Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Picnic In The Wild Helicopter

Beretning

48 timer i Alaskas vildeste vildmark

Jeg har stået mundlam ved Mirror Lake. Nydt Denali National Park i efterårsfarver. Fløjet ved sneklædte bjerge. Fisket helleflyndere ved Homer. Set bjørne, spækhuggere, havoddere, sæler, hjorte, elge og hvidhvaler. Sejlet til en kælvende gletsjer. Og meget mere.

Slutter eventyret her, kan jeg rejse lykkelig hjem – meeen, jeg glæder mig nu også til den store finale: Et ophold på Winterlake Lodge.

Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Cabin From Seaside

Med vandflyver til Winterlake Lodge

Jeg flyver med vandflyver fra Anchorage og lander ved Winterlake Lodge en lille time senere, og helt ærligt, jeg bliver aldrig træt af at lande på vandet!

Winterlake Lodge ligger langt ude i det sydlige Alaskas vildmark. Her er intet andet, så alt er inkluderet. Du har din egen guide til rådighed 24/7. Du kan vandre, sejle i kajak, cykle på mountainbike og meget mere. Bliv ikke overrasket, hvis en bjørn slentrer gennem lodgen.

Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Mountain Pass Cabin Exterior
Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Black Bear On The Lodge Grounds
Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Float Plane By Dock

I helikopter ud i vildmarken

Jeg er lige ankommet, da ejeren af lodgen spørger, om det ville passe med en helikoptertur. Tja, hvor ofte får man lige det spørgsmål? Vi letter og flyver derudaf.

Turen er en del af opholdet på Winterlake Lodge. Du bestemmer selv hvor du vil flyve hen. Nogle vil ud for at vandre. Andre vil fiske med flue eller rafte på floderne. Nogle vil til gletsjere eller på bjørnesafari.

Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Picnic In The Wild Helicopter

Guddommelige landskaber

Vi flyver over det mest guddommelige landskab. Er der et dyr på jorden, stopper vi i luften uden at komme så tæt, at vi skræmmer det.

Xl USA Alaska Bears In Lake Clark National Park
“At svæve over Alaska, mens man studerer elge og bjørne, er heller ikke oplevelser, man får hver dag.”
David Rosborg-Larsen, Rejserådgiver

Forstår bjørne “Do not disturb”-skilte?

Mens jeg er der, beder en gæst om at blive fløjet langt op på bjerget. Her vil han sidde og læse en bog. Og intet andet. Hans guide venter et stykke derfra klar til at komme med det samme.

Mon bjørne forstår ”Do not disturb”-skilte?

Xl Usa Alaska Winterlake Lodge The Dock At Winterlake Lodge
Alaska Winterlake Lodge David Kajak
David Alaska Kajak

Alaska er så intenst

Jeg beder også min guide om at komme ud i kajak. Der er så stille, smukt og højt til himlen. Jeg glider forbi en elg på land. Vi vandrer og ser oddere og nogle åbenbart meget sjældne ænder. Der er også nordlys den ene nat. Jeg sætter vækkeuret til klokken 2. Ser intet. Næste morgen fortæller andre begejstrede om synet klokken 3 … Man kan ikke få det hele.

Jeg har også været i Canada og New Zealand. Hvad har Alaska, som de ikke har? Intensiteten og det uendelige. De andre kan det også, jeg ved det, men ikke på samme måde. Alaska er så uberørt for enden af verden. Du oplever noget nyt uafbrudt.

Privilegeret og en smule heldig

Sidste dag sidder jeg i 20 graders varme og ser ud over søen ved Winterlake Lodge. Min guide kommer hen. “Er det ikke fascinerende, at om kun 3 uger er søen frosset til? Sådan er naturen her”, siger han.

“Jeg ser måbende ud over landskabet. Alaska kan altså noget særligt. Alt er på naturens betingelser. Det er en oplevelse for de få. Det var lige sådan jeg følte det hele vejen. Udvalgt og utroligt privilegeret.”
David Rosborg-Larsen, Rejserådgiver
David NY

Rejserådgiver

David Rosborg-Larsen

David NY

David har været rejserådgiver hos Nyhavn Rejser i sammenlagt 20 år. Tidligere var Sydøstasien en favorit, hvor særligt Vietnam, Thailand og Malaysia har været gengangere. Disse lande er også blevet besøgt med familien i de senere år.

Senere rådgav David omkring rejser til Australien og New Zealand, men de seneste 14 år har fokus været på Nordamerika. Trods en verden af spændende destinationer bliver USA ved med at lokke med kontraster, smuk natur, storbyer og spændende mennesker. Gennem årene er det blevet til utallige rejser til bl.a. Florida, de klassiske sydstater, diverse ture til øst- og vestkysten, Rocky Mountain-regionen, Hawaii og Alaska m.m. USA bliver ved med at overraske.

David lægger stor vægt på rejsens rytme, når han planlægger en rejse. På et stort kontinent som Nordamerika er der mange fristelser, og mens nogle ønsker god tid og plads til fordybelse på rejsen, vil andre gerne opleve så meget som muligt på den givne tid.

Destination:‌‌ Canada,‌ USA,‌ Hawaii,‌ Alaska,‌ Nordamerika,‌ Seychellerne,‌ Frankrig

Rejseformer:‌‌ Skiferie,‌ Kultur og eventyr

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.