan de bruge tre dage på at vandre til kanten af krateret på Rinjani, mens resten af familien slapper af i villaen. Kosaido Lombok Golf Course er kun 1,5 km væk.

Kan I lide at snorkle eller dykke, kan der nemt arrangeres ture til de nærliggende Gili-øers koralrev. Tal med jeres rejserådgiver om udflugter på Lombok, hvis vi skal arrangere det hjemmefra. Ellers tal med jeres villa manager, når I er der.

Xl Indonesia Lombok Sira Beach House Relax And Relish
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Overdådig og autentisk arkitektur

Arkitekturen på Sari Beach House fuldender det smukke indtryk af fredfyldt natur. De store tage er palmetækkede og rejser sig højt mod himlen, flere steder båret af søjler i åbne rum, hvor I kan lukke havets brise ind. Imponerende flot, mens sovepavillonerne er smukke stenhuse og traditionelt fletværk i master bedroom.

Indretningen fortsætter i samme elegante spor med masser af smukke detaljer, ædeltræ, fletværk og fine tekstiler. Intet mindre end gennemført.

Tennis, biograf, petanque og vandsport

Ved poolen er solstole, og den store grund går som nævnt lige ud til stranden med børnevenligt vand. Har i brug for at røre jer lidt, er der privat tennisbane, og I har også jeres egen petanquebane. Om aftenen kan jeres villa manager arrangere udendørs biograf mellem palmerne. Her er også bordtennis, kajakker, paddle boards og cykler til jeres rådighed.

Pavilloner i palmelunden

Sira Beach House ligger i en mere end 24.000 m2 stor palmelund lige ud til stranden. Palmerne kaster deres skygge på store græsplæner, og spredt ud i det grønne ligger flere pavilloner med to soveværelser i hver. Perfekt, hvis man er familier, hvor man gerne vil være tæt på børnene og alligevel i hvert sit soveværelse.

Der er feriehuse til generationsrejser, hvor I trods uendeligt meget plads og masser af soveværelser stadig er meget tæt på hinanden. Og så er der villaer som Siri Beach House på den indonesiske ø Lombok, hvor I kan være op til 14 sammen og alligevel nyde alt det privatliv, I ønsker.

Lombok er nabo til Bali, og I kan derfor også benytte Sira Beach House som en fantastisk afslutning på en rundrejse på Bali med familie og/eller venner.

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Bali

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Bali. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.